Dette er den første af to lakker fra det danske mærke FNUG som jeg modtog i en goodiebag til et event hos Fashionistas for nogle uger siden. Faktisk er dette den første FNUG-lak jeg nogensinde har prøvet, så det var ekstra spændende at lakke tipperne denne gang.
Front Row er en støvet lilla med creme finish. Den dækker fuldstændigt ved to semi-tynde lag og tørrer i et fornuftigt tempo (jeg bruger dog altid en hurtigtørrende topcoat, så det er sjældent et problem for mig med tørretid). Penslen er rimelig smal, men let at arbejde med og konsistensen er på den tynde side.
Selvom jeg godt kunne have ønsket en lidt tykkere formel synes jeg kvaliteten af Front Row er god og farven er virkelig flot – den kommer helt sikkert frem igen til efteråret når farven er lidt mere passende.



2 kommentarer
Selma
Hejsa, hvilken top coat er det du bruger, og kan den anbefales? :-)
EvaK
Jeg har sjældent top coat på de billeder jeg tager til bloggen, men når jeg bruger det så er det enten Super Shiny fra CND eller Seche Vite :)