Fredags 5’eren // Etsy shopping: Vintage makeup-goodies til (næsten) ingen penge

 photo etsy_koeb_zpsc9a2f731.jpg

1. Powder Puff fra sælgeren LittleGreenMermaid til 118 kroner // 2. Lipstick Holder fra sælgeren BNDJewelry til 130 kroner // 3. Frog Container fra sælgeren JulianosCorner til 89 kroner // 4. Mirror Tray fra sælgeren LitterandVintage til 113 kroner // 5. Perfume Bottle fra sælgeren VintageLadyRose til 92 kroner

Indretningsmæssigt er jeg egentlig ikke særlig piget og kan bedst lide rene linier og “kedelige” farver, men når det kommer til mit makeupbord kan det nærmest ikke blive tøset nok og jeg elsker vintage nips til at pynte med. Webshoppen Etsy.com er et HEAVEN når det kommer til den type køb. Jeg kun købt en enkelt ting derinde (den skal i nok få at se ved lejlighed), men har tit og ofte siddet og savlet over alle de fine ting de forskellige sælgere frister med.

Forsendelsen kan nogle gange være lidt høj, men hvis man køber flere ting fra samme sælger giver de ofte lidt rabat.

Er i til vintage makeup-lir eller skal det være akryl-kasser og holdere det hele?

Anmeldelse // Dr. Hauschka Skintonic

 photo dr_hauschka_skin_tonic_zps2f62f53c.jpg

Hvad er det?

En skintonic på spray som indeholder blandt andet troldhassel og gul rundbælg.

Hvad kan den?

Ved hjælp af de to ingredienser nævnt ovenfor, stimuleres hudens stofskifte og giver en friskere hud – desuden giver den masser af fugt.

Hvordan bruger man den?

Efter afrens og inden cremen påføres, sprayes ansigtet med et par pust. Dr. Hauschka anbefaler selv at man masserer den let ind, men det har jeg ikke gjort – kan godt lide at tage creme på et fugtigt ansigt. Den kan desuden også bruges i løbet af dagen ovenpå makeup som en opfrisker eller af mænd som aftershave.

Virker den?

Det dufter skønt, giver godt med fugt og føles behagelig, men det er jo “bare” en skintonic. Der skal ret meget til før jeg kan komme helt op at køre over en skintonic og selv da er det oftest duften jeg bliver forelsket i.

Hvad koster den?

Dr. Hauschkas Skintonic koster 199 kroner for 100 ml.

Ville jeg købe den?

Jeg har et heftigt overforbrug af skin tonics og bruger dem meget hurtigt op så jeg synes den ligger lige højt nok i prisen til at jeg ville købe den, men hvis man er lidt mere sparsommelig med produktet end jeg og sætter pris på en lækker tonic synes jeg sagtens man kan investere i den.

Anmeldelse // Dr. Hauschka Rensemælk

 photo dr_hauschka_rensemaelk_zpsd7cbddb5.jpg

Hvad er det?

Det er en traditionel rensemælk der er udviklet til tør, sart og/eller normal hud. Produktet består primært af økologisk/biodynamisk dyrkede ingredienser og indeholder ingen parabener – den kan også bruges af veganere.

Hvad kan den?

Den fjerner makeup og/eller snavs ved dagligt brug – øjenmakeup kan fjernes ved hjælp af en vatrondel (dog ikke vandfast). Cleansing Milk renser skånsomt huden og beskytter mod fugttab.

Hvordan bruger man den?

Rensemælken bruges om aftenen (og eventuelt morgenen) ved at massere produktet ind på et fugtet ansigt og fjernes efterfølgende ved hjælp af en klud.

Virker den?

Jeg har primært brugt Dr. Hauschkas Rensemælk om aftenen for at fjerne min makeup og det har den klaret rigtig godt. De gange hvor jeg ikke har brugt en klud har der været en lille smule makeuprester tilbage, men ellers intet. Den cremede og alligevel lette konsistens har jeg været rigtig glad for. Duften har jeg derimod haft det lidt ambivalent med for jeg synes den er lidt kraftig lige når den kommer på, men det forsvinder heldigvis hurtigt igen.

Hvad koster den?

Dr. Hauschka Rensemælk koster 199 kroner for 145 ml og kan købes på blandt andet i Magasin.

Ville jeg købe den?

Jeg har været meget glad for hvad produktet har gjort for min hud, men duften har ikke været min kop the. Hvis man er glad for naturlige dufte (rose, lavendel o.s.v.) vil man nyde at forkæle sit ansigt med Dr. Hauschkas Rensemælk morgen og aften, men hvis man ligesom jeg hælder mere til de syntetiske af slagsen skal man nok vælge noget andet.

MAC Pink Nouveau læbestift

 photo pink_nouveau_1_zps6deaa364.jpg

Pink Nouveau er en lys pink med blålige undertoner. Den har satin finish så der er lidt shine, men det meste forsvinder relativt hurtigt. Læbestiften har lidt tendens til at lægge sig i linierne, så det er en god ide at duppe efter med en finger når den er lagt på.

 photo pink_nouveau_2_zps5b0abcbc.jpg

Pink Nouveau har god holdbarhed, men er også en lille smule tør så det er en god i de at give et tyndt lag læbebalm inden den påføres. Man kan også med fordel bruge en nude lip liner eller læbestift under til at undertrykke den naturlige farve i læberne, for at skabe en mere intens pink. Jeg prøvede den også med et lag Going Casual Lip Glass over med stor succes.

