Lidt om Benefit

Det eneste jeg har prøvet fra Benefit er deres They’re Real mascara (som jeg eeeelsker) så jeg er stadig lidt ny på dette mærke, men det har hjulpet en hel del efter jeg til åbningseventet tog mig en lille snak med franske Sophie om mærket. Hun fortæller blandt andet om det mest undervurderede produkt og hvordan du kan lave et lækkert sommerlook med kun to produkter :)

Top 3 bestsellers:

Boi-ing Concealer kan dække selv de mørkeste rander (stort plus i min bog) og den føles stadig let og lækker.

POREfessional primeren har en fantastisk konsistens og virker ikke ligeså fedtet som andre primers (jo tak, jeg kender godt de primers som får mit ansigt til at føles som en glidebane). Den gør huden helt glat og fri for porer.

They’re Real mascaraen giver lange og fyldige vipper fra inderst til yderst. Den er nem at bygge op uden at klumpe og så holder den hele dagen.

Mest undervurderede produkt:

High Brow er en highlighter i blyantsform som bruges under brynet for at give et øjeblikkeligt løft. Sophie prøvede den på mig og det virker sgu. Det der er rigtig godt ved at den er en blyant, er at den er meget nem at lægge perfekt og tone ud. Desuden er den ikke så shimmery som de produkter jeg normalt bruger til dette formål, så den er lidt mere hverdagsvenlig. High Brow er iøvrigt Sophies personlige favorit fra Benefit.

Det perfekte sommerlook:

Du behøver faktisk kun to ting fra Benefit for at skabe en lækker sommermakeup. Sunbeam er en gylden highlighter som kan bruges på brynbenet, kindbenet og eventuelt kravetbenet eller du kan blande lidt i din foundation for at få en lækker sommerglød. Chachatint er en koral farvet tint som kan bruges på både læber og kinder for et naturligt og friskt look.

Det er Benefit bedst til:

Benefit er brynspecialister og de har faktisk også browbars hvor du kan få rettet dine bryn på alle tænkelige måder, men desværre ikke i Danmark. Heldigvis har de også en del produkter som du kan bruge derhjemme for at få perfekte bryn. Udover High Brow er der Brown Zings (et shaping kit), Speed Brow (en fixerings gel) og Instant Brow Pencil.

 

  1. Karen Blum

    Jeg elsker også Benefit, og mit favoritprodukt er deres blushes i de små vidunderlige æsker med sjove navne som Sugarbomb, Coralista og Bella Bamba.
    Min favorit er dog Dallas: http://www.benefitcosmetics.com/product/view/dallas
    Den har bare den smukkeste naturlige brun/rosa farve, som passer de fleste.

    Også deres bronzer Hoola bruger jeg flittigt: http://www.benefitcosmetics.com/product/view/hoola

    Svar
    • EvaK

      Ja deres blushes er sååå fine :) Så faktisk lige at en af deres makeupartister anbefaler at bruge Hoola med Sunbeam ovenpå for et lækkert solkysset look ;)

      Svar