Mit hemmelige skønhedsvåben

winged_eyeliner_angelina_jolie

Et makeup produkt som altid har været fast inventar siden mine unge teenage år, er en flydende eyeliner. Jeg har aldrig haft specielt tætte vipper, så den har været en god hjælp til at skabe en illution af at jeg har det og faktisk erstatter jeg tit min mascara med lineren hvis det skal gå lidt stærkt. Til aften brug kan jeg godt lide at lave en ‘winged’ eyeliner (ligesom Angelina har på billedet ovenfor) for et mere dramatisk look.

Til at starte med brugte jeg Maybellines Liner Express. Den hang faktisk ved i mange år, for den er ganske udemærket og til en fornuftig pris. Desværre løber den tør ret pludseligt. Den ene dag er den helt fin og dagen efter kan den være fuldstændig tørlagt. Fordi den har en blød filt tip, er den også lidt sværere at håndtere og kræver mere øvelse end en mere fast liner.

Jeg har også brugt eyelineren fra Blinc. Den er helt sikkert den som har haft den bedste holdbarhed. Intet får den til at gnidre ud, forsvinde eller andet og så er den nem at fjerne. Win, win. Til gengæld er penslen lidt svær at bruge til en ‘winged’ liner på grund af den er med separate børstehår, hvilket gør der det svært at lave skarpe linier.

Lige nu bruger jeg Penultimate Eye Liner fra MAC. Den er lidt ligesom en tusch hvilket gør at den er super nem at lægge, så den kan jeg varmt anbefale begyndere. Det er også den eyeliner jeg har brugt, som er nemmest at bruge til både bløde og skarpe linier.

Det kræver lidt øvelse og tålmodighed at lægge en flot liner, men en god ide at kunne for man kan komme meget langt med en smuk eyeliner og en læbestift.

Essie til 39kr

essie_watermelon

Som i nok allerede ved har nicehair.dk altid billige Essie lakker, men nu er det 12 nye farver som er sat ned til 39,-. Det er primært lyse/neutrale farver, men der er for eksempel også Watermelon som jeg altid har overvejet at anskaffe mig. Find dem lige her

Holder en lille blog pause i dag, da jeg er ved at gøre klar til familien tager i sommerhus på lørdag. Vender dog stærkt tilbage imorgen med et indlæg om flydende eyelinere, hvor jeg også afslører min favorit.

Bobbi Brown Tortoise Shell vs Urban Decay Naked

Urban_Decay_Naked_Palette

Urban Decays Naked Palette er meget hurtigt blevet noget nær en klassiker og det er forståeligt nok. Den passer til alle og de fleste har det komfortabelt med naturlige farver.

Der er ingen tvivl om at den er rigtig fin og super anvendelig.

Men jeg synes nu også at Bobbi Browns Tortoise Shell Palette fortjener et kig.

Er helt vild med indpakningen og så farverne her også meget brugbare.

Hvad siger i? Urban Decay eller Bobbi Brown?

e.l.f

tumblr_lo6by44lOk1qcu17v

I dag har jeg været oppe og hente mine produkter som jeg bestilte fra e.l.f da de havde 50% på alle deres ting. Det var jo en god mulighed for endelig at få prøvet mærket af uden store omkostninger.

 

For cirka 230,- inklusiv forsendelse fik jeg:

2 læbestifter, 2 lipgloss, 1 lipstain, 3 øjenskygger, 2 blush, 1 brow fix, 1 mat topcoat, 1 highlighter kit, 1 concealer kit og 2 false lashes.

Det er da til at have med at gøre. Så glæder jeg mig bare til at se om det er noget værd :)

Deborah Lippmann glitter

deborah_lippmann_glitter

Efter jeg så dette indlæg på smukke Emilys blog Cupcakes and Cashmere, har jeg CRAVET glitterlakker. Synes det ser super sødt ud. Hendes er godt nok fra Sephora, men jeg synes Deborah Lippmanns glitterlakker er de flotteste. Så vidt jeg har hørt kan man nu få dem inde i Illum til omkring 150,-. Lidt dyrt synes jeg, men mon ikke jeg skal eje en enkelt eller to ;)

Hvad siger i? Er i til lidt glitter?

Mysteriet om Misten

misty_autumn

Hvis jeg fik en krone for hver gang nogen spurgte mig om hvad en mist er og gør godt for, så ville være en rig kvinde. Det gør jeg nu desværre ikke så lad os hellere få det opklaret :)

Hvad er en mist?

En mist er det samme som en tonic. Forskellen er bare at den sprayes på i stedet for at hælde på en vatrondel først. Hertil bliver jeg så ofte spurgt hvad man så gør bagefter og det er nemt. Ingenting! Den skal bare have lov til at trænge ind og så tager du creme på.

Der er også mange som tror at en tonic/mist skal fjerne de sidste rester af snavs og makeup efter afrensningen, men det skal den IKKE. Hvis du føler behov for det, så har du ikke renset ordentlig af. Hvis du bruger meget makeup bør du altid rense to gange. Ligesom med hårvask, rinse and repeat.

