Smugkig på kommende lanceringer #4

Det er igen tid til en omgang ‘Smugkig..’ og jeg fornemmer en trend er på vej, når jeg ser de kommende lanceringer. Der er meget fokus på cushion produkter og color correctors i løbet af foråret, hvilket tyder på vi vender mere tilbage til den lette, hurtige og ukomplicerede makeup. Alt det skal jeg nok vende tilbage til senere — nu skal vi smugkigge.
too_faced_melted_matte
LA Splash laver nogle af de mest holdbare flydende læbestifter jeg kender, men de har — indtil nu — også haft den kedeligste emballage. Om de to læbestifter på billedet til venstre viser en ny, permanent indpakning eller en limited edition udgave, ved jeg ikke, men for pokker de ser fine ud.

Too Faced er begyndt at give små glimt af en kollektion af nye matte læbestifter, ved navn Melted Matte.
kat_von_d_news
Kat von D har to nyheder på banen: flydende læbestifter med metallisk finish og fire øjenskygge quads. Jeg glæder mig til at se det hele og jeg håber inderligt begge dele lander i de danske Sephora butikker.
loreal_cushion_makeup
L’Oréal går tilsyneladende all in på cushion produkter, for der er (udover deres foundation) både billeder af en bronzer og blushes. Jeg er specielt interesseret i at se på de fine blushes.
color_corrector_smashbox
Smashbox har fire forskellige color correctors på banen, men jeg ved endnu ikke om de kommer til Danmark. De skulle eftersigende være bløde og skønne at arbejde med.

Lancôme er også med på color corrector-trenden, men de tager den lige et skridt videre og kombinerer den med cushion-manien.
urban_decay_color_correct
Urban Decay udvider deres NAKED linje med en håndfuld Color Correcting Fluids, som jeg glæder mig enormt meget til at prøve.

Beautyblenders lillesøster, micro.mini er også blevet inspireret af color correcting-trenden og kan fåes i denne limited edition pakke med fire stykker i.

Billederne er fundet hos disse skønne Instagrammers:

Skriv en kommentar

Om EvaK

Uddannet kosmetolog med mere end 15 års erfaring i skønhedsbranchen – i både behandlinger og som træner samt skribent. Min mission er, at hjælpe dig til en sundere hud gennem gode rutiner og mere viden om ingredienser og produkter. Vil du have flere tips og tricks, sneak peeks på kommende indlæg, samt eksklusive giveaways, så tilmeld dig mit Beautybrev her.