Pink Torsdag // Pink saran wrap manicure

Det er efterhånden sjældent jeg får tid til noget mere avanceret end bare at lægge en enkelt farve lak på, men da jeg sidste torsdag viste nogle favoritlakker frem fik jeg lyst til at lege. Derfor prøvede jeg i søndags ’saran wrap’ metoden. Udfra hvad jeg kunne se på diverse blogs er der lidt forskel på hvordan de forskellige laver manicuren, så jeg endte med at improvisere.

saran_wrap_manicure

Først tog jeg ét lag lak på (Kiss Me I’m Brazilian fra OPI). I mens det tørrede lagde jeg tre dryp lak i tre forskellige farver (Happy og Forever fra MEDINA by GOSH og Strawberry Milkshake fra Ciaté) på et stykke papir. Herefter tog jeg et lille stykke husholdningsfilm, krøllede det godt sammen og dyppede det ned i den ene af farverne på papiret. Inden jeg trykkede det på neglen duttede jeg husholdningsfilmen et par gange på papiret, så det ikke blev for klattet. Jeg skiftede bare rundt i farverne indtil det så ud som jeg ønskede og sluttede af med top coat. For hyggens skyld fik ringefingeren en gang Frosted Soft Pink fra GOSH på.

Synes det gik udemærket selvom der helt sikkert er plads til forbedring. Hvis nogen skulle have lyst til en rigtig tutorial på manicuren må i endelig sige til.

I oktober måned finder du Pink Torsdag her på bloggen. Det er en serie indlæg, som vil blive udgivet i oktober for at skabe fokus på brystkræft. De andre “Pink Ladies”, der også kører Pink Torsdag er: Maria (Rijah), Charlotte (Chakalacquer og Skalotteløg) og Heidi (IB by Heart) på deres skønne blogs. Kig forbi, hvis du vil mærke pink power og hvis du skulle have lyst til at give en donation har vi en indsamling kørende lige her.

  1. rijaH

    Fedt resultat :D

    Svar
    • EvaK

      Jo tak :) Synes pegefingeren blev bedst. De andre blev lidt for gnidrede, men så er der jo en undskyldning for at prøve igen ;)

      Svar