Månedens ønsker // November 2015

Er der én ting jeg sætter stor pris på i vintermånederne, er det luksusbade. Ikke at de skal være lange eller indebære brug af mange produkter, men det skal være lækre produkter — både for krop og sjæl. Denne måneds ønskeliste er derfor fyldt med inspiration til gøre badet til dagens højdepunkt. Det er produkter jeg før har haft og holder af, blandet med spændende pleje jeg håber på at kunne få prøvet af frem til foråret.

Aromatherapy Associates’ badeolier har ikke nogen praktisk funktion, men de gør badet en hel del sjovere. Olierne puttes i badekaret eller smøres på kroppen inden du hopper under bruseren for at give dig en aromatisk oplevelse mens du bader. Jeg har kig på Open Space (489 kroner) der indeholder basilikum og eucalyptus som renser lunger og bihuler, såvel som sindet.

For det meste bruger jeg friske og lette dufte i badet, men i øjeblikket er jeg mere til de varme og krydrede af slagsen. Derfor tror jeg Blood Orange & Vanilla Body Wash fra John Masters Organics (249 kroner) vil være en perfekt vinterforkælelse under bruseren.

En anden shower gel jeg har kig på er Spicy Citrus Body Wash fra Sachajuan (239 kroner) der dufter af jasmin og koriander. Udover at duften tiltaler mig, så fristes jeg også af det enkle og rene design af produktet.

Candied Orange & Cinnamon Exfoliating Body Wash fra Yves Rocher (39 kroner) er en del af deres julekollektion som netop har ramt hylderne. Når jeg skal tage hensyn til bankkontoen ynder jeg at gå efter body scrubs fra Yves Rocher, da de er billige, men stadig effektive og lækre at bruge.

Jeg har før prøvet body scrub fra African Botanics og det var lidt af en oplevelse, så jeg kunne godt tænke mig at prøve Detoxifying Salt & Sugar Body Scrub (525 kroner) Scrubben indeholder rørsukker, marulaolie og himalaya krystal salt som giver glød, blødgører og renser, imens den tørre hud fjernes.

Med ingredienser som jojobaolie, shea smør og honning, lyder Ambre Vanille Body Scrub fra Laura Mercier (402 kroner) som en drøm for tør vinterhud. At den også kommer i en fin krukke og er lyserød, gør den kun endnu mere perfekt til mit badeværelse.

Granatæble Bodyoil fra Matas (64,95 kroner) er ikke videre køn, men den har længe været en favorit her på “hovedkontoret”. Olien gør huden blød på selv de mest kritiske steder (underben, knæ og albuer) og virkningen holder hele dagen lang.

En anden af mine gamle favoritter er Tranquility Body Lotion fra Comfort Zone (335 kroner). Den er blød og let i konsistensen, men giver stadig den fornødne fugtpleje og så dufter den fantastisk — faktisk er det min all time favoritduft.

Én af de nyere favoritter blandt kropsplejeprodukterne. MARULA Botanical Body Cream fra African Botanics (895 kroner) ligger i den dyre ende, men den er alle pengene værd. Cremen har en soufflé-agtig konsistens som nemt optages af kroppen og den frugtige, søde duft gør indsmøringsprocessen til dagens højdepunkt.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne anskaffe mig en ny Foot Specialist Neem Cream fra Comfort Zone (139 kroner) som jeg sidste år kårede til den bedste fodcreme jeg har prøvet. Selvom jeg har testet gode fodcremer siden, har den alligevel holdt sin plads som topfavorit og derfor er det selvfølgelig denne jeg har med på listen.