DIY // Jule Lip Scrub

Hvis der er ét produkt jeg ikke gider “spilde” penge på, så er det en lip scrub. De er så nemme at lave selv og med meget få ingredienser kan du lave noget som er mindst ligeså lækkert og endnu mere effektivt end det du ellers betaler i dyre domme for. Jeg har en anden opskrift som jeg normalt bruger (og som jeg nok skal røbe en anden god gang), men synes det kunne være skægt at lave en jule-version som man enten kan lave til sig selv eller give i julegave til veninderne.

Du skal bruge:

  • 2,5 spiseskefulde sheasmør
  • 2 spiseskefulde rørsukker
  • 1/2 teskefuld kanel
  • 5 dråber mandarinolie

Sheasmørret giver fugt og blødgører, i mens rørsukkeret binder fugten og fjerner tør og død hud. Udover at kanelen i kombination med mandarinolien får scrubben til at dufte af jul, giver den også en ‘plumping’-effekt (sorry, det kan jeg ikke finde et dansk ord for).

Sådan gør du:

  1. Mål alle ingredienser op
  2. Bland sukker og kanel
  3. Mos sheasmørret sammen med mandarinolien i en lille skål
  4. Bland sukker/kanel op i sheasmørret indtil det er jævnt fordelt
  5. Put den færdige lip scrub op i en lille beholder

Sådan bruger du den:

  1. Tag en lille portion svarende til en ært op med en spartel
  2. Skrub læberne i en cirkulær bevægelse indtil du har været hele vejen rundt
  3. Fjern sukkeret og overskydende produkt ved at feje læberne over med en kleenex
  4. Hvis du skal have læbestift duppes den resterende sheasmør af med kleenex

God fornøjelse.

Skriv en kommentar

Om EvaK

Jeg er 30 år, mor til Vincent & Lily og hustru til Cab. I 2006 blev jeg uddannet fra CIDESCO kosmetologskole og siden da har jeg arbejdet i Complete Me Badstuestræde — de seneste fire år som selvstændig. Vil du have flere tips og tricks, sneak peeks på kommende indlæg, samt eksklusive giveaways, så tilmeld dig mit Beautybrev her.