Anmeldelse // Dr. Hauschka Skintonic

 photo dr_hauschka_skin_tonic_zps2f62f53c.jpg

Hvad er det?

En skintonic på spray som indeholder blandt andet troldhassel og gul rundbælg.

Hvad kan den?

Ved hjælp af de to ingredienser nævnt ovenfor, stimuleres hudens stofskifte og giver en friskere hud – desuden giver den masser af fugt.

Hvordan bruger man den?

Efter afrens og inden cremen påføres, sprayes ansigtet med et par pust. Dr. Hauschka anbefaler selv at man masserer den let ind, men det har jeg ikke gjort – kan godt lide at tage creme på et fugtigt ansigt. Den kan desuden også bruges i løbet af dagen ovenpå makeup som en opfrisker eller af mænd som aftershave.

Virker den?

Det dufter skønt, giver godt med fugt og føles behagelig, men det er jo “bare” en skintonic. Der skal ret meget til før jeg kan komme helt op at køre over en skintonic og selv da er det oftest duften jeg bliver forelsket i.

Hvad koster den?

Dr. Hauschkas Skintonic koster 199 kroner for 100 ml.

Ville jeg købe den?

Jeg har et heftigt overforbrug af skin tonics og bruger dem meget hurtigt op så jeg synes den ligger lige højt nok i prisen til at jeg ville købe den, men hvis man er lidt mere sparsommelig med produktet end jeg og sætter pris på en lækker tonic synes jeg sagtens man kan investere i den.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/cabgfx.com/evak/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399