I lørdags var der auditions i Magasin til Danmarks næste topmodel og i den anledning kom smukke Jacqueline ind forbi Complete Me. Hun går nemlig aldrig med makeup og havde brug for en hjælpende hånd. Det var så hyggeligt at få lov til at folde min indre makeup artist ud og Tromborgs makeup var helt perfekt til formålet. Der skulle være fokus på smuk hud og konturer – det som Tromborg gør allerbedst.
Lørdags makeup
Skriv en kommentar
4 kommentarer
Ina
Det ser vildt godt ud :)
EvaK
Tak :) Ærger mig dog lidt over jeg ikke fik taget et foto af det færdige resultat, for hun blev så fin.
Nanna
Hej Eva
Selvom det her spørgsmål kommer lidt ned fra en åben himmel, så håber jeg du vil svare.
Jeg lider af urenheder/akne og får piller fra lægen nu og det er da også blevet en del bedre. Har du nogle gode råd til, hvordan man holder det nede og hvad der hjælper på dig?
En anden sur ting er, at jeg har fået en masse røde ar af det. Kender du noget, som man kan smøre på/skrubbe som kan hjælpe? Jeg ved godt at det kommer til at tage lang tid.
På forhånd tak
– Mvh Nanna
EvaK
Hej Nanna
Det er vigtigt at få renset huden både morgen og aften. Personligt bruger jeg to forskellige – en rensemælk (Jurliques Purifying Cleansing Lotion er super god til uren hud uden at udtørre) om aftenen og en gel om morgenen. Min gel er altid ikke-skummende da de ellers kan virke udtørrende (fugttør hud kan resultere i flere urenheder). Sørg også for at din creme giver masser af fugt – husk at den ikke behøver være fed for at leve op til dette.
Brug en enzym-/frugtsyre peeling i stedet for en med korn, da det ikke er godt for aknehud at rode for meget rundt. Hvis du bruger en frugtsyre så vær meget opmærksom på solen og brug en høj faktor, ellers risikerer man at gøre mere skade end gavn.
Med hensyn til ar så kan jeg varmt anbefale behandlingen New Face In 7 Days som jeg selv fik her i efteråret, men den bør kun udføres i vinterperioden da huden efterfølgende bliver mere følsom over for solen (dette går dog over)
Håber du kan bruge mine råd og skrev endelig igen hvis det er :)