Tutorial // Lakering af negle


Warning: Illegal string offset 'discover' in /var/www/cabgfx.com/evak/wp-includes/class-oembed.php on line 204

En del af jer har gennem tiden spurgt ind til hvordan jeg får de lige kanter når jeg lakerer mine negle og nu har jeg endelig fået lavet en lille video-tutorial :) Så ved hjælp af iMovie har jeg fået klippet denne lille sag sammen – håber i kan bruge den.

Jeg glemte at sige (og gøre) det i videoen, men jeg lægger altid et lag top coat på til sidst for at rette op på eventuelle ujævnheder i lakeringen :) Derudover vil jeg gerne undskylde de tarvelige neglebånd og negle, men vinteren/flytningen har været meget hård ved mine hænder ;)

Tip // 6 ting du bør vide om dine hudplejeprodukter

 photo hudpleje_rutine_zps4d0aa858.png

Bland gerne mærker

Jeg bliver ofte spurgt af kunder om det gør noget at have rens fra ét mærke, creme fra et andet og peeling fra et tredie. Der sker absolut intet ved at have en blandet landhandel på hylderne derhjemme, men man skal dog være opmærksom på at visse hudplejeserier er skabt til at “samarbejde” og derfor vil man måske ikke opnå den fulde effekt – dette gælder for eksempel typisk for produkter mod pigmentering.

Skift efter årstid

I Danmark svinger temperaturen og luftfugtigheden enormt meget og hverken din eller min hud har de samme behov sommer og vinter, derfor er det vigtig at skifte sine produkter ud alt efter hvilken sæson vi er i. Den fede vintercreme skal eksempelvis skiftes ud med en lettere version når det bliver forår og omvendt til efteråret.

Brug spartler

Personligt er jeg sådan set ret ligeglad med om mine produkter kommer på tube og eller i krukker, men hvis sidstnævnte er tilfældet bruger jeg ALTID en spartel til at hive godterne op med. Ingen produkter kan tåle at der kommer beskidte fingre og negle ned i krukken, så hvis du vil sørge for at cremen holder distancen er de et must.

Opbevaring

Mit gæt er at de fleste opbevarer deres hudpleje på badeværelset og det er muligvis også det mest praktiske sted, men ikke nødvendigvis det sundeste sted for produkterne at opholde sig. Cremer og andet i dén dur holder sig bedst kølige og mørke steder, så med mindre de står i et skab vil jeg foreslå soveværelset – der er (forhåbenligt) altid køligt.

Gamle produkter

Et andet spørgsmål jeg får med jævne mellemrum, er om der sker noget ved at bruge produkter som er udløbet. De fleste har en løbetid på 6-12 måneder (se efter den lille krukke med tallet på emballagen) og de må ikke bruges efter udløbsdatoen. Én ting er, de kan have mistet deres effekt, men der er desværre også risiko for at produktet er blevet dårligt og kan påvirke din hud negativt. Jeg vil også mene, at hvis ikke du har brugt produktet op inden det udløber så har du nok ikke været så glad for det – ud med det.

Hold dig til favoritterne

Selvom der er mange som siger det, behøver man ikke skifte mærke fra tid til anden. I og med du skifter hudplejen ud (inden for samme brand) sommer/vinter, er der ingen grund til at forlade et mærke du ellers har været glad for – det er et åndssvagt salgstrick. Det betyder dog ikke at man aldrig skal prøve noget nyt for måske man fandt en ny favorit.

Vil du vide mere?

Jeg har lavet et gratis online kursus, til dig der vil lære mere om din hudtype, hvordan du plejer den og hvilke produkter du skal bruge. Kurset er som nævnt gratis for dig og består af 7 lektioner, der bliver sendt til din mail over 14 dage. Tilmeld dig herunder og start i dag.

eKursus: Hudpleje

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Chanel Vernis // The ones that got away

 photo chanel_vernis_wish_list_zpsc814dbe1.jpg

1. Jade // 2. Steel // 3. Nouvelle Vague // 4. Diwali // 5. Gold Fingers // 6. Strong // 7. Gold Lamé // 8. Black Velvet // 9. Kaleidoscope // 10. Sky Line

Nogle gange sker der desværre dét at en Chanel lak bliver udsolgt inden man får grabberne i den. Eller endnu værre… den kommer slet ikke i de danske butikker Det er sket for mig med disse 10 på billedet ovenfor og jeg kan bare ikke slippe dem. Ofte kan de dog findes på ebay, men der ved sælgerne sørme hvad de skal tage for dem – så for eksempel en Nouvelle Vague til intet mindre end 600 kroner. Det betyder dog ikke at jeg har mistet håbet og jeg tror på jeg nok skal få fingrene i (nogle) af dem en skønne dag. Når jeg altså er blevet mangemillionær og med glæde smider 6-700 kroner efter pynt til tipperne.

