Anastasia Beverly Hills Glow Kit (That Glow)

Produktet er tilsendt af firmaet

Min store makeupkærlighed er læbestifter, men highlighters er lige i hælene på dem. Highlighters med masser af shimmer, men uden groft glimmer, så de giver ansigtet glød og får mig til at stråle, som havde jeg aldrig bestilt andet. Derfor var det også en lykkelig dag, da jeg fandt ud af de to Glow Kits — Gleam og That Glow — fra Anastasia Beverly Hills snart ville komme til Danmark. Nu er de her og That Glow paletten er præcis ligeså fantastisk som jeg havde håbet.
abh_glow_kit_that_glow_2

 

Glow Kits indeholder fire (næsten) full size highlighters med 7,4 gram i hver. That Glow har en lys, gylden gul (Sunburst), en varm bronze (Golden Bronze), en medium beige med gyldent shimmer (Bubbly) og en lys rosegold (Dripping In Gold). Golden Bronze er en bronzer (stadig med masser af shimmer) og resten er highlighters. Selve paletten er lavet af kraftigt pap med magnetisk låg og selvom den indeholder fire store highlighters, gør den slanke emballage den nem at håndtere og have med på tur.

Det fintmalede shimmer i farverne gør, at huden får den perfekte glød og trods en rundhåndet applikation, ender du ikke ud med et “diskokugle”-look. Dette er den type highlighters du ser på Instagram-billeder, hvor du bliver tryllebundet af gløden på kindben, amorbue og under brynene. Det er også først efter jeg har prøvet disse, at det rent faktisk er muligt for mig at fange min highlighter på egne fotos. Så min lykke er gjort.

abh_glow_kit_that_glow_3
En supersmart detalje ved Glow Kits er, at farverne sidder fast i paletten med magneter. Det vil sige at du kan tage dem ud af paletten og sætte over i en anden (hvis du f.eks. har en Z-palette). På den måde behøver du ikke tage hele herligheden med på ferie, for at få yndlingsfarven med.
abh_glow_kit_that_glow_4
Efter jeg modtog That Glow paletten, har resten af mine highlighters holdt en pause. Jeg tager denne frem hver eneste dag og jeg bruger dem alle — både hver for sig og sammen — under brynene, over brynene, på næseryggen, i øjenkrogen, på kindbenene og på amorbuen. Jeg kan ikke få nok.

Glow Kits er et musthave, hvis du er en ligeså stor highlighting-maniac som jeg, men de er også gode hvis du er nybegynder. Du behøver nemlig ikke flere highlighters end hvad du finder i paletten og de ligger så smukt på huden og tones så nemt ud (uanset mængde), at du ikke behøver være makeupekspert for bruge dem.

Anastasia Beverly Hills Glow Kits koster 519 kroner og kan findes lige her

  1. Favoritter lige nu (juni 2016) - EvaK.dk

    […] Læs hele min anmeldelse af Anastasia Beverly Hills Glow Kit her […]

    Svar
  2. Anastasia Beverly Hills Glow Kit i Sun Dipped - EvaK.dk

    […] er kommet et nyt Glow Kit fra Anastasia Beverly Hills og de af jer, som har læst min anmeldelse af Glow Kittet i That Glow, kan godt regne ud hvad jeg synes om denne nyhed. Jeg har ikke tænkt mig at komme med en lang […]

    Svar