Eva elsker: Sensai Silky Design Rouge læbestift

Produktet er tilsendt af firmaet

Sensai er et luksusmærke, som jeg hidtil har haft rigtig gode oplevelser med (deres lotions og renseprodukter er guld værd) og derfor var mine forventninger til disse læbestifter høje. Alligevel formåede Silky Design Rouge læbestifterne at overraske positivt.
Dette er de mest komfortable læbestifter jeg nogensinde(!) har haft på og holdbarheden var væsentlig længere end forventet. Som om det ikke var nok i sig selv, er de også godt pigmenterede og påføres nemt.

sensai_silky_rouge_design_2

Silky Design Rouge læbestifterne kommer i seks forskellige farver:

  • Ebicha (brun med rødlige undertoner)
  • Soubi (klassisk rød)
  • Nisemomoiro (nude-rosa)
  • Koubainioi (kirsebærrød)
  • Hiiro (dybere rød med pink undertoner)
  • Beniukon (nude med fersken undertoner)

Farverne er klassiske og noget alle kan bære. Jeg elsker jo gakkede farver, men lige her synes jeg det passer glimrende med et mere traditionelt farveudvalg. For dette er den type læbestift, hvor du (også) vælger den fordi den er dejlig at have på. Derfor skal det helst være farver der passer til det meste.

sensai_silky_rouge_design_3

Silky Rouge Design læbestifterne er ikke billige (for Sensai er luksus), men de er investeringen værd. For de giver dig dine go to farver (rød, nude, rosa) med en formel, der holder mange timer, fugtgiver læberne og påføres så let, at det kunne gøres i søvne.

Silky Design Rouge læbestifterne koster 265 kroner stykket og nærmeste forhandler kan oplyses på tlf: 40 23 19 11