Jeg besøgte for første gang Space NK i London tilbage i 2007, da jeg lige var startet som kosmetologelev i Complete Me. Butikken var lille, men indtrykket stort. Lokalet var så hvidt, at det havde gjort ondt i øjnene, hvis ikke det var fordi jeg havde haft travlt med at nærstudere alle de skønne produkter. Desværre har jeg ikke været i London siden dengang og jeg har savnet at dimse rundt i forretningen og gå på opdagelse i ukendte brands.
Heldigvis har Space NK en webshop. Det er ikke helt det samme, men en udemærket erstatning, når nu jeg ikke kan rende til London i tide og utide. Der er kommet en del nye brands til siden 2007, men der er også nogle gamle kendinge. Dr. Lipp – min yndlingslæbebalm – er der endnu og Chantecaille som er producenten af den eneste blå øjenskygge jeg nogensinde har været afhængig af, findes også stadig i butikken. Den hedder i øvrigt Lapis, hvis du skulle være nysgerrig.
Mange af mærkerne kan du sagtens finde andre steder, men Space NK ligger også inde med en del mærker vi normalt ikke kan finde inden for EU. Billedet øverst viser min ønskeliste som du kan læse her:
- Shu Uemuras famøse Ultime8 Cleansing Oil har været på ønskelisten længe, men den bliver ved med at blive overhalet indenom af limited edition makeup. Nu skal det snart være.
- Highlighteren Opal fra Becca har jeg også nævnt før, men har den stadig til gode og jeg glæder mig som et lille barn.
- Nudestix er makeup i pen-form – alt fra eye liner til blush – jeg kunne godt tænke mig at prøve deres Sculpting Pencil.
- Hourglass laver de smukkeste blushes og highlighters, både i singles og paletter og jeg må eje dem alle.
- De fine neglelakker i smukke flakoner fra Smith & Cult kan også finde hos Space NK. Jeg drømmer om Gay Ponies Dancing In The Snow.
- Chantecaille laver de smukkeste paletter du nogensinde har set og jeg ville ønske Protect The Wolves ville komme hjem til mig og bo.
- Paletten Eye Designer fra By Terry ville jeg absolut heller ikke smide ud, hvis den landede i min postkasse.
Og nu jeg er i gang, kunne jeg faktisk rigtig godt tænke mig en ny Lapis øjenskygge.
2 kommentarer
Annette
Nøj nogen lækre ting!😏
EvaK
:)