Det er ikke få glattejern jeg har afprøvet gennem de seneste 15 år, men kun en håndfuld af dem har præsteret at give mig helt glat hår og kun mit ghd har gjort det til perfektion – endda uden kramper i arme og hænder. Som om det ikke er nok at være verdens bedste glattejern, så har de også et lækkert design som af og til kommer i smukke limited editions.
Den 3. august blev en af disse kollektioner lanceret og denne gang i den fineste pudder rosa . Vintage Pink kollektionen består af en ghd V Styler, Paddle Brush og ghd Air føntørrer. ghd giver €10 til Støt Brysterne for hver solgt styler eller føntørrer og €2 for hver solgt paddle brush, så udover at opgradere sin styler, giver du også lidt til at støtte en god sag.
Vintage Pink ghd V styler koster 1499 kroner, Vintage Pink ghd air koster 1299 kroner og paddle brush koster 239 kroner.
Kollektionen er i butikkerne fra den 3. august og indtil den 31/10.