Sleek Makeup

curacao-3-_med

Sleek er endnu et af de billige makeup mærker som har fået mange gode anmeldelser, men som jeg endnu ikke har prøvet (so many products, so little time). Da jeg så så dette indlæg på bloggen Killer Colours, blev jeg nu alligevel lidt fristet.

Hun har brugt den palette som hedder Curacao.

De kan købes på sleekmakeup.com og koster cirka 65,- hvilket er ret billigt. Dog er forsendelsesgebyret på 67,-, så det er næsten fjollet kun at købe en enkelt. Ellers kan man måske slå sig sammen med et par veninder :)

REN Jojoba Microbead Purifying Facial Polish

ren_jojobabead_polish

Det er egentlig et stykke tid siden jeg købte denne scrub, men har helt glemt at anmelde den. Sådan er det jo når den ene ide tager den anden :) Men nu skal det være.

Har egentlig længe været så glad for Refining Treatment fra Jurlique, at jeg slet ikke har overvejet at skifte den ud. Det kommer der jo desværre ikke meget ny viden af, så købte den på lookfantastic.com da de stadig gad sende REN til vores ganske land. Jojoba Microbead Purifying Facial Polish var til at starte med ikke specielt imponerende, men jo mere jeg brugte den, jo gladere blev jeg for den.

Den indeholder blandt andet salvie, jojoba olie og pebermynte. Salvien og pebermynten giver scrubben en frisk og opkvikkende effekt, som jeg virkelig elsker. Det gør den perfekt til brug i morgenbadet. Kornene er blide og det gør at den kan bruges af selv sartere hudtyper. Personligt synes jeg den skal bruges hver anden til tredie dag som minimum, for ellers for du ikke det optimale ud af den. Det kan både være et plus og et minus. Alt afhængig af om du ser peeling processen som en nydelse eller pligt. Det første jeg tænkte da jeg brugte den, var at den var virkelig blød og lækker at arbejde med. Jeg er ikke så meget til scrubs som nærmest flår ansigtet af (men det er jo en smagssag). En anden ting jeg sætter stor pris på er at den er dejligt drøj. Har brugt den i flere måneder nu og der er stadig masser tilbage. Pumpeflasken er også en god nem og hygejnisk løsning.

Alt i alt er jeg ret glad for den og synes den er sine 245 kr værd. Dog skal man være lidt tålmodig, for den skal altså liiige bruges en uges tid eller to før man virkelig mærker forskellen. Den kan købes i Magasin, Illum og på forskellige klinikker.

Blush fra e.l.f.

elf_blush_1

Så nåede vi til de to blushes jeg købte fra e.l.f.

De er begge fra deres Mineral linie og i farverne Pink og Bliss.

Pink er helt ligesom jeg forventede, men Bliss er helt klart et fejlkøb. Den er ALT for lys til mig. Faktisk vil jeg sige den bedst vil egne sig til vinter, for man skal være ret lys i huden før den vil være pæn. Øv øv, men så var det jo godt den var billig.

Har ingen ide om hvorfor der er kommet skygger på billederne, men i kan forhåbentlig godt se farverne alligevel :) Det er Bliss til venstre og Pink til højre.

                                             Bliss øverst og Pink nederst

Jeg kunne godt have ønsket Pink var lidt mere pigmenteret, men til prisen vil jeg ikke klage.

Her til sidst har jeg tonet dem lidt ud, så man kan se hvordan de ville tage sig ud i brug. Tror Pink vil se rigtig flot ud på de fleste hudfarver og den er god til sommer når man har et lidt mere naturligt look.

REN Mayday Mayday Rescue Balm

ren_mayday_rescue

Denne balm lå i min goodiebag fra Danish Beauty Awards. Havde faktisk lidt glemt den da jeg altid har min Dr. Lipp ved hånden, men derfor skal i da ikke snydes for den.

Multi-purpose balmen fra REN er til alt hvad der kræver lidt ekstra pleje. Tørre læber, neglebånd, fødder og så videre. Jeg har prøvet den på lidt af hvert. På læberne gjorde den ikke så meget for mig. Synes den forsvandt ret hurtigt, så der bliver den ikke brugt længere. Til gengæld var den rigtig god på fødderne. Når man går i sandaler kan man hurtigt få støvede og tørre fødder/hæle, men det har ikke været et problem med den på. Brug den dog sparsomt, så ender du ikke med at glide rundt i skoene. Da jeg var til AOKs Award Show tog jeg den på benene og det gav sådan et fint look. Det så nærmest ud som om jeg lige havde scrubbet og plejet til den helt store guldmedalje.

