Anmeldelse // Yves Rocher Grand Rouge læbestift (Rose Somptueux, Coral Incandescent og Rouge Vif)

 photo yves_rocher_lipstick_zps80cb38ec.jpg

For cirka halvanden måned siden blev jeg sammen med en masse andre bloggere og jounalister inviteret ind på den franske ambassade til Yves Rochers 20 års jubilæum. Det blev fejret med både champagne, lækker mad og selvfølgelig en masse skøn makeup. Jeg fik lidt forskellige produkter med hjem og i dag handler det om de tre farver af deres Grand Rouge læbestifter som jeg modtog.

 photo yves_rocher_lipstick_6_zps3a59f9a0.jpg

Rouge Vif er en varm rød med gyldne undertoner og et let glosset finish. Den er ikke så prangende som mange af de andre røde læbestifter jeg ejer og det gør den perfekt til hverdagsbrug eller en hyggelig familiefødselsdag. Den er nem at arbejde med og lægger sig uden problemer pænt.

 photo yves_rocher_lipstick_5_zps76e2147a.jpg

Efter jeg havde spist og drukket var der kun forsvundet en lille smule farve inderst på læberne. Mine læber havde det overraskende behageligt selvom den havde været på hele dagen/aftenen.

 photo yves_rocher_lipstick_2_zpsf53f9e2b.jpg

Coral Incandescent er en rødlig orange med et glossy finish, en fin farve som fungerer året rundt. Jeg havde desværre lidt opstartsproblemer med denne farve, for det var som om den var lidt hård og det krævede lidt arbejde at få den til at afgive farve – det gik dog fint efter nogle strøg. Den føles blød på læberne, men har stadig god holdbarhed (dog ikke ligeså længe som Rouge Vif).

 photo yves_rocher_lipstick_1_zps2453c984.jpg

Coral Incandescent dækker ikke ligeså meget som de andre, men synes det passer godt til farven at den er en lille smule transperant.

 photo yves_rocher_lipstick_3_zpsab58da11.jpg

Rose Somptueux er en frisk rosa med kølige undertoner og et let glosst finish. Den vil være en god hverdagsfarve til nogle og et festligt indslag for dem som ikke bruger farve på læberne så ofte. Ligesom de to andre, har den god holdbarhed og holder læberne bløde og fugtede. Desuden var læbestiften meget let at tage på og krævede intet efterarbejde.

 photo yves_rocher_lipstick_4_zpsd59f4aa1.jpg

Rose Somptueux er ikke 100% dækkende, men den kan arbejdes op til næsten at være det.

Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke forventede så meget af disse tre læbestifter, men udover mine indledende problemer med Coral Incandescent var det udelukkende en fornøjelse at prøve dem af og Rouge Vif har allerede fået en plads hos mine “faste” læbestifter.

 photo yves_rocher_lipstick_7_zpsf8db0107.jpg

Til eventet var der to makeup-artister som gav os en Grand Rouge læbestift på og efterfølgende fik vi taget et billede som vi modtog på mail – synes det var et meget sjovt indslag og sætter stor pris på retoucheringen :D

  1. Louise

    Jeg synes de alle klæder dig virkelig godt! Er dog mest vild med den første helt røde :)

    Forresten har jeg en giveaway kørende, hvor du kan vinde et gavekort på 500 kr. til wagner.dk. Så deltag, hvis du vil forkæle dig selv, din kæreste, mand, bror, ven eller en anden sød fyr :)
    http://imeldascloset.bloggersdelight.dk/2013/05/vind-500-kr-til-wagner-dk/

    Svar
    • EvaK

      Tak! Det er også en virkelig god rød læbestift :)

      Tak for tippet :)

      Svar
  2. rijaH

    De er skide pæne allesammen til dig :) Du kan bare det shit med de læbestifter… Dybt misundelig :D Billedet ved du jo hvad jeg synes om ;)

    Svar