Sommerlig selvforkælelse til kroppen

Når det bliver sommer kommer kroppen automatisk mere i fokus. Heroppe i det kolde nord er den jo gemt væk 10 ud af 12 måneder, så når den endelig skal luftes hvorfor så ikke også forkæle den lidt ;)

Her får du mine tre yndlings sommerbehandlinger:

Hydra Star:

En super fugtgivende og antiage plejende behandling, som er skøøøøn at forkæle kroppen med inden ferie og solbadning. Hele behandlingen er med italienske [Comfort Zone]s produkter. De er genier, når det kommer til spa produkter. Man kan tydeligt mærke forskel efter en enkelt behandling med deres sager. Behandlingen går ud på at først peele og tørbørste hele kroppen. Herefter bliver du smurt ind i et fugtgivende og opstrammende antiage serum og pakket ind i plastik. Når du bliver pakket ud igen, får du en massage/luksus indsmøring af en fantastisk blød og lækker body lotion. Resultat? Ny, frisk og synligt sundere hud som er mættet og opstrammet.

Tropic Dream:

Dette er en kombination af en peeling og en massage. De opvarmede urtebolde står i lækker jomfru kokosolie og de vil med cirkulære bevægelser både massere, peele og pleje din hud. Udover at pleje huden, giver urterne dig en skøn aromatisk oplevelse. Det er ingen dybdegående massage, men på grund af varmen vil du alligevel føle dig æltet igennem og dejligt afslappet.

Crushed Pearl Massage:

Denne indisk inspirerede massage er en helt perfekt sommerbehandling. Knust perlemor bliver blandet med en luksus bodylotion (med blandt andet sheasmør) og aromatisk olie. Det betyder at du bliver scrubbet, fugtet, plejet og får forkælet næsen i samme vending. Det jeg elsker ved behandlingen, er at man er fuldkommen babyblød efterfølgende. Til sidst bliver du tørbørstet for at fjerne kornene, men noget af perlemoren bliver siddende så man har lidt lækket skær bagefter.

Alle behandlinger kan du få i Complete Me, Badstuestræde 11