Ole Henriksen for begyndere

tumblr_lkgnmewCId1qcu17v

Jeg har altid været stor fan af Ole Henriksen som person, faktisk så meget at mit firma er en lille smule opkaldt efter ham :) Og blev absolut ikke mindre glad for ham efter han dansede rundt og bare var helt igennem skøn til Danish Beauty Awards.
Hans produkter har jeg derimod ikke været fan af og det er der en god grund til. Jeg har aldrig prøvet dem. Kun en scrub da jeg lavede en test af peelinger.
Syntes produkterne er lidt for dyre til bare at kaste sig hovedkulds ud i og så har der været så mange andre nyere mærker jeg har valgt at prøve først.
Men da jeg var i Frederiksberg Centeret forleden gik jeg ind i Esthetique og lurede lidt rundt imens manden søgte ny parfume og fandt så dette sæt.

Det var på tilbud til 495,- og størrelserne er faktisk ret fornuftige. Vil tro der er til en måneds tid i rens, scrub og maske, men cremerne holder længere.

Godtepose

Her er så goodiebag’en fra Danish Beauty Awards :)

Syntes der er nogle ret gode ting ind i mellem, specielt glad var jeg da jeg så en Moroccan Oil i FULL SIZE. Yay!

Havde måske håbet på der var mere til hudplejen frem for håret, men brokker mig absolut ikke. Glæder mig til at prøve det hele.

Håber i har haft en dejlig søndag i det gode vejr.

Vil du have lange og perfekt buede vipper?

tumblr_lkj3ednbi11qcu17v

Så har jeg to tips til dig :)

Jeg HADER min vippebukker! Syntes bare det er sååå irriterende at stå og fedte rundt med, især fordi mine vipper er så stride at de når at falde ned igen inden mascaraen er kommet på. Også selvom den er varmet op. Derfor er jeg virkelig glad for at der findes permanent vippebuk. Det er så fantastisk at det faktisk undrer mig at der ikke er flere som benytter sig af det. Det tager cirka én time og så har du de smukkeste buede vipper i omkring otte uger. Det koster 450,- og du kan få tid til det her.

Hvis du så også føler de mangler lidt i længden, så kan jeg sige god for produktet Neulash (som faktisk vandt en Danish Beauty Award sidste år). Det eneste du skal gøre, er at smøre lidt langs vipperødderne hver aften inden sengetid og et par uger efter har du synligt længere vipper. Vi VED at det virker, for søde Daniela ofrede sig selv og brugte det på det ENE øje :)

Derudover kan den også redde overplukkede øjenbryn.

Min første artikel

Forleden udkom bladet GRAVID og det er jeg sørme med i :)

Har givet mine bud på de bedste produkter og behandlinger til gravide.

Det var rigtig sjovt at lave og synes artiklen er blevet rigtig flot.

Så hvis du selv er gravid eller har en veninde som venter sig, så ved i hvor i kan få gode tips til en yderst skøn tid :)

Eva elsker // Redken Fresh Curls Curl Refiner

Dette produkt er Guds gave til os med krøller!

 Siden jeg var en purung teenager, har jeg ledt efter et produkt som kunne samle krøllerne uden at gøre håret stift og samtidig holde det fra at se tørt ud. Det er slet ikke så nemt. Jeg har ikke engang tal på hvor mange cremer, mousses og geleer jeg har været igennem uden held, men så en dag mødte jeg Curl Refiner fra Redken og vi har været venner lige siden. Faktisk er den så god at den fik mig til at skifte alle mine hårprodukter over til Redken.

10% rabat i Magasin

Ved ikke hvad der gik af mig igår. Normalt bliver jeg lidt irriteret når ting er nedsat med 10%, for det er jo pebernødder man sparer (med mindre vi er oppe i pænt store summer) og udelukkende for at lokke svage sjæle til.
Alligevel hoppede jeg i med begge ben og købte denne rense gel fra REN. Har kun brugt den to gange, så er ikke heeelt sikker på hvad jeg syntes. Kan sige så meget at jeg indtil videre ikke er synderligt imponeret, men den kan det den skal kunne.

Mine yndlings parfumer

Første og anden generation fra Escentric Molecules: Molecule 01 og Molecule 02.

 Jeg elsker dem fordi de er diskrete, men stadig giver mig utallige komplimenter (det kan vi vel alle sammen lide, hehe). 01’eren indeholder kun ét enkelt molekyle som, når det kommer i kontakt med huden, danner din helt egen signatur duft. 02’eren indeholder kun duftstoffet ambra og har en frisk, men samtidig blød og rund duft. Begge dufte har lidt en feromon-agtig effekt, da de er virkelig tiltrækkende. De SKAL prøves!

Fra italienske Pro Fvmvm Roma: Aqva Di Sale og Aqva E Zvcchero.

 Det betyder henholdsvis saltvand og sukkervand, så de er meget forskellige. Den første er meget frisk med noter af marine alger og cedertræ og den leder tankerne hen på en frisk havbrise i det sydlige. Min favorit sommerduft! Den anden er mere sensuel. Skøn til aftenbrug. Med appelsinblomst, rose og vanille giver det en lidt sødere duft, men hverken kvalm eller for sød og stadig frisk.

Som rosinen i pølseenden har vi Sorbet fra MOR. Den skønneste, lækreste kokosduft. Hvis i undrer jer over den ser så hærget ud, så er det fordi den er udgået. Så jeg klamrer mig til denne sidste flakon, indtil jeg finder en ny og ligeså fantastisk kokosduft.

Hvad er dine yndlings dufte?

Rose Chamomile Gentle Face Scrub fra Spiezia Organics

Mit andet køb fra lookfantastic.com

Hold op jeg havde store øjne da jeg løftede låget på denne scrub! Den kunne ikke have set mere organisk ud om jeg så selv havde bikset den sammen. Duften er også meget naturlig af kamille, men det kan jeg egentlig godt lide.
Det peelende element er kamillens støvdragere. De kalder den “gentle”’ men det syntes jeg er lidt misvisende. Ikke at den er skrap, men jeg vil ikke anbefale den til en meget sart hud. Jojoba, sesamolie og morgenfrue sørger for at regulere talgproduktionen, fugte og berolige huden.
Jeg var MEGET positivt overrasket! Min hud var fuldstændig babynumse blød bagefter og havde en lækker glød. Jeg elsker også når scrubs er så plejende at jeg nærmest ikke behøver tage noget på bagefter, og det var denne. Den kan varmt anbefales.
Den koster cirka 160,- og kan købes her.

Yoghurt Cream fra Korres

Grunden til jeg valgte at prøve et produkt fra græske Korres, er fordi jeg prøvede en body lotion derfra som jeg var ret begejstret for. Mener den var i goodiebag’en til Danish Beauty Awards sidste år. Så jeg besluttede mig for at se om ansigtsplejen kunne gøre den lækre guava creme kunsten efter.
Den har en god konsistens, og det gælder specielt hvis man ikke er så meget for “fedtede” cremer. Lige nu yoghurtcremen perfekt til min fugttørre hud, så mener de fleste vil kunne bruge den som “overgangs” dagcreme (altså forår og efterår).
Udover yoghurt indeholder den macademia, oliven olie og vitamin E som er rig på antioxidanter. Alt i alt en ganske god dagcreme. Specielt når man tænker på den kun koster 160,- og den er MEGET drøj. Så hvis man ikke har det helt store budget til kosmetik, er den et virkelig godt bud.
Den kan købes her