Hvad er det?
Rensecremen fra Dr. Hauschka er et grynet renseprodukt som bruges to gange om dagen for at rense og tilføre fugt og pleje til huden.
Hvad kan den?
Udover at fjerne skidt og snavs (den fjerner ikke makeup, til det skal du bruge Dr. Hauschkas rensemælk) som et almindeligt renseprodukt går den mere i dybden, forfiner porerne og bevarer fugten i huden.
Hvordan bruger man den?
Produktet blandes med lidt vand i hånden og skal herefter trykkes ind i huden. Sørg hele tiden for at hænderne er våde så Rensecremen kan arbejdes godt ind – husk at dette ikke er en peeling så der skal ikke skrubbes med den. Efterfølgende fjernes med den lunkent vand og slut eventuelt af med et koldt skyl. Den skal benyttes to gange om dagen og om aftenen bruges Dr. Hauschkas Rensemælk inden for at fjerne makeup.
Virker den?
Min hud har haft nogle dejlige uger i Rensecremens selskab. Huden er fin, blød og fugtet allerede efter et par dages brug. Jeg synes ikke mine porer ser mindre ud, men jeg har slet ikke haft behov for at bruge min peeling efter jeg begyndte at bruge Rensecremen. Produktet er meget mildt, men man kan stadig mærke en virkning.
Hvad koster den?
Dr. Hauschkas Rensecreme koster 99 kroner for 50 ml, men har for nylig set den til 79 kroner på Magasins webshop.
Ville jeg købe den?
Ja det kunne jeg sagtens finde på. Rensecremen sørger for en glat, blød og mættet hud til en overkommelig pris. Hvis man bedst kan lide scrubs ville jeg nok ikke anbefale den, men til tør og/eller sart hud vil den være et rigtig godt valg. Man skal også være opmærksom på at den kræver lidt mere tid end et almindeligt renseprodukt/peeling på grund af måden den bruges på – synes dog personligt den er den ekstra tid værd.

Én kommentar
Min huds vintertøj - Eva K
[…] Anmeldelse af Rensecreme. […]