Månedens ønsker // August 2015

  1. Jeg er ikke sikker på Chanels efterårskollektion når at komme ud i denne måned, men hvis den gør bliver jeg nødt til at skaffe mig Illusion D’Ombre øjenskyggerne Fleur de Pierre og Rouge-Gorge.
  2. Jo flere gange jeg har set swatches af NARS’ Tribulation blush, jo mere er jeg overbevist om at den ikke må slippe igennem fingrene på mig, men om den bliver købt på deres europæiske webshop eller om jeg venter til september når den kommer i Sephora, ved jeg ikke endnu.
  3. Jeg har ikke prøvet Pur Minerals før, men hver gang jeg ser deres Marble Powder i Spice får jeg lyst til at kaste mig ud i det.
  4. OCC’s Lip Tar Test Tube sæt er 12 lækre læbefarver i miniudgave og indeholder alt fra koral til pink til rød og lilla.
  5. De nye limited edition Fix+ fra MAC har været længe ventet, men nu er de her og min indre face mist-elsker, bliver nødt til at klikke både Cucumber, Coconut og Yuzu hjem.
  6. Selvom den limited edition Champagne Pop (lavet i samarbejde med Jaclyn Hill) uden tvivl er Beccas mest hypede Pressed Shimmering Powder, har jeg i sinde at smide mine penge efter den smukke Opal i stedet.

Hvad har du på ønskelisten?

  1. Iben

    Hej :-) Ved du hvor man kan købe Becca highlighters i Europa?

    Svar
    • EvaK

      spacnk.com har Becca, men ikke Champagne Pop ;) De sender fra England.

      Svar