Tirsdag + en anbefaling

Igår bød dagen på lidt af hvert. Først på dagen var jeg hjemme med min syge søn og brugte det meste af formiddagen på at blive slået ihjel med sværd, for bagefter at blive genoplivet med et “BØH” :)

Om eftermiddagen skulle jeg ind på klinikken da TV3 kom for at filme hos os. Jeg har lidt blandede følelser omkring det at skulle på TV – også selvom det efterhånden er sket et par gange. Synes bare ikke jeg kan undgå at føle mig voldsomt unaturlig, selvom jeg bare skal gøre hvad jeg gør hver dag. Vi havde det dog vældig skægt og jeg glæder mig til at se resultatet.

Da vi var færdige tog jeg mod Nørrebro for at mødes med min mand for at fejre vores bryllupsdag. Troede egentlig ikke vi skulle noget, men han havde i smug aftalt med min svigermor at hun skulle babysitte og bestilt bord på Kung Fu i Ravnsborggade. Det var et kæmpe hit. Vi fik otte forskellige retter for cirka 250 kr og maden var SÅ lækker. Atmosfæren var super hyggelig og de startede os ud med nogle skønne ingefærdrinks som havde fine små blomster der svømmede rundt. Dejlig aften – der skal vi helt sikkert hen igen.

En dag forsinket (InterFlora klokkede i det) modtog vi denne smukke buket med en masse lækkerier fra svigermor (hun er nu god ved os :) ).

Skriv en kommentar

Om EvaK

Uddannet kosmetolog med mere end 15 års erfaring i skønhedsbranchen – i både behandlinger og som træner samt skribent. Min mission er, at hjælpe dig til en sundere hud gennem gode rutiner og mere viden om ingredienser og produkter. Vil du have flere tips og tricks, sneak peeks på kommende indlæg, samt eksklusive giveaways, så tilmeld dig mit Beautybrev her.