Af ingredienser kan jeg nævne sheasmør, viol, kamille og fosforlipider. Fosforlipiderne reparerer og beskytter huden, samt genopbygger fugtbalancen.

Prisen ligger på 280 kr, hvilket jeg synes er liiige i overkanten for 50ml. Synes den er lækker og kommer også til at bruge den op, men tvivler på den finder vej hjem til mig igen.

Minty Lip Gloss fra e.l.f.

elf_lipgloss

Jeg købte to af deres Minty Lip Gloss fordi jeg mente jeg havde hørt godt om dem et sted, kan bare ikke huske hvor eller fra hvem.

Jeg fandt ret hurtigt ud af hvorfor de hedder Minty. Den overvældende mintduft rammer allerede inden man har fået glossen på. Tror det er en smagssag, men jeg er ikke til den slags. Jeg kan til nøds tåle de lidt frugtede dufte, men det her blev for meget.

                             San Diego til venstre og New York City til højre

Der er ret meget glimmer i dem, så hvis du ikke er til den slags skal du gå langt uden om dem. San Diego har en ret fin orange/fersken farve som vil være klædelig på de fleste. New York City er en blanding af rød og pink, som har lidt mere knald på. Dog er ingen af dem særlig pigmenterede og tror helt sikkert de vil tage sig bedst ud ovenpå en læbestift.

REN Mayblossom T-Zone Control Cleansing Gel

ren_mayblossom_gel

Jeg skrev hurtigt om den i et gammelt indlæg, men det var før den skiftede navn og jeg troede at den passede til min hudtype. Derfor skriver jeg først en anmeldelse af den nu.

Før hed den Mayblossom Balancing Cleansing Gel og jeg synes faktisk det nye navn passer meget bedre til den. Når jeg læser ordet ‘balancing’, så tænker jeg på den kombinerede hud som både har brug for regulering af talgproduktionen til den fedtede del, samt fugt og pleje til den tørre del. Dette produkt egner sig altså bedst til en overvejende fedtet/uren hudtype efter min mening og det giver det langt bedre udtryk for ved at smide T-Zone ind i navnet.

Den indeholder lavendel, pilebark, blå cypress og grape. Lavendel beroliger, hvilket fedtet hud har brug for da urenheder, rødme og stress ofte følges ad. Pilebarken giver en mild exfoliation og minimerer porestørrelsen. Blå cypress dæmper rødme og irritation. Herudover virker den antibakteriel og opløser overskydende sebum (fedt).

Normalt er jeg ikke så meget til gels, men denne her er en af de bedre. Mest fordi den er dejligt kølende og så er den ikke udtørrende. Til gengæld er duften ikke noget at råbe hurra for. Det første den ledte mine tanker hen på, var en svømmehal. Så er det jo nok en smagssag om det er positivt eller negativt. I og med jeg ikke har fedtet/uren hud så er jeg ikke den bedste til at teste hvor effektiv den er mod urenheder, men har overvejende set positive anmeldelser på nettet.

Den koster 225,- for 150ml hvilket er lidt i den dyre ende, men acceptabelt fordi den er drøj i brug. Du kan finde den i Illum, Magasin og på magasin.dk

Lipstick fra e.l.f.

elf_lipstick_1

Her er så de to læbestifter jeg købte og de er begge fra deres Mineral linie. Jeg valgte nogle forholdsvis afdæmpede farver, da jeg gerne ville have dem til hverdagsbrug.

            Øverst ligger Barely Bitten og nederst er det Prime Plum (uden blitz)

Samme rækkefølge (med blitz)

Barely Bitten (øverst) er en dyb pink med lidt gylden shimmer. En rigtig flot farve som sagtens kan bruges både til hverdag og fest. Holdbarheden er ikke vildt fantastisk, så den skal med i tasken når man skal ud.

