L’Oréal Skin Perfection serie

Hvad er det?

Skin Perfection er en hudplejeserie til kvinder i 20’erne og 30’erne bestående af følgende produkter:

  • Advanced Correcting Serum (serum)
  • Awakening Eye Cream (øjencreme)
  • Anti-Tiredness Beautifying Daily Care (ala BB Cream)
  • Unifying Day Moisturiser (dagcreme)

Hvad kan den?

Produkterne lover at du øjeblikkeligt kan mærke huden bliver fugtet og føles frisk, at du efter en uge har en bedre hudkvalitet og er mere ensartet og efter en måned vil hudens struktur være forbedret, samt den vil være glattere og have mere glød. Desuden vil Skin Perfection serien minimere synligheden af porerne og mørke rander.

Hvordan bruger man det?

Efter afrensning påføres serummet (undgå øjenomgivelserne) i et tyndt lag, bagefter påføres dagcremen (undgå igen øjnene) og til sidst tages øjencremen på. I mens jeg har testet produkterne har jeg brugt dagcremen som natcreme og skiftet den ud med “BB” cremen om dagen og det har fungeret ganske glimrende.

Virker det?

Jeg kunne faktisk allerede se en lille forskel efter et par dages brug. Min hud føltes fugtmættet og blød, samt den synes mere frisk og livlig. Mine mørke rander er der stadig, men vil ikke udelukke at jeg ser en lille smule friskere ud når jeg har øjencremen på.
Anti-Tiredness Beautifying Daily Care cremen er intet mindre end genial og jeg har ikke brugt foundation siden jeg begyndte at bruge den. Ligeså snart den er arbejdet godt ind i huden bliver hudtonen ensartet, men er stadig helt naturlig at se på og så passer den til alle hudtoner (hvor skønt er det lige?). Produkterne passer til en normal og/eller tør hud, men vil anbefale at gå en anden vej hvis du har fedtet hud eller tendens til uren hud.

Hvad koster det?

Skin Perfection Advanced Correcting Serum 119,95 kroner

Skin Perfection Unifying Day Moisturiser 109,95 kroner

Skin Perfection Awakening Eye Cream 109,95 kroner

Skin Perfection Anti-Tiredness Beautifying Daily Care 119,95 kroner

Ville jeg købe det?

Jeg havde ærligt talt ikke de store forventninger til serien fordi produkter til normal hud ofte “bare” giver fugt og kan være lidt fesne ellers, men jeg blev heldigvis positivt overrasket. Serummet og øjencremen var okay, men synes ikke jeg oplevede det store resultat med dem (serummet giver for eksempel “glød” på grund af den indholder shimmer, hvilket jeg synes er lidt snyd). Til gengæld synes jeg Unifying Day Moisturiser gav rigtig meget fugt, fedtede ikke og gjorde huden frisk. Der er ingen tvivl om hvorvidt jeg kommer til at købe Anti-Tiredness Beautifying Daily Care cremen igen – den er fantastisk.

Husk: Al god hudpleje starter med daglig afrensning. Du vil ikke få det optimale udbytte af produkternes aktive ingredienser hvis ikke du fjerner makeup og snavs hver aften.

Er du i tvivl om denne hudplejeserie er rigtig for dig?

Jeg har lavet et gratis online kursus, til dig der vil lære mere om din hudtype, hvordan du plejer den og hvilke produkter du skal bruge. Kurset er som nævnt gratis for dig og består af 7 lektioner, der bliver sendt til din mail over 14 dage. Tilmeld dig herunder og start i dag.

eKursus: Hudpleje

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.