Fredags 5’eren // Røde læber

Jeg elsker, elsker, elsker røde læbestifter og jeg har en del af dem efterhånden, men der er 5 som ligger mit hjerte lidt mere nært end resten og de er:

  1. Ruby Woo fra MAC er nok den jeg har som ligger tættest på en klassisk rød. Den har et mat finish og holder næsten hele dagen igennem. Jeg bruger den med fuld dækning, men også hvor jeg dupper den på så den ikke er helt så opsigtsvækkende.
  2. Bellatrix fra Tromborg er en virkelig fin rød/orange som nok hælder mest mod det matte finish, men er det ikke helt så meget som Ruby Woo – derfor holder den ikke helt ligeså længe. Bellatrix er min sommerfavorit.
  3. Cherry fra Sleek er en mere vampet rød med en lille smule brune undertoner og den bruger jeg mest i vinterperioden. Den har en semi-mat finish og god holdbarhed.
  4. Dragon fra Chanel er jo egentlig en blanding af en gloss og en læbestift, men synes den er så fin at den godt måtte komme med på listen alligevel. Holdbarheden er ikke nær så god som hos læbestifterne, men det shiny finish og den høje pigmentering er ikke til at stå for.
  5. Runaway Red fra MAC minder i virkeligheden ret meget om Cherry og så alligevel ikke. Farven er dyb ligesom Cherry, men har ikke de brune undertoner. Jeg vil helt klart give denne prisen for den mest “frække” røde læbestift jeg ejer (faktisk har den fået kælenavnet “sexy lips” af en veninde :D ).

Vil meget gerne høre om i har nogle tilføjelser :)