Min uge i skønhed

Jeg bruger enormt meget tid på skønhed, både her på bloggen og på arbejdet – det ved i jo efterhånden :) Men jeg tænkte i måske havde lyst til at få et indblik i hvor meget tid jeg bruger på at forskønne mig selv i løbet af sådan en uge. Jeg er lidt af et organiserings-freak, så mine rutiner er meget fastlagte (bestemte ting på bestemte dage) og derfor ret nemt at regne sammen.

Således ser det ud:

Photobucket
Hver aften:

  • fjerner jeg øjenmakeup og renser hud (8 minutter)
  • putter CNDs Cuticle Eraser på negle og neglebånd (2 minutter)
  • tager håndcreme på (1 minut)

Photobucket
Hver morgen:

  • bader og skyller mit ansigt med vand (15 minutter)
  • retter mine bryn (5 minutter)
  • lægger makeup (15 minutter)
  • sætter hår (10 minutter)

Photobucket
1 gang om ugen:

  • ordner jeg negle – filer og former dem + ordner neglebånd (15 minutter)
  • vasker mine makeup pensler (25 minutter)
  • ordner jeg mine fødder – filer hud + negle og skifter lak (30 minutter)

Photobucket
2-3 gange om ugen:

  • exfolierer jeg min hud – både ansigt og krop (10 minutter)
  • bruger en ansigtsmaske (10 minutter)
  • bruger en hårkur (10 minutter)

Det betyder at jeg bruger omkring 246 minutter om ugen på selvforskønnelse, altså lige omkring 4 timer. Nogle synes måske det lyder af meget men jeg var faktisk ret overrasket over det lave tal, synes selv jeg bruger EVIGHEDER :D

Hvor meget tid tror i at i bruger om ugen på skønhedsrutiner?

Tip: En god ide til tidsbesparende skønhedsrutiner er at organisere det inden man går i gang. For eksempel kan man starte med at exfoliere ansigtet og efterfølgende tage maske på. Imens den virker går man i bad og vasker krop og hår. Derefter putter man hårkuren i og går i gang med at exfoliere kroppen. Så er man lækker fra top til tå på omkring 30 minutter – det er da ikke så galt ;)

  1. Sissel

    Ork, det er jo kun lidt over ½ time om dagen :-p Tror snildt, jeg kommer op på tre kvarter til en time om dagen…man skal jo også lige regne bad med. Synes dog, det lyder af lidt meget, at man kan bruge så lang tid på det, men når man nu synes, det er så skønt at lege med beautyprodukter, så er man vel undskyldt ;-)

    Svar
    • EvaK

      Synes faktisk det er lidt skræmmende at tænke på hvor meget tid der går med det, for nogle gange er det jo lidt mere (hvis man skal noget særligt og sådan) :D

      Svar
  2. Pernille Aaby

    Uha du har mange gode produkter med her :) Jeg er selv stor fan af både ACO’s håndcreme (http://ilovemymascara.blogspot.dk/2012/11/sence-care.html), Tweezermans pincet (http://ilovemymascara.blogspot.dk/2012/06/tweezerman.html), ghd’s stylingspray (http://ilovemymascara.blogspot.dk/2012/05/its-getting-hot-in-here.html) og ikke mindst Davines hårolie (http://ilovemymascara.blogspot.dk/2012/11/absolute-beautifying-potion.html). Og champagne masken fra Bliss går man heller aldrig galt i byen med ;)

    Svar