Mangler du en rensende maske…

… Ja, så kan jeg kun sige god for Active Pureness Mask fra det italienske spa mærke Comfort Zone!

 Tre forskellige slags ler (grønt ler, kaolin og bentonite) absorberer og reducerer overskydende sebum (fedtstof) og hudorme og gør huden mere blød. Porerne mindskes og huden får en bedre balance. Naturlige ekstrakter, fra blandt andet piletræ, propolis og lavendel, gør masken rig på mineralske salte, vitaminer og antioxidanter.

 

 Skrev i et tidligere indlæg at min ellers altid pæne hud, var begyndt at te sig lidt efter ammestop. Selvfølgelig er det en kombination af flere ting som har hjulpet, men denne maske har helt sikkert en stor del af æren for at min hud igen er problemfri. Det var ved et tilfælde jeg så at jeg havde et par prøver liggende, så de resultater jeg har opnået er ved kun tre ganges brug.

 Tip: Den kan bruges både til akne, uren hud, for høj talgproduktion eller hvis man bare har brug for en dybderens og den kan købes i Complete Me i Badstuestræde.

Skriv en kommentar

Om EvaK

Uddannet kosmetolog med mere end 15 års erfaring i skønhedsbranchen – i både behandlinger og som træner samt skribent. Min mission er, at hjælpe dig til en sundere hud gennem gode rutiner og mere viden om ingredienser og produkter. Vil du have flere tips og tricks, sneak peeks på kommende indlæg, samt eksklusive giveaways, så tilmeld dig mit Beautybrev her.

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/cabgfx.com/evak/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399