Prime Plum (nederst) er en dyb brun med sølv shimmer. Det er meget lidt shimmer, for jeg kan næsten ikke se det og det gør slet ikke noget for der er en rigtig flot brun. Den kommer helt sikkert til at blive brugt meget. Desværre skal den påføres lidt ihærdigt for at opnå samme farve som på min arm.

No. 1 Purity Cleansing Balm

no_1_purifying_cleansing_balm_2

Jeg købte for noget tid siden Mayblossom Balancing Cleansing Gel fra REN og skrev i dette indlæg at jeg ikke var ubetinget vild med den. Følte ikke rigtig den fjernede min makeup, hvilket er lidt trist for det er jo en af grundene til jeg renser af om aftenen. Nå, men jeg snakkede så med søde Lise Frølund der blandt andre står for REN i Danmark og hun fortalte så om No. 1 Purity Cleansing Balm. Det endte med at hun var så skøn at sende mig en, så jeg kunne prøve den af.

Den indeholder blandt andet kamille og viol som beroliger og reducerer rødme, samt rosenolie som har en afstressende aromaterapeutisk egenskab.

Således fungerer den:

  1. Først tager jeg en lille klat balm og varmer op i hænderne. Så fordeler jeg det rundt i ansigt, samt på hals og decolleté.
  2. Nu begynder jeg at arbejde den godt rundt og kan både se og mærke at al makeup og snavs bliver opløst.
  3. Når jeg har været grundigt rundt, fugtes hænderne lidt og jeg kan nu emulgere balmen op med vand, så den bliver til en let rensemælk.
  4. Kør let henover øjnene for at tage mascara, men pas på for hvis der er for meget vand kan det godt komme til at svide lidt.
  5. Til sidst bruger jeg den medfølgende muslinklud til at fjerne hele herligheden.

Der er helt sikkert nogen som ikke vil kunne lide følelsen af at smøre en balm i ansigtet som rens, for det ER en fedtet fornøjelse. Jeg vil dog varmt anbefale den alligevel, for den er fantastisk lækker at arbejde med ligeså snart der kommes lidt vand på. Så forsvinder den fedtede følelse og huden føles virkelig lækker ren, plejet og blød.

Den passer efter min mening til alle hudtyper (ja, også en fedtet). Kluden som følger med giver, ud over at fjerne produkt og snavs, også en let exfoliering. Win-win!

Den koster 380,- og kan findes i Illum, Magasin og diverse klinikker. Nogen vil nok synes det er lidt pebret, men det er det ikke. Den er MEGET drøj og er sikker på der er til mange måneder i sådan en bøtte.

Shimmer Palette fra e.l.f.

elf_shimmer_palette_1

Jeg købte denne palette fordi man altid kan bruge highlightere og så så farverne rigtig fine og brugbare ud.

 Fra venstre er det klar/hvid, fersken, bronze og rosa. Nederst ligger en lille børste som jeg smed ud med det samme, for den var totalt ubrugelig.

Fra oven er det: Rosa, bronze, fersken og hvid

Prøvede virkelig at fange nuancerne, men det var virkelig svært. Der er faktisk en synlig forskel på farverne når de påføres, så det er klart et plus. Konsistensen er også lækker blød og nem at arbejde med. Jeg vil både bruge dem til øjenmakeup, under brynet og på kind- og kraveben. Skal nok se om jeg ikke kan få taget et foto af dem i brug :)

Ferie

 Ja det er jo ikke ligefrem fordi vejret er med os, men vi smutter nu alligevel i sommerhus en uges tid her til eftermiddag. Det gør mig egentlig ikke så meget at det kommer til at regne, for “vores” sommerhus har indendørs pool, spa bad og sauna. Fordi det nok mere bliver en wellness ferie frem for en ‘tag ud og se en masse ting og ligge ved stranden’ ferie, så er min kuffert spækket med diverse scrubs, masker og andet beautystuff. Tror faktisk det fylder mere end mit tøj.

 Selvom jeg går på ferie, holder bloggen ikke ferie. Jeg har lavet anmeldelser på nogle REN produkter som jeg har prøvet af over de seneste uger og på nogle af de makeup ting jeg købte fra e.l.f., så kig endelig forbi. Så vidt jeg ved er der internet i sommerhuset, hvilket betyder at i bare skal kommentere løs ;)

Rigtig god weekend til jer alle