Disse fire MAC produkter udgør grundstenen til min aftenmakeup.
Til hverdag bruger jeg Tromborgs mineralfoundation, for der er min makeup ikke så omfattende og så elsker jeg at den føles som om jeg intet har på. Når jeg så skal lægge en mere ‘tungere’ (aften) makeup, synes jeg MAC har de suværent bedste produkter. Det har selvfølgelig noget at gøre med det er et professionelt mærke, men de er også dejligt nemme at arbejde med.
Prep+Prime Skin Base Visage:
Ud over at virke udglattende så kan denne primer også berolige, fjerne overskydende fedtstof og dulme rødme. Grunden til jeg bruger den, er at min foundation er lettere at lægge jævnt på og giver sådan et lækkert ‘airbrushed’ look.
Pro Longwear SPF 10 Foundation:
Grunden til det lige er denne jeg har valgt er, at jeg gerne vil have en forholdsvis let foundation som ikke er alt for dækkende. Forstået sådan at jeg ikke vil have en maske på. Bare en ensartet, mat hud. Den er nem at arbejde med og så holder den fint selvom man danser i fire timer. Desværre er den ikke 100% afsmitningsfri, så pas lige på det hvide tøj (også andres). Til gengæld er der nok SPF i til at klare vinter månederne.
191 Square Foundation Brush:
De fleste bruger nok den anden foundation børste (Nr. 190), men jeg kan bedst lide denne. Mest fordi den giver et tyndere lag end den anden og så synes jeg også man kommer bedre rundt i krogene med nr. 191.
Select Sheer/Loose Powder:
Til sidst bruger jeg denne løse, transperante pudder for at give et mat finish. Det jeg bedst kan lide ved den, er at man ikke kommer til at se helt død ud. Den lader din hud skinne igennem og det giver altså det pæneste resultat. Den giver lige det sidste lækre touch som også gør at hele herligheden holder meget længere.
Det lyder af meget, men det tager slet ikke særlig lang tid. Til gengæld er resten af makeuppen lettere at lægge, holder længere og ser meget pænere ud. Husk bare på at hvis du bruger alt dette er det super vigtigt (mere end normalt) at putte lidt farve på kinderne, så du ser naturlig ud. Desuden går jeg også meget ind for ‘less is more’ princippet. Ikke med hensyn til antallet af produkter, men det skal bare ikke ende med at ligne en maske.