Chanel Reflets d’Été de Chanel (sommer 2014)

Jeg var virkelig pjattet med Chanels sommerkollektion sidste år og jeg håbede inderligt at de ville gentage succesen med de spændende farver igen i år. Det viser sig sørme at mine bønner er blevet hørt og jeg højest sandsynligt vil blive fuldkommen ruineret når kollektionen Reflets d’Été de Chanel rammer de danske butikker engang i maj/juni.
chanel2014
Tror næppe jeg kan komme udenom at eje fire af lakkerne – Sweet Lilac, Tutti Frutti, Mirabella og Pink Tonic (kan godt undvære den hvide Eastern Light) og jeg skal helt sikkert også have fingrene i de farvede mascara som også hittede stort hos mig sidste år (Lime Light og Zest). Synes også de fem Glossimers (lip gloss) ser rigtig fine ud, men skal lige se nogle swatches før de ryger på indkøbslisten.

Du kan se hele kollektionen her.

  1. Annette

    Glææææder mig osse til lakkerne. Første køb bliver Mirabella tror jeg, plejer at være for nærig men suser senere op efter de andre alligevel….;-) Et helt andet spørgsmål: Min mand skal have ny duftevand, han har brugt et par forskellige ‘Molecule’ indtil videre. Forslag?;-) Måske et indlæg om hudpleje, dufte osv til mænd?

    Svar
    • EvaK

      Tror desværre jeg kommer til at shoppe alle fire på én gang – som sædvanlig :D

      Mht herredufte så synes jeg (og min mand) at Tom Ford laver nogle ret gode nogle og ellers er der vores all-time favorit Notte Bianca fra Linari, det er ren sex på flaske ;) Derudover er Casper ved at teste nogle hudplejeprodukter så det kommer der også lidt om snart, men det kan da godt være han skal til at arbejde lidt mere for mig :D

      Svar
  2. Christina K

    Uha; dem har jeg også luret på. Den hvide kan jeg også sagtens undvære. De andre farver klæder hinanden utroligt godt.
    Jeg har læst på nettet, at Mirabella skulle være del af den permanente kollektion – det var umiddelbart den, jeg først ville lange ud efter.(havde dog aldrig troet, at orange lakker skulle blive et hit for mig)

    Det bliver vist svært at begrænse sig…

    Svar
    • EvaK

      Ja, hvis du skal have alle fire er der ikke mange af de 12 lakker for i år tilbage ;)

      Svar
  3. Christina K

    Nej; det er vist en svær udfordring, jeg har givet mig selv.
    Jeg bliver måske nødt til at undvære Coup de Coeur; jeg var i Magasin Kgs. Nytorv i dag, og de søde Chanel-ekspedienter mente ikke, at CdC kommer til DK! De bladrede i en mappe, der viste, at de næste lakker kommer 16. juni = sommerfarverne…

    Svar
    • EvaK

      Hvis du har April tror jeg også du vil blive gladere for nogle af sommerfarverne alligevel ;)

      Svar
  4. YSL Bleus Lumière kollektion // Sommer 2014 - Eva K

    […] Desværre for min pengepung er det primært de dyre mærker som frister i år, som for eksempel Chanels lakker og farvede mascara og Estee Lauders Bronze Goddess […]

    Svar