Småt, men godt fra Benefit

benefit_kits_1

For noget tid siden var jeg til et fint lille event i Sephora, hvor jeg fik muligheden for at lære mærket lidt bedre at kende og i den forbindelse modtog jeg to sæt med minis i – som jeg har været rimelig langsom til at prøve af. Det er efter min mening ret smart at lave disse kits, for det giver os muligheden for at afprøve flere produkter fra ét mærke uden at man behøver ruinere sig selv hver gang man vil lege med noget nyt.

Photobucket
Det første sæt hedder How To Look Your Best At Everything og indeholder primer, foundation, pudder + pensel og 2x concealer. Derudover er der i låget af æsken en nem og overskuelig lille guide til hvordan man bruger produkterne og under den er et spejl. Nuancen på dette kit var ikke liiiige til min hud så jeg har mest brugt primeren og en enkelt gang concealeren. Primeren POREfessional er jeg rigtig glad for og jeg forstår godt hvorfor den nu også kan fåes i en super-size udgave, for den fungerer super godt (læs eventuelt dette indlæg). Concealeren var jeg derimod ikke så begejstret for. Jeg er ikke så pjattet med de faste concealere, for jeg synes de bliver for tunge og sidst på dagen sidder det lidt kaget. Den dækker dog virkelig godt, men det bliver desværre nok aldrig en favorit.

Photobucket
Det andet sæt hedder SUGAR-licious og indeholder en High Beam, Benetint, Sugarbomb blush + pensel og en lip gloss. Dette sæt har også en trin-for-trin guide og spejl. Jeg har brugt tingene et nogle gange allerede og jeg er særligt glad ved High Beam og blushen – lip glossen er også ret lækker (ikke klistret), men nu er jeg jo mest til læbestift. Sættet vil være fantastisk til en weekend tur eller ferie hvor man ikke vil pakke for meget, men stadig se lækker ud (og det vil man jo ;) ). Dette kit fåes desuden i to andre farver: Feelin’ Dandy (pink) og Go Tropicoral (koral).

New in // NARS Space Odyssey

nars_space_odyssey

For to uger siden blev jeg nød til at erhverve mig et nyt GHD glattejern efter at sønnen havde smidt vand på det gamle (sådan en toårig kan virkelig pjaske meget og langt i et badekar) og i den anledning smed jeg en lille ekstra ting i kurven.

Space Odyssey lakken er fra sidste års holiday kollektion og den er min allerførste NARS neglelak. Normalt er jeg egentlig en guldpige, men lige for tiden har jeg hang til hvid, sølv og perlemor. Jeg har lige