Månedens favoritter // April 2013 (video udgave)


Warning: Illegal string offset 'discover' in /var/www/cabgfx.com/evak/wp-includes/class-oembed.php on line 204

Jeg er virkelig sent ude med denne omgang favoritter – jeg ved det. Der har bare været så mange ting jeg gerne ville skrive om, så dette indlæg er desværre røget langt ned på listen undervejs. Denne gang viser jeg mine goodies i video form :) Ved ikke om i synes det er bedre eller om i vil have den skrevne udgave igen – giv lyd i kommentarfeltet hvad i synes er bedst og jeg vil gøre mit bedste for at gøre alle glade ;)

Videoen blev liiiidt lang i det (jeg snakker simpelthen for meget) så der er muligvis nogle underlige “cuts”, men det skal i bare ignorere :)

Anmeldelse // Benefit Fakeup Concealer

 photo benefit_fakeup_zps5fbeadf6.jpg

Hvad er det?

Fakeup er en ny concealer stick med en ring af plejende ingredienser (blandt andet E-vitamin) fra det amerikanske mærke Benefit. Den findes i tre forskellige nuancer (Light, Medium og Deep).

Hvad kan den?

Concealeren dækker fine linier og mørke rander i øjenomgivelserne. – desuden virker den plejende og lover en holdbar, blød og dækkende effekt.

Hvordan bruger man den?

Emballagen er lig en læbestift. Du skruer for at få selve concealer stick’en op og smører direkte på hvor du føler det nødvendigt. Efterfølgende dupper du med en finger for at tone den ud og få den til at sætte sig pænt. Fakeup kan både bruges under dine morgenrutiner, men kan også benyttes i løbet af dagen for at friske op.

Virker den?

Selvom jeg fik min en tone lysere end jeg måske burde så har det ikke gjort noget, for den er så let at blende ind i huden at den lyse farve bare frisker op. Jeg har altid haft meget mørke rander under øjnene og der er aldrig noget som har kunnet fjerne dem fuldstændigt, men Fakeup gør det rigtig godt. Konsistensen er behagelig og jeg synes ikke at man bemærker man har den er på – den kan dog godt føles lidt stiv når den påføres, men varmen fra fingrene bløder den let op. Desuden sætter den sig ikke i linierne i løbet af dagen – kæmpe stort plus i min bog.

Hvad koster den?

Fakeup concealeren koster 205 kroner og kan købes i Sephora butikkerne

Ville jeg købe den? 

Det ville jeg helt sikkert! Siden jeg fik den har jeg brugt den hver eneste dag og jeg er rigtig glad for endelig at have fundet en concealer som har en høj dækkeevne, men stadig er holdbar og føles let at have på.

 

Chanel LIME LIGHT 37 Inimitable Waterproof Mascara

 photo lime_light_inimitable_waterproof_mascara_zpseead2132.jpg

Da jeg var inde for at købe Azuré og Bel-Argus i fredags havde jeg også planer om at anskaffe mig de to mascaras fra L’Été Papillon de Chanel kollektionen, Zest og Lime Light. Desværre var beskeden at Zest ikke var kommet til Danmark og muligvis heller ikke gør det (der er en lille chance for at den kommer sammen med Taboo lakken, men der er ingen garanti). Heldigvis er jeg blevet så glad for Lime Light at jeg (næsten) har glemt alt om gule vipper.

Lime Light skiller sig ud fra de andre farvede mascaras jeg har haft gennem årene, for udover at være en virkelig smuk aqua-blå-grøn farve så er det faktisk også en rigtig god mascara. Den skiller vipperne pænt ad, giver en pæn bue, godt med volumen og meget lange vipper. Tror godt jeg kunne blive nød til at anskaffe mig den sorte version også.

I lørdags skulle jeg til min venindes svendegilde og synes det var en god lejlighed til at få prøvet Lime Light af.

 photo chanel_lime_light_look_zps4508c7d5.jpg

Ansigt

  • Make Up For Ever HD Foundation
  • Benefit Fakeup Concealer
  • MAC Coppertone Blush
  • Benefit Sun Beam Highlighter

Øjne

  • Sephora Colorful Duo Eyeshadow i Tropical Blue
  • Coastal Scents 88 Original Palette
  • LÓréal False Lash Wings Mascara
  • Chanel Lime Light Inimitable Waterproof Mascara

Læber

  • MAC Kinda Sexy læbestift

Negle

  • Chanel Azuré

Dior Eye Gloss Zenith

 photo dior_eye_gloss_zenith_zpsd0f94c97.jpg

Der var mange ting fra Diors Bird of Paradise kollektion jeg var fristet af, men efter jeg så  sagerne ‘live’ besluttede jeg mig for at nøjes med en Eye Gloss. Må indrømme at jeg troede det var noget meget andet end det viste sig at være. Havde en forestilling om at den skulle bruges til at give et lidt fedtet look, men i virkeligheden er det “bare” en glitter.

 photo zenith_2_zpsfb5bbd85.jpg

Selve basen er en varm brun med orange undertoner og glitteret er guld og bronze. Diors Eye Gloss er virkelig smuk og selvom det er en creme lægger den sig ikke i linierne i løbet af dagen/aftenen – stort plus. Zenith kan enten bruges som en effekt i et tyndt lag eller mere dækkende ved brug af flere lag – tror også jeg vil bruge den på kindben og læber.

Zenith er en del af Diors sommer kollektion og koster 205 kroner.

Søndags stener #43

Søndagslæsningen er på banen igen på denne triste og grå ende af weekenden. Lav en kop the, slå benene op og hyg på sofaen med 11 gode links – fra mig til jer :)

British Beauty Blog:

The Beauty Look Book:

Makeup And Beauty Blog:

Temptalia:

Rigtig god søndag til jer alle sammen <3