Glominerals Pressed Base Foundation

Hvad er det?

Glominerals Pressed Base er en presset mineral foundation med vitaminer (A, C og E) som er velegnet til alle hudtyper. Den har indbygget spejl og skum-applikator så den er nem at have med i tasken.

Hvad kan den?

Pressed Base udligner farveforskelle og udglatter huden – dækkeevnen kan bygges op fra let til fuld dækning. Den har et mat finish.

Hvordan bruges den?

Jeg har brugt en Kabuki-børste til at lægge Pressed Base på med, men hvis man vil have en lettere dækning kan man bruge en blødere pensel (for eksempel en som er beregnet til blush eller løs pudder). Den kræver ikke så meget arbejde så den skal bare børstes let på huden i tynde lag indtil man har opnået det ønskede resultat.

Virker den?

Det gør den. Jeg har brugt den både inden jeg lagde resten af min makeup og til at friske op med hen ad dagen – begge dele gør den rigtig godt. Den tager ingen tid at bruge og den ligger pænt og naturligt på huden. Som en ekstra bonus begyndte min næse ikke at skinne i løbet af dagen som den ellers altid plejer når det bliver varmt.

Hvad koster den?

Glominerals Pressed Base koster 425 kroner

Ville jeg købe den?

Ja det ville jeg. Blev i starten lidt skræmt over prisen, men da jeg så hvor lidt produkt man egentlig behøver at bruge forsvandt forskrækkelsen igen  Det har været en fornøjelse at bruge Pressed Base på de dage hvor det skulle gå lidt stærkt – jeg synes det er skønt at man meget nemt kan justere dækningen og at det tager så kort tid at få lagt en flot base.

Skriv en kommentar

Om EvaK

Uddannet kosmetolog med mere end 15 års erfaring i skønhedsbranchen – i både behandlinger og som træner samt skribent. Min mission er, at hjælpe dig til en sundere hud gennem gode rutiner og mere viden om ingredienser og produkter. Vil du have flere tips og tricks, sneak peeks på kommende indlæg, samt eksklusive giveaways, så tilmeld dig mit Beautybrev her.