8 ting du skal vide om din Clarisonic

Nu har jeg haft min Clarisonic ARIA i lidt over ét år og i den anledning vil jeg øse ud af mine erfaringer med den, så du kan få det meste ud af din egen Clarisonic derhjemme. Hvis ikke du er helt med klar over hvad en Clarisonic er og kan, så læs min anmeldelse af den i indlægget her.

Valg af håndtag
Hvilket håndtag du vælger, har intet at gøre med hudtype. Her handler det udelukkende om hvad du skal bruge din Clarisonic til og hvor meget den skal kunne. Alle håndtag kommer med børstehovede, oplader, stander og et lille renseprodukt .

  • PLUS kan, som den eneste, bruges både til ansigt og krop (separate børster skal bruges). Den har fire forskellige hastigheder – tre til ansigtet og én til kroppen — som gør den egnet til alle hudtyper. PLUS koster 1695 kroner.
  • MIA1 er den mindste af de fire og derfor også bedst hvis du ofte skal have den med på farten. Håndtaget har kun én hastighed — speed 2 som kan bruges af alle, på nær sensitiv hud. MIA1 koster 899 kroner.
  • MIA2 er ligesom MIA1 lille og praktisk, men denne har to hastigheder. Udover speed 2 kan MIA2 også køre ned på speed 1, hvilket er at anbefale til en sensitiv hud. MIA2 koster 1095 kroner.
  • ARIA (MIA3) er en smule større end MIA1 og MIA2. Håndtaget har tre hastigheder, speed 1, 2 og 3, hvilket betyder den kan bruges af alle hudtyper. ARIA koster 1450 kroner.

Alle fire håndtag kommer i forskellige farver (primært hvid, sort og pink) og af og til udgiver de limited editions med særlige farver og designs — oftest er det MIA2 som bruge til disse.

clarisonic_handtag

Find det rigtige børstehovede
Næste skridt er, at finde det rette børstehovede. Clarisonic har syv forskellige at vælge imellem, så alle kan finde ét som passer til hudtype og/eller hudtilstand. De syv børster er:

  • Smart Dynamic for en dybdegående, men mild rens
  • Deep Pore Cleansing for mindskning af porerne
  • Delicate for rens af en sensitiv hud
  • Radiance for mild rens og mindskning af hyperpigmentering
  • Acne Cleansing for rens og beroligelse en uren hud
  • Cashmere Cleanse for meget mild rens af en meget reaktiv/sensitiv hud
  • Sensitive for mild rens af alle hudtyper

Jeg bruger selv Sensitive børsten, selvom jeg ikke har sensitiv hud. Grunden til dette er jeg bruger den næsten dagligt og hvis du vil bruge den mere end hver anden dag, er det en god ide at vælge én af de mildere børster så rensningen er så skånsom som muligt.

clarisonic_borstehoveder

Brug af børsten
Clarisonic mener selv børsten kan anvendes to gange dagligt, men jeg vil som kosmetolog anbefale en anden tilgang til brugen af den. De færreste hudtyper har behov for (eller har godt af) den type rensning 1-2 gange dagligt. Netop fordi børsten renser huden så grundigt, er det ikke nødvendigt at bruge den mere end nogle gange om ugen og jeg vil aldrig anbefale at bruge den både morgen og aften – en grundig aftenafrensning nogle gange om ugen og en let (læs: Clarisonic-fri) rensning med vand om morgenen er den bedste løsning for stort set alle hudtyper — særligt sensitiv, tør, normal og kombineret hud har bedst af denne metode.

Produkter
Uanset om du bruger en rensemælk, -skum, -balm eller noget helt fjerde, kan du altid bruge produktet sammen med din Clarisonic. Børsten kan også bruges alene, men jeg kan tydeligt mærke, at den største effekt er når der også er en rens i spil. Brug aldrig eksfolierende produkter sammen med din Clarisonic. Kombinationen af skrubbekorn og roterende børster vil (uanset hudtype) være en for hårdhændet behandling og du kan risikere at ridse og skade din hud. Altid rens, aldrig skrub.

Sådan bruger du dit Clarisonic-minut
At rense sit ansigt med en Clarisonic tager kun ét minut. Der er sat 20 sekunder af til panden, 20 sekunder til næsen og hagen, samt 10 sekunder til hver kind. Det tog mig lidt tid at finde den helt rigtige rute i ansigtet for at få renset hele ansigtet grundigt på det ene minut, men nu går det som smurt. Jeg er dog ikke helt så fastlåst i Clarisonics system og bruger mine sekunder sådan som jeg synes det giver det bedste resultat.