Har i nogle Chaneller som i gik glip af og stadig ikke kan få ud af hovedet?

Fredags 9’eren // Perfect Pinks

 photo perfect_pinks_zps1bf6c9b8.jpg

Hvis der er én farve jeg altid fejrer forår med, så er det PINK! Jeg elsker pink – både på neglene, øjnene, læberne og kinderne. I år er ikke anerledes på det punkt og nu synes jeg det er tid til hive yndlingsfarven frem, uanset vejret.

Candy Yum Yum fra MAC har jeg ønsket mig lige siden den udkom første gang, men har endnu ikke fået fingrene i den – har dog hørt lidt om at den kommer til at være en del af deres permanente sortiment.

Star Powder #951 fra Make Up For Ever er en smuuuuk løs øjenskygge med al det glitter hjertet kan begære og den skal helt sikkert bruges flittigt til sommerens fester – den ligger allerede i makeupskuffen og er klar til sol, drinks og kærlighed.

Desire Blush fra NARS er desværre ikke en del af min samling, men fin er den og jeg håber den en dag kommer til at pryde mine kinder. Denne candyfloss farvede blush må være enhver pink-elskers drøm.

Magenta Madness fra MAC har længe ligget højt på min to-buy liste. En mat neon pink som kan bruges på både øjne, kinder og læber. I kombination med min kære Dr. Lipp vil den transformere sig om til en fantastisk og 100% dækkende neon lip gloss.

Place Vendôme Larger Than Life Lip Gloss fra NARS er en lækker (og næsten spiselig) jordbær-pink lip gloss med masser af shine. Den vil være perfekt både alene eller ovenpå en læbestift for at give en ekstra dimension.

Shimmer Brick i Lilac Rose fra Bobbi Brown forener to af mine favorit ting – pink og shimmer. Uanset om farverne bliver brugt hver for sig som highlighters eller blandet sammen som blush, så er den noget af en skønhed. Har altid været fristet af BBs Shimmer Bricks, men nu bliver jeg vidst nød til at gør alvor ud af det.

Fracas fra Chanel er der ikke så meget at sige om, udover at den ser fantastisk smuk ud.

Nylon Lip Tar fra OCC er grunden til jeg næsten kunne græde over at Sephora i Danmark ikke sælger OCCs produkter. De holder HELE dagen, en enkelt dråbe kan dække læberne 100% og så er denne farve jo intet mindre end perfekt.

Pasteque Vernis fra Dior er én af tre meget smukke, sommerlige og friske farver fra Diors forår/sommerkollektion. Jeg synes de alle er lige til at dø over, men lige præcis denne varmer mit pink-elskende hjerte.

Elsker i også pink eller er i blevet voksne? ;)

Tema uge // Battle of brands: Lancôme Bi-Facil Eye Makeup Remover vs Sephora Waterproof Eye Makeup Remover

 photo MUR_battle_zps29e8dab5.jpg

Hvad er det?

To-fasede øjenmakeupfjernere som fedter minimalt.

Hvad kan de?

Fjerne al makeup – øjenskygge, primer og vandfast mascara, samt læbestift.

Hvad er forskellen?

Hvis jeg ikke så på flasken ville jeg ikke kunne kende forskel på dem. De føles identiske og fjerner makeuppen lige godt begge to – ingredienslisterne minder også utrolig meget om hinanden.

Pris?

Lancôme Bi-Facil Eye Makeup Remover koster 210 kroner for 125 ml og Sephora Waterproof Eye Makeup Remover koster 25 kroner for 50 ml.

Hvilken er bedst?

Jeg kan overhovedet ikke mærke forskel på Lancômes og Sephoras øjenmakeupfjernere, så her bliver jeg nød til at gå ud fra prisen og så er Sephora den klare vinder. Efter min mening er 210 kroner for et produkt man bruger meget hurtigt alt for dyrt, så jeg har nu permanent skiftet den gode gamle Lancôme Bi-Facil ud med den fra Sephora.

Tema uge // Battle of brands: MAC Penultimate Eye Liner vs Oriflame Eye Liner Stylo

 photo stylo_battle_zps02cfca29.jpg

Hvad er det?

Flydende sorte eyelinere i tusch-format.

Hvad kan de?

På grund af den tusch-lignende form er de nemme at bruge til en winged eyeliner og så har de en god holdbarhed – dog ikke vandfaste. Kan også bruges på nederste vippkant (ikke på den vådekant).

 photo stylo_battle_2_zps3506ac7c.jpg

Hvad er forskellen?

Oriflames Stylo er lidt tykkere end MACs Penultimate, men er stadig meget let at arbejde med. Penultimate afgiver desværre ikke helt ligeså meget farve som Stylo, men kan bygges op ved brug af flere lag.

Pris?

MAC Penultimate koster 170 kroner og Oriflame Stylo koster 110 kroner.

Hvilken er bedst?

