Velkommen til min blog, hvor jeg får afløb for alle mine skønhedsnørderier.

Jeg skriver om stort set alt der har med skønhed at gøre, i form af anmeldelser, guides, tutorials og tips til gode shoppingfund. Du får samtidig en masse gode råd med på vejen baseret på min uddannelse som kosmetolog og med mere end 15 års erfaring i skønhedsbranchen.

Jeg svarer altid på kommentarer, mails og andre henvendelser, så hvis du har spørgsmål til et produkt jeg anmelder, en teknik jeg viser eller andet, vil jeg meget gerne høre fra dig. Du kan skrive til mig på eva@evak.dk — er du ny på bloggen, har jeg samlet de vigtigste indlæg til dig i en handy lille oversigt.

Sponsorerede indlæg
Jeg tjener ikke penge på min blog, så her på siden finder du ikke købte indlæg eller affiliate links. Af og til vil du finde indlæg, hvor der i toppen står det er sponsoreret ved firmaet har tilsendt mig det omtalte produkt, men jeg har kun modtaget et produkt – ingen penge er involverede. I alle anmeldelser giver jeg min uforbeholdne mening og skelner ikke mellem tilsendte produkter og dem jeg selv har købt.


Her kan du også følge mig

Bloglovin’
Her får du alle mine nyeste indlæg serveret i dit feed så du kan være én af de første til at se hvad der bliver postet af spændende sager her på siden.

Beautybrev
Hvis du skriver dig op til Beautybrevet vil du et par gange om måneden få adgang til eksklusivt indhold og giveaways som ikke kommer her på bloggen.

Facebook
På Facebook deler jeg 30 sekunders anmeldelser, shopping tips og rabatkoder eller sneak peeks på nyheder.

Instagram
Er du til æstetiske billeder af smukke produkter, så skal du følge med på Instagram (@queenofcream). I mine Stories deler jeg hurtig fakta om ingredienser og gode tips. Mine Reels er ren undeholdning! Der kan du blandt andet se mine produkter udfolde sig som skuespillere og min ugentlige #skincarethirsttrap, hvor fristelserne er store.

  1. DAVID

    Hy guys,

    We are making a pop up restaurant for FW and I’d like to send you the press release if you are intersted:)

    Ciao,

    david

    Svar
  2. Trine

    Kan godt lide, at du ikke er købt af industrien, som så mange bloggere. Tak for det.

    Svar
  3. milana

    hej.
    jeg har ledt og ledt på nettet, men kan ikke finde nogen steder hvor man kan købe ‘NAKED born this way’ foundation. ved du/i muligvis hvor man kan bestille den online?
    ville være super dejligt at vide. tak :)

    Svar
    • EvaK

      Der findes ikke en foundation ved det navn. Urban Decay har en serie af produkter med navnet NAKED, men Too Faced har en foundation der hedder Born This Way :)

      Svar