Dior Skyline kollektion (efterår 2016)

I dag opdagede jeg, at displayet med Diors efterårskollektion var kommet op — inklusiv testere, så jeg kun lege lidt med nyhederne. Af en eller anden grund er den kollektion gået min næse forbi og det ærger mig lidt, for hold da op den er fin. Skyline kollektionen har masser af must-haves (hej hej, løn), men heldigvis bliver nogle af dem permanente og jeg kan derfor sprede købene ud så jeg ikke behøver ruinere mig selv.

dior_fall_2016_4

Det første på min shoppingliste er én af de nye color correctors, Fix It Color. Der er både en blå, grøn, gul og orange, som hver især bruges under foundationen for at neutralisere farveforskelle. Eftersom mit største problem er mørke rander og trætte øjne, skal jeg have fat i den orange af dem.

dior_fall_2016_5

Selvom jeg egentlig ikke dyrker contouring så meget, kan jeg alligevel ikke lade være med at lade mig friste af de nye highlight/contour sticks. De er dejligt cremede, tones pænt ud (i hvert fald på hånden) og highlighterne ser fantastiske ud.

dior_fall_2016_3

Apropos highlighter, kommer der også en pudder highlighter. Vi behøver dog ikke stresse over at få fingrene i den, for den er ét af de produkter som vil hoppe over i det permanente sortiment, når sæsonen er omme.

dior_fall_2016_6 dior_fall_2016_2

Til sidst har jeg et par boblere. Alle fire lakker i kollektionen er brune-ish og de er alle smukke. Det er især Abstract og Skyline jeg har et godt øje til. Finder jeg et par ekstra mønter, kunne jeg også godt finde på at snuppe paletten med de lilla og gråbrune farver. Jeg swatchede den ikke i butikken, så jeg kender ikke pigmenteringen, men farverne er lige mig.

Skriv en kommentar

Om EvaK

Jeg er 30 år, mor til Vincent & Lily og hustru til Cab. I 2006 blev jeg uddannet fra CIDESCO kosmetologskole og siden da har jeg arbejdet i Complete Me Badstuestræde — de seneste fire år som selvstændig. Vil du have flere tips og tricks, sneak peeks på kommende indlæg, samt eksklusive giveaways, så tilmeld dig mit Beautybrev her.