De er begge gode i brug, men på grund af prisen og farvemætheden er det Oriflame som vinder denne battle.

Tema uge // Battle of brands: REN No. 1 Purity Cleansing Balm vs Cosmetics 27 Cleanser 27

 photo rensebalm_battle_zps7e079d43.jpg
Hvad er det?

Rensebalmer i fast konsistens som masseres ind i tør hud og efterfølgende emulgeres op med vand, hvor de transformeres om til en rensemælk og fjernes til sidst med mere vand.

Hvad kan de?

Begge kan bruges både morgen og aften for at opnå ren og frisk hud – på grund af den rige konsistens løsner de let op for makeup og snavs. Både Cleanser 27 og No. 1 er beroligende og meget fugtgivende, hvilket gør dem ideelle til tør og/eller sart hud.

Hvad er forskellen?

I modsætning til Cleanser 27 kan No. 1 Purity Cleansing Balm også bruges til at fjerne øjenmakeup, men der er dog en risiko for at det svider i øjnene hvis ikke man er forsigtig. Cleanser 27 har en meget mild duft, hvor No. 1 dufter mere kraftigt. Desuden har Cleanser 27 en exfolierende virkning (der er ingen mærkbare korn i, så det er en meget mild peeling effekt) – No. 1 er udelukkende rens.

Pris?

No. 1 Purity Cleansing Balm koster 295 kroner for 150 ml og Cleanser 27 koster 450 for 125 ml – begge holder i meget lang tid.

Hvilken er bedst?

Hvis man er til de mere duftneutrale produkter og godt kan lide kombinere sin exfoliering med afrensningen, så skal man vælge Cleanser 27. Hvis man gerne vil have noget som både kan rense huden og fjerne øjenmakeup, samt dufter mere kraftigt, så skal det være No. Purity Cleansing Balm. Selvom jeg ikke har taget en bevidst beslutning om hvilken jeg foretrække, kan jeg se at Cleanser 27 har været genkøbt flere gange end No.1.

 

Tema uge // Battle of brands: Oriflame Beauty Eyebrow Kit vs Sephora Eyebrow Editor Complete Brow Kit

 photo brow_kit_battle_zpsf180ceff.jpg

Hvad er det?

Et mini sæt til optegning/udfyldning og fiksering af øjenbryn.

Hvad kan de?

Sættene kan korrigere og fremhæve brynene (med de øjenskyggelignende pressede pudre), samt fiksere dem (med den klare voks). De indeholder begge små værktøjer til at påføre begge type produkter i sættet.

 photo brow_kit_battle_2_zpsd839d081.jpg

Hvad er forskellen?

Oriflame inderholder to identiske skrå pensler til påføring, hvor Sephora har en skrå penslen, en brynbørste og en lille pincet. Desuden findes Sephoras sæt i tre forskellige farver, men Oriflame kun i den ene – tror dog de fleste ville kunne bruge enten den ene eller den anden farve i Oriflame sættet. Produkterne i sættene er (undtagen farve) ens, bortset fra at voksen fra Sephora er klar og Oriflames indeholder lidt lys farve.

Pris?

Oriflame Eyebrow Kit koster 129 kroner (89 kroner for medlemmer) og Sephora Eyebrow Editor Complete Brow Kit koster 120 kroner

Hvilket er bedst?

Sephora vinder denne battle på grund af brynbørsten og den lille pincet. Det er en nødvendighed at kunne påføre voksen jævnt og rette brynene med sådan et kit og det kan man desværre ikke med Oriflame sættet.

 

 

Søndags stener #36

Har kun links til tre forskellige blogs denne omgang Søndag stener, men der er til gengæld en del at komme efter – enjoy!

Temptalia:

Makeup & Beauty Blog:

Cafe Makeup:

Rigtig dejlig søndag til jer alle sammen <3

Sephora X Landsforeningen Autisme

 photo landsforeningen_autisme_zps49dce121.jpg

Da den franske ambassade blev restaureret sidste år, hang der et smukt kniplet banner på facaden. Dét banner vil fra i dag og en måned frem kunne glæde 1000 piger og ikke mindst en masse mennesker som hver dag lever med diagnosen autisme. Sephora har nemlig sendt banneret til Frankrig hvor det, på fabrikken Bilum som har workshops for mennesker med forskellige handicaps, er blevet tryllet om til intet mindre end 1000 lækre makeuppunge. Alle pengene går ubeskåret til Landsforeningen Autisme og vil hjælpe de 8000 medlemmer med blandt andet bolig, beskæftigelse og kurser.
 photo landsforeningen_autisme_1_zps9462b019.jpg
Til den nette sum af 295 kroner kan du få fingrene i en af de fine makeuppunge – den inderholder desuden én mascara, én lip gloss og én neglelak fra Sephoras eget brand. Så kan du fragte dullegrejet rundt med stil og samtidig støtte et rigtig godt formål :)