10 hits til festivalmakeup

Det er endnu engang ved at være tid til festival og derfor skal i selvfølgelig have et indlæg med produkter som kan klare både sol, regn, druk og tømmermænd.

  1. Bryn er den ting ved min makeup jeg går mest op i og derfor skal min Anastasia Beverly Hills Dip Brow selvfølgelig med i makeuppungen. Den giver farve, holder brynene på plads og bliver siddende i regnvejr.
  2. Læbestift bør man heller ikke skimpe på, bare fordi man er minimalist på festival. Obessesive Compulsive Cosmetics Lip Tars er nogle af de mest holdbare læbefarver jeg ejer og så skal der kun bruges en lille dråbe for at få et sæt farverige læber.
  3. I tilfælde af godt vejr, er det vigtigt med en solcreme. Det skal dog helt være den type man kan ånde igennem, når der skal danses. COOLA Cucumber spf 30 dufter skønt af agurk og føles let og behagelig på huden.
  4. Det er ingen hemmelighed der kan være klamt på en festival og derfor har jeg altid en Tromborg Deluxe Desinfection hand gel i tasken.
  5. Øjenskygge kan også sagtens finde vej ind i makeuppen, men det kræver at den er hurtig og nem at bruge. Aqua Cream fra Make Up For Ever kan hurtigt påføres med fingrene, den er nem at tone ud og så holder den – hele dagen.
  6. BioDerma Sensibio rensevand bruger jeg både ude og hjemme til at fjerne makeup med, så den skal selvklart med i denne lille 100 ml version.
  7. Evian Facial Spray kan både bruges som en skin tonic eller som opfrisker om morgenen eller i løbet af dagen for et fugtboost.
  8. Hvis du ønsker farve i ansigtet, men ikke orker den helt store makeuprutine er Exumas Multiple fra NARS en smuk løsning. Den matte cremefarve på stift kan bruges på både kinder, læber og øjne.
  9. Mascara er også ét af de produkter som er svære at undvære, men for at slippe for pandaøjne i tilfælde af regn (vi bor trods alt i Danmark) kan du bruge Aqua Smoky Lash fra Make Up For Ever som kan holde til alt.
  10. Skal der neglelak på, bør det også være en som holder distancen og det gør 7Day lakkerne fra Depend. Du kan læse min anmeldelse af dem lige her.

Nu burde du være klar til at indtage sommerens festivaller med storm.

Skriv en kommentar

Om EvaK

Uddannet kosmetolog med mere end 15 års erfaring i skønhedsbranchen – i både behandlinger og som træner samt skribent. Min mission er, at hjælpe dig til en sundere hud gennem gode rutiner og mere viden om ingredienser og produkter. Vil du have flere tips og tricks, sneak peeks på kommende indlæg, samt eksklusive giveaways, så tilmeld dig mit Beautybrev her.