Det er vigtigt du aldrig er hårdhændet med børsten. Du kan komme til at stresse lidt rundt med børsten fordi du ved der kun er ét minut, men når du stresser bliver det til hurtige bevægelser med et for hårdt tryk. Det er ikke godt for huden. Brug bløde cirkulære bevægelser og kør altid nedefra og op, samt indefra og ud. Pres ikke børsten mod huden, men hav derimod et let tag på den. Du må gerne kunne mærke du renser, men aldrig skrubbe eller børste huden.

Du kan se hvordan jeg bruger min ARIA i videoen nedenfor.

Rengøring
Efter hver brug vaskes børstehovedet med en mild sæbe (jeg bruger en sæbe fra Neutral), så al skidt og makeup bliver fjernet og børsten er klar til en ny omgang.
Cirka hver 2. uge (hver uge, hvis du bruger den 1-2 gange dagligt) fjernes børstehovedet, så du kan rense selve håndtaget for det skidt der sætter sig under børstehovedet. Det kan klares med almindelig antibakteriel håndsæbe og en gammel tandbørste eller vatpinde. Børstehovedet får først en tur med håndsæben (brug vatpinde til at komme godt ind i krogene) og efterfølgende et rodalon-bad i 5-10 minutter for at slå alle bakterier ihjel.

Opbevaring
Din Clarisonic skal opbevares et tørt og rent sted, så du ikke risikerer børstehovedet bliver fyldt med bakterier (som du efterfølgende putter i ansigtet) eller ikke bliver komplet tør og bliver sur og ulækker. Det virker måske mest praktisk at stille den på badeværelset, men dette rum har ofte en meget høj luftfugtighed og bakterier grundet toilettet. Derfor er det bedste at have den stående i soveværelset — her er tørt og rent hele tiden. Sørg også for at bruge den medfølgende stander, så børsten ikke kommer i kontakt med beskidte borde og hylder.

Udskiftning
Clarisonic anbefaler at børstehovedet udskiftes hver 3. måned, men det er sat udfra at du bruger den to gange om dagen. Bruger du den maksimalt én gang dagligt og er flittig til at få hovedrengjort den et par gange om måneden kan den sagtens holde længere tid. Min nuværende har været i gang i fem måneder og den kan sagtens leve noget tid endnu.

Clarisonic håndtag og børster kan købes i Magasin og Sephora

  1. Johanne

    Sikke et fantastisk indlæg – det var lige hvad jeg manglede. Har nemlig gået og kigget efter en Clarisonic det sidste års tid, men har altid været lidt tilbageholdende på grund af prisen. Men nu er det besluttet og jeg må eje en! Så er din guide jo super god – især delen med børsterne. :-)

    http://www.johannelovesmakeup.dk

    Svar
    • EvaK

      Dejligt jeg kunne være til hjælp med beslutningen :) Håber du bliver ligeså glad for din Clarisonic, som jeg er for min :)

      Svar
  2. Anna Christina Barrow

    Et flot, grundigt og overskueligt indlæg. Jeg stod også lige og manglede mere info. omkring brugen af Clarisonic. Har nemlig ønskede mig en til jul, men var usikker på hvilket børste og type jeg skal købe. .. Tak! 😄

    Svar
    • EvaK

      Skønt du kunne bruge guiden :) Håber den ligger under træet til dig til jul ;)

      Svar
  3. 6 uundværlige tips til rensning af huden - EvaK.dk

    […] Brug en Clarisonic Jeg elsker min Clarisonic, den har gjort underværker for min hud. Det er tydeligt at mærke huden bliver renset bedre og dybere, når børsten har været i spil. Det bedste ved rensebørsten er, at den kan bruges sammen med hvilket som helst renseprodukt og af alle hudtyper – det er bare et spørgsmål om at vælge det rette håndtag og børste (se den komplette guide til Clarisonic lige her). […]

    Svar
  4. Clarisonic Mia FIT: Gammel favorit i ny og praktisk størrelse - EvaK.dk

    […] Vil du vide mere om forskellen på Clarisonics børster og hvordan du bruger dem, kan du læse indlægget her. […]

    Svar
  5. Anne

    Hej!
    Fint oplæg, dig er jeg stadig usikker på om jeg skal starte ud med mia2 eller aria?
    Og hvad med min teenagedatter, vil den være god til hendes meget urene hud?
    Og hvad med den lille nye der er kommet??

    Svar
    • EvaK

      Den lille nye er god til folk der træner meget eller bruger meget makeup, så personligt er jeg rigtig glad den. Din datter kan sagtens bruge en Clarisonic. Jeg ville vælge en Mia2 (så kan i begge to bruge den) med et Acne Cleansing børstehovede eller et Delicate, hvis hun har sensitiv hud. Start ud med at bruge den en enkelt gang om ugen og arbejd jer opad (men aldrig mere end én gang dagligt).

      Svar