Alt det bedste fra 2015

Som det allersidste inden 2015 rundes af, synes jeg vi skal kigge på de bedste indlæg fra 2015:

I januar fortalte jeg om korrekt brug af peeling og gav dig sandheden om 10 myter om skønhed.

I februar måned gav jeg dig 10 gode tips til at gøre din hjemmespa oplevelse mere luksuriøs — helt uden brug af ekstra penge.

I marts delte jeg 10 skønhedstendenser jeg ikke magtede — det kom der meget sjov ud af. Jeg lavede også en nem guide til hvordan du vælger den rette pensel/svamp til din foundation, så du får en perfekt base til din makeup.

I april tippede jeg dig om 9 must-have MAC læbestifter fra deres permanente sortiment (dem må du ikke gå glip af) og delte et fantastisk tip til brugen af tørshampoo som har ændret mit (hårs) liv.

I juli gav jeg fem gode råd til hvordan du finder dit perfekte foundation match, for det er ikke så nemt endda. Dette var også måneden jeg fandt en neglekur som virkede langt over forventning og gav mig de flotteste negle jeg nogensinde har haft.

I august skrev jeg om den bedste spa-tur. Det var en fantastisk oplevelse og jeg glæder mig til at vende tilbage igen, hvilket jeg helt sikkert skal i det nye år. Jeg lavede også en opfølger på ‘tendenser jeg ikke magter’, for dem er der tilsyneladende mange af.

I september gav jeg fire gode råd til hvordan du eksfolierer en sensitiv hud, uden at irritere eller skade den. Fornuftig læsning for mange af os her i vinterhalvåret.

I oktober gav jeg et smugkig på spændende produktlanceringer vi kan se frem til i 2016. Der blev også skrevet om hvordan du får lange vipper og hvilken metode der passer bedst til dig. Du kan også læse syv meget vigtige ting du skal vide om din beautyblender makeupsvamp.

I november fortalte jeg alt du skal vide om ansigtsolier, gav fem gode tips til brug af ansigtmasker og guidede dig gennem valg, brug og vedligeholdelse af din Clarisonic.

Til sidst vil jeg gerne give jer alle en stor tak. Tak fordi i læser med, tak fordi i deltager i giveaways, tak fordi i bruger hudplejekurset og en særlig stor tak til alle abonnenter på Beautybrevet — jeg sætter mere pris på det end i aner.

Rigtig godt nytår til jer alle og jeg håber vi ses i 2016.

 

  1. Carina

    Jeg er vild med at jeg har fundet din blog – tak for alle dine gode råd :-)

    Svar
    • EvaK

      Mange tak og velkommen til, Carina :) Hvor er det dejligt du har fundet inspiration her på siden :)

      Svar
  2. 7 must-haves fra Kat von D - EvaK.dk

    […] i et par måneder har vi kunnet nyde Shade+Light Contour paletten og om lidt rammer resten af sortimentet Sephoras butikker. Det skal selvfølgelig fejres. Det vil […]

    Svar