Hvad gør en mist?

Ud over at de fleste giver fugt og neutraliserer kalk og andet fra vandet du lige har skyllet ansigtet med, så er det vidt forskelligt. Der er en mist til alle, ligesom der er en creme til alle. Nogle beroliger, andre virker adstringerende og så videre. En mist kan også bruges til at opfriske i løbet af dagen eller fiksere din makeup.

Har jeg brug for den?

Det er meget individuelt. Efter min mening burde alle bruge den for at neutralisere de mineraler der er i vores vand. Kalk er eksempelvis udtørrende, så hvis du har tendens til tør hud vil det være en god ide. Dog vil jeg også sige at den for det meste er en af de mindre aktive produkter i basis hudplejen og kan derfor lettere undlades. Personligt har jeg altid en på lager, da min hud godt kan blive tør og trist. For eksempel om vinteren når radiatorene står på fuld knald eller når aircon’en i flyet blæser løs.

Til sidst får i lige et par af mine favoritter

                     

Skin Resonance Tonic Mist fra Comfort Zone og Rosewater Balancing Mist fra Jurlique

Resurgence Hydrating Toner fra Murad og Calendula Water fra Tromborg

Håber det oplyste jer :)

Chanel le Vernis Mimosa

chanel_mimosa_swatch

I har sikkert efterhånden set den tusind gange, men nu får i den alligevel. Blev så glad af dagens solskin, at det nærmest gav sig selv hvilken lak der skulle på :)

Se lige hvor fint jeg matcher bussen i baggrunden ;)

Selvom det er den flotteste gule lak jeg har set, så tror jeg alligevel ikke den kommer til at blive brugt op. For den er SÅ besværlig at tage på og den kræver minimum tre lag.

Nu vil jeg tage ud og nyde det gode vejr.

Makeuppens fundament

DSCF0012

Disse fire MAC produkter udgør grundstenen til min aftenmakeup.

Til hverdag bruger jeg Tromborgs mineralfoundation, for der er min makeup ikke så omfattende og så elsker jeg at den føles som om jeg intet har på. Når jeg så skal lægge en mere ‘tungere’ (aften) makeup, synes jeg MAC har de suværent bedste produkter. Det har selvfølgelig noget at gøre med det er et professionelt mærke, men de er også dejligt nemme at arbejde med.

Prep+Prime Skin Base Visage:

Ud over at virke udglattende så kan denne primer også berolige, fjerne overskydende fedtstof og dulme rødme. Grunden til jeg bruger den, er at min foundation er lettere at lægge jævnt på og giver sådan et lækkert ‘airbrushed’ look.

Pro Longwear SPF 10 Foundation:

Grunden til det lige er denne jeg har valgt er, at jeg gerne vil have en forholdsvis let foundation som ikke er alt for dækkende. Forstået sådan at jeg ikke vil have en maske på. Bare en ensartet, mat hud. Den er nem at arbejde med og så holder den fint selvom man danser i fire timer. Desværre er den ikke 100% afsmitningsfri, så pas lige på det hvide tøj (også andres). Til gengæld er der nok SPF i til at klare vinter månederne.

191 Square Foundation Brush:

De fleste bruger nok den anden foundation børste (Nr. 190), men jeg kan bedst lide denne. Mest fordi den giver et tyndere lag end den anden og så synes jeg også man kommer bedre rundt i krogene med nr. 191.

Select Sheer/Loose Powder:

Til sidst bruger jeg denne løse, transperante pudder for at give et mat finish. Det jeg bedst kan lide ved den, er at man ikke kommer til at se helt død ud. Den lader din hud skinne igennem og det giver altså det pæneste resultat. Den giver lige det sidste lækre touch som også gør at hele herligheden holder meget længere.

Det lyder af meget, men det tager slet ikke særlig lang tid. Til gengæld er resten af makeuppen lettere at lægge, holder længere og ser meget pænere ud. Husk bare på at hvis du bruger alt dette er det super vigtigt (mere end normalt) at putte lidt farve på kinderne, så du ser naturlig ud. Desuden går jeg også meget ind for ‘less is more’ princippet. Ikke med hensyn til antallet af produkter, men det skal bare ikke ende med at ligne en maske.

Magnetisk neglelak

magneticpolish

Ja du hørte rigtigt. MAGNETISK neglelak! Vi er knap nok blevet færdige med crackle lakkerne og så kommer den næste nye trend. Det er sørme hårdt (og dyrt) at følge med…

Lakkerne indeholder bittesmå stykker metal. Når du så har lagt et fornuftigt lag på, holder du magneten over og der vil nu komme et mønster i lakken. Mønstret afhænger af hvilken magnet du køber (på billeder ses skrå tværstriber og stjerne). Egentlig ret fint, men så vidt jeg kan forstå skal man væbne sig med lidt tålmodighed da det kun kan gøres én negl af gangen så lakken ikke når at tørre.

Du kan se det færdig resultat på denne blog.

Hvad siger i, er det en trend i vil hoppe på?