Denne omgang Søndags Stener skiller sig ud fra de seks før. Det er der to årsager til – 1) min computer er blevet stjålet, hvilket betyder at alle mine links er væk og 2) jeg vil gerne dele historien med jer, for jeg har et stort behov for at komme ud med det hele.
I torsdags var min kæreste, vores søn og jeg selv på vej mod Århus for at besøge min familie i påsken. Vi var i godt humør, dog lidt stressede og skulle hurtigt købe billetter i automaterne som står ved indgangen til hovedbanegården. Selvom vi kun skal være være nogle få dage har vi både en stor kuffert, klapvogn med tilhørende barn og en rygsæk med. Imens vi står og finder ud af det hele med billetterne står kufferten lidt væk fra os (indrømmet, det var ikke særlig smart) og da købet er gået igennem og vi skal til at finde toget ser vi at kufferten er væk. MED MIN COMPUTER!
Vi farer rundt på banegården som hovedløse høns og leder efter vores ting – vores første tanke er at nogen har taget den ved en fejltagelse. Det ender med vi vender næsen mod politiet som har overvågning netop hvor vi stod. De er rigtig flinke og vi får lov til at kigge med på skærmen for at se hvad der skete med vores kuffert. Overraskelsen var stor kan jeg love jer for. Videoen viser vores lille familie stå ved automaterne med kufferten lidt bag os og imens vi står der kommer der en dame… og hold nu godt fast… i KØRESTOL! Hun spørger en intetanende venlig sjæl om hjælp til at få “hendes” kuffert over til elevatoren for at komme ned på sporene.
Tror min hage ramte gulvet da det gik op for mig hvad der var sket. Min kæreste og en politimand løber ned på sporene og finder vores kuffert åbnet, med alle vores ting smidt ud – selvfølgelig er computeren væk. Fire politimænd leder efter hende i området, men uden held.
Jeg har installeret Find My Iphone på min computer, så vi ventede spændt på at se om de kunne være så dumme at prøve at logge på den. Inden der var gået to timer tikker en mail ind om at den er fundet. Min stakkels computer befinder sig nu i Sandholmlejeren – vi kan endda se præcis hvilken bygning og hvor i denne computeren er. Ringer straks til politiet, men de vil intet gøre. Heller ikke selvom de i samme åndedrag fortæller at når de endelig ransager derude, finder de bunkevis af tyvekoster.
Så nu sidder jeg og kan følge med i hvor min elskede macbook er, men ingen vil tage ud og redde den for mig. Situationen er ubeskriveligt frustrerende og jeg er så ked af det og sur på samme tid. Det er så krænkende at vide fremmede mennesker sidder med mine personlige billeder, dokumenter og andre private ting. Samtidig er jeg skide sur over at politiet absolut INTET vil gøre selvom vi bliver ved med at sende dem flere informationen om hvor den er (ja det kan godt være det er påske, men forbryderne holder sguda ikke ferie – tværtimod).
Pas nu på jeres ting derude. Jeg har altid tænkt på mig selv som en person med øjne i nakken, men det eneste disse typer har brug for er et splitsekund hvor du er uopmærksom og hvis i ser en dame i en kørstol med poser på, midten af 30’erne, lyst hår og rød jakke – så pas ekstra godt på!
Hvis i har hæng i indtil slut så fortjener i en klapsalve, for det blev lidt længere end forventet. Sådan går det når det kommer lige fra hjertet og ikke bliver redigeret :)
Håber i alle sammen får en dejlig søndag.
