Sådan redder du gammel neglelak

spilling_nail_polish

Mange prøver at redde gamle, klumpede og tørre lakker med lakfjerner, men det er altså IKKE en god ide. Det ødelægger selve opbygningen af lakken, da den jo lavet til at opløse neglelak. Lige ved første øjekast kan det godt ligne at det hjælper, men senere vil lakken blive endnu mere umedgørlig og svær at arbejde med. Brug i stedet en lakfortynder, for de er specielt lavet til netop dette formål. Der findes en del forskellige, men har ladet mig fortælle at den fra OPI skulle være god.

Sommerlig selvforkælelse til kroppen

evak_bd_billede_skabelon

Når det bliver sommer kommer kroppen automatisk mere i fokus. Heroppe i det kolde nord er den jo gemt væk 10 ud af 12 måneder, så når den endelig skal luftes hvorfor så ikke også forkæle den lidt ;)

Her får du mine tre yndlings sommerbehandlinger:

Hydra Star:

En super fugtgivende og antiage plejende behandling, som er skøøøøn at forkæle kroppen med inden ferie og solbadning. Hele behandlingen er med italienske [Comfort Zone]s produkter. De er genier, når det kommer til spa produkter. Man kan tydeligt mærke forskel efter en enkelt behandling med deres sager. Behandlingen går ud på at først peele og tørbørste hele kroppen. Herefter bliver du smurt ind i et fugtgivende og opstrammende antiage serum og pakket ind i plastik. Når du bliver pakket ud igen, får du en massage/luksus indsmøring af en fantastisk blød og lækker body lotion. Resultat? Ny, frisk og synligt sundere hud som er mættet og opstrammet.

Tropic Dream:

Dette er en kombination af en peeling og en massage. De opvarmede urtebolde står i lækker jomfru kokosolie og de vil med cirkulære bevægelser både massere, peele og pleje din hud. Udover at pleje huden, giver urterne dig en skøn aromatisk oplevelse. Det er ingen dybdegående massage, men på grund af varmen vil du alligevel føle dig æltet igennem og dejligt afslappet.

Crushed Pearl Massage:

Denne indisk inspirerede massage er en helt perfekt sommerbehandling. Knust perlemor bliver blandet med en luksus bodylotion (med blandt andet sheasmør) og aromatisk olie. Det betyder at du bliver scrubbet, fugtet, plejet og får forkælet næsen i samme vending. Det jeg elsker ved behandlingen, er at man er fuldkommen babyblød efterfølgende. Til sidst bliver du tørbørstet for at fjerne kornene, men noget af perlemoren bliver siddende så man har lidt lækket skær bagefter.

Alle behandlinger kan du få i Complete Me, Badstuestræde 11

YSL A/W 2011

RP_210+210x297_SUMMER L 2011.indd

Kollektionen hedder Midnight Garden og jeg glæder mig til at se den IRL.

            Moonlight Blue og Wintergreen

        Celestial Mauve og Impetuous Beige

            Midnight Garden

Specielt lakkerne og palletten ser rigtig fint ud. Jeg har lidt et ‘soft spot’ for blå og lilla, så det her falder lige i min smag.

Synes i der er noget som frister?

Bloggers’ Obsessions

Hvem ville ikke gerne få lov til at lave sit helt eget MAC produkt? Det ville jeg i hvert fald gerne. Det er jeg nu (desværre) endnu ikke blevet tilbudt, men det er ni andre skønne bloggere.

Her er resultatet:

Desværre kan de kun købes online i USA, men synes alligevel jeg ville vise jer dem.

De ni bloggere er:

Beautybloggingjunkie

Lipstickpowdernpaint

Themakeupgirl

Nitrolicious

Theshadesofu

Temptalia

Afrobella

Beautymaverick

Makeupandbeautyblog

God fornøjelse :)

Purely White fra Jurlique

Det der er interessant ved Purely White produkterne, er Jurliques patenterede kompleks VITABRIGHTKX. Alle fem produkter indeholder det og det er designet til at mindske pigmentering og farveforskelle, samt at give glød og en finere tekstur. VITABRIGHTKX består af (som de selv kalder dem) australske superfrugter. 

