Jeg tyvstartede lidt denne anmeldelse i min video med favoritter fra september, men synes alligevel de skulle have et indlæg for sig selv. Intense Velvet Lip Pencil er nemlig en ganske god erstatning for de væsentlig dyrere læbepenne fra NARS, hvis du da kan leve med det noget mindre udvalg. For de nye lip pencils fra Maybelline er få, men farverne er godt valgt – alle must-have farver er inkluderet.
140 Minimalist (lys rosa med diskret shimmer)

150 Fuchsia Desire (hot pink med satin finish)

310 Berry Much (mørk bærfarve med mat finish)

410 Fab Orange (rødorange med satin finish)

520 Light It Up (rød med kolde undertoner og satin finish)

630 Nude Perfection (rosa nude med mat finish)

Swatches: Minimalist, Fuchsia Desire, Berry Much, Fab Orange, Light It Up og Nude Perfection

Selvom pennene er matte i deres finish, er de ikke tørre. De tørrer ej heller læberne ud efter de har siddet på i noget tid, hvilket er et stort plus. Konsistensen er blød så pennene er lette at påføre pænt og de føles meget behagelige på læberne. Holdbarheden kan jeg ikke sætte en finger på, for jeg har højest frisket dem op en enkelt gang i løbet af en hel dags brug. Hvis du ønsker et mere glossy finish kan du putte et tyndt lag læbebalm under farven, men så skal du også være opmærksom på en kortere holdbarhed.
Favoritter: 630 Nude Perfection og 310 Berry Much
Color Drama Intense Velvet Lip Pencil koster 69,95 kroner stykket og kan blandt andet findes i Magasin og Matas.