Jeg troede egentlig at min første Mineralize Rich læbestift ville blive Elegant Accent (som dog stadig står på indkøbslisten), men fordi jeg blev lidt skuffet over Sounds Like Noise fra MAC X Hayley Williams kollektionen valgte jeg Lady At Play som ligger tættere på det orange.
Lady At Play er koral farvet med lyserøde undertoner, let shimmer og et glansfuldt finish. Læbestiften er ikke fuldt dækkende, men den giver godt med farve ved et enkelt strøg. Den glider nemt på og er meget behagelig selv efter flere timer – desværre synes jeg ikke holdbarheden er særlig lang (sådan er det jo oftest med plejende læbestifter), men i og med den er så let at arbejde med gør det ikke så meget at man må friske op i løbet af dagen.