Nøgleingredienserne er:

  • Kakadublomme (Afhjælper farveforandringer og giver en jævn og ensartet overflade)
  • Japansk mandarin (Hæmmer melanin produktionen)
  • Ascorbyl Glucoside (styrker kollagenet og hæmmer melanin produktionen)
  • Lakridsrod (Beroliger og lindrer)
  • Hylde (bleger mørke pletter og farveforskelle)
  • Pilebark (Booster cellefornyelsen)

 Udover at ovennævnte egenskaber, sørger Purely White produkterne også for at øge elasticiteten, fugte, binde fugten og indeholder godt med antioxidanter.

 Duften er mild og lækker over hele linien og som sædvanlig er alt yderst drøjt og holder læææænge. 

 Rensen og de to cremer er på tube som mange andre af Jurliques produkter, MEN denne gang er de i en ny og (synes jeg) forbedret udgave. Stadig miljørigtig og genanvendelig, men tuberne er plastik-agtige og holder formen.

 Det anbefales at man bruger hele serien for at opnå de ønskede resultater og det vil jeg også holde mig til. Dog vil man sagtens kunne nøjes med at bruge dem som en kur, hvis man har andre produkter man gerne vil vende tilbage til.

Fra venstre: Cleanser, Day Cream og Night Treatment

Fra venstre: Mist og Essence

Konklusion:

 I starten var jeg ikke helt sikker på om jeg bildte mig selv ind at min hud var mere ensartet eller om den var god nok. Lige indtil familie og venner begyndte at give mig komplimenter for min pæne hud. Selv den søde ekspedient hos MAC var vældig imponeret. Jeg er virkelig positivt overrasket, for havde slet ikke regnet med så stor forskel efter kun fem uger.

 Har i sinde at bruge den som en kur fra tid til anden, for jeg er jo stadig “velsignet” med en hud som kan slå ud af og til. Det kan Purely White desværre ikke klare for mig. Til dig som syntes du mangler glød eller vil have en ensartet hud, kan jeg kun anbefale den. Bare husk at bruge en høj solfaktor hver dag og ingen solbadning, ellers vil resultaterne ikke være gode. 



Purely White serien kan købes lige her

Essie Lion Around & Da Bush

Lion Around

 Denne er allerede blevet en af mine yndlings lyserøde lakker. Sart støvet rosa med meget fin sølv shimmer. SÅÅÅ fin. Synes den (på mig) bliver lidt nude rosa og vil kunne passe til alt. Me like :)

Da Bush

 Da jeg fik den på, så gik det op for mig at jeg havde set den før. Den minder uhyggeligt meget om OPIs Stranger Tides fra Pirates of the Caribbean kollektionen. Tror man bedst kan beskrive den som en cremet bleg khaki-grøn. Synes egentlig den er meget fin, men kommer nok ikke til at løbe ud og købe den i stor størrelse.

P.S. Seche Vite topcoaten er forresten helt fantastisk. Min lak har aldrig tørret så hurtigt før, så den er helt sikkert en keeper.

P.P.S. Essies sommer kollektion Braziliant er nu på beautybay.com, hvis nogen skulle være interesseret ;)

Your Hut Or Mine & Fair Game (Swatches)

Her er så de første to lakker fra Essie Resort 2011

Your Hut Or Mine

 Har taget et både med og uden blitz, for at i bedst muligt kan få et indtryk af hvordan lakkerne ser ud. Denne her er faktisk rigtig flot. Den minder mig om en lidt mørkere udgave af Chanels Morning Rose. Jeg vil kalde den en støvet rosa med lidt pink :)

Fair Game

Denne her var faktisk grunden til jeg bestilte pakken hjem, for synes ikke den ligner noget jeg umiddelbart har set før. Man kan vel bedst beskrive den som en blå/grå med diskret shimmer. Jeg synes den er endnu flottere IRL end på billederne, så jeg overvejer faktisk om jeg skal have den i stor størrelse :)

Håber i kan bruge det.

