Too Faced Chocolate Bon Bons øjenskyggepalette

Indlægget er sponsoreret ved at Sephora har sendt mig paletten

Til februar er Too Faced på banen med endnu en palette til chokoladeelskeren. Den nye palette hedder Chocolate Bon Bons og er præcis ligeså så indbydende og velduftende (af kakao) som de to forgængere. Paletten indeholder 16 øjenskygger, hvoraf de to (highlighters) er i dobbelt størrelse — noget jeg sætter vældig stor pris på, da disse ofte bliver brugt op før resten af farverne.

Ud af de 16 farver er fem matte, seks med et shimmer/metallisk finish og fire med let shimmer finish. Emballagen er den samme som de to forrige Chocolate-paletter, men denne gang har de givet cuteness-faktoren et nøk opad og farvet æsken candyflosspink, samt formet øjenskyggerne som hjerter.
too_faced_chocolate_bon_bons_1
Jeg er imponeret over Too Faced’s evne til fortsat at finde neutrale jord- og rosafarver, der er forskellige nok til man gider eje (og bruge) alle paletterne. Nedenfor kan du se swatches af alle 16 øjenskygger. Jeg har ikke haft dem på øjnene endnu, men pigmenteringen virker til at være helt i top. Et par af farverne er lidt tørre/kalkede, men ingen drysser eller ser ujævne ud på huden.
too_faced_chocolate_bon_bons_swatch_1
too_faced_chocolate_bon_bons_swatch_2
Jeg glæder mig til at få leget med Chocolate Bon Bons. Den blå/grå Earl Grey, den hot pink Totally Fetch (elsker i øvrigt Mean Girls referencen) og den rødbrune Bordeaux er lige i min boldgade og bliver de første farver der skal prøves af.

Chocolaté Bon Bons paletten kan findes i Sephora fra februar og koster 360 kroner

  1. Leahsephira

    Uh! Den glæder jeg mig til at få fingrene i! Jeg har faktisk ikke nogle af de andre chocolate bars, selvom jeg gerne har ville have dem i et stykke tid. Til gengæld har jeg tre andre af deres mindre palettes som jeg er rigtig glad for! “Mocha” or “Sprinkles” ser så fine ud.

    Svar
    • EvaK

      Jeg er SÅ glad for både Semi-Sweet og denne (du kan se de to looks jeg har lavet med den på Instagram @evaklenzkitenge), så jeg skal også have anskaffet den første Chocolate Bar palette :) Har til gengæld ikke prøvet deres små paletter endnu. Der kommer snart en lille palette fra Too Faced, der hedder Peanutbutter & Jelly og den kunne jeg godt finde på at kaste mig ud i.
      Faktisk yder mine billeder ikke Sprinkles retfærdighed, for den er så smuk i virkeligheden. Farven er svag pink, men med perlemor-agtig effekt. Perfekt highlighter :)

      Svar
  2. I butikkerne nu // Februar 2016 - EvaK.dk

    […] smugkigge på kollektionen i sidste uge, var den nye Hangover primer, Chocolate Bon Bons paletten (som du kan se nærmere på her) og de seks nye Melted Liquified Lipsticks. Primeren føles let, men samtidig meget fugtgivende og […]

    Svar