P.S. Det skarpe øje vil lægge mærke til at billederne er både af højre og venstre hånd. Så har faktisk vældigt umatchende hænder lige nu. Længe leve dovenskaben :)

Mere Essie

Fra venstre: Da Bush, Lion Around, Fair Game, Your Hut Or Mine

 Fandt en minibox med Essies Resort Collection på beautybay til sølle 94,- og det kunne jeg ikke stå for. Synes farverne er SÅ lækre, for der er afdæmpet knald på. Ved godt det er en sær beskrivelse, men det er der altså :)

 Der røg også lige en Seche Vite base-og topcoat med, for nu har jeg hørt så mange lak-nørder (det er forresten pænt ment :)) tale godt om den og de må da helt sikkert vide det om nogen.

P.S. Sig endelig til hvis der er nogen i vil se på.

Festivalskønhed

Lige om lidt er der en masse glade mennesker som skal på festival. Jeg er ikke én af dem (øv øv øv), men jeg ser ud over min bitterhed og giver jer min liste over uundværlige festival-skønhedslækkerier :)

  1.  Dr. Lipp har jeg altid med mig, så selvfølgelig skal han også med på festival. Han holder min læber fugtede, neglebånd pæne, fikserer mine bryn og passer godt på tørre jeg-vader-rundt-i-støv-dagen-lang fødder. 
  2.  Renseservietter er jeg normalt ikke fan af men når man står i en uge uden rindende vand lige ved hånden, så er de nu meget handy. Selvom man er på Roskilde behøver man jo ikke droppe sine skønhedsrutiner ;) 
  3.  Normalt har jeg lak på fordi det 1) er pænt eller 2) fuldender mit look. På festival er det udelukkende for at skjule snavsede negle. Klamt, men det virker. Ude af øje, ude af sind. 
  4.  Tromborgs Creamy Eye/Lip/Cheek Powder i farven Tan er perfekt at have med sig. Den kan bruges til let øjenskygge, læbefarve/lipgloss og så er den super smuk som kombineret blush/bronzer. 
  5.  Når man er ude hele dagen i al slags vejr, drikker tæt og fester 24/7, så er en god mascara mere end nødvendig. Blinc har den bedste af slagsen. Den lægger sig som små gummirør rundt om hver enkelt vippehår og drysser derfor ikke. Du kan svømme og sove med den, uden den ryger af eller klistrer sammen. Alligevel skal der ikke andet end lidt lunkent vand til at fjerne Blinc. 
  6.  En god concealer er uundværlig når man ikke sover mere end et par timer i døgnet. Noget skal jo gemme panda-øjnene, så man igen ser frisk og frejdig ud :) Her må jeg igen ty til Tromborg, for hendes mineralconcealer er fantastisk nem at arbejde med. Fordi den er i blyant format, er den også dejlig nem at have med on-the-go. 
  7.  Fordi du hele tiden er udendørs skal en solcreme også være fast inventar i festival beautyboksen. Personligt kan jeg bedst lide Jurliques til ansigtet (for den fedter ikke så meget), men der er jo utallige at vælge imellem. Bare husk den hver dag, i et godt lag og tag et hvil i skyggen ind imellem. 
  8.  Nu er en festivalplads jo ikke ligefrem det reneste sted, så jeg har også altid en desinficerende gel i tasken. Neutral laver nogle i en lækker lille håndtaske størrelse som heller ikke virker alt for udtørrende. 

 Det var vidst det. Håber alle i som skal afsted, får en fantastisk tur og så ses vi forhåbenligt til næste år :)

Og vinderen er…

…COMPLETE ME!!!

Vi vandt igen Byens Bedste Wellness, wuhu :) Tusind mange gange tak til alle jer som stemte på os. Det sætter vi stor pris på!

Showet blev holdt på Bremen i bedste vi-er-i-biffen-i-1950’erne stil og der var live optræden af blandt andre Ida Corr og Lucy Love.

Beklager billedkvaliteten, men der var fri bar ;)

God søndag aften til jer alle

P.S. Den kommende uge byder på anmeldelse af Purely White fra Jurlique, Festival beauty og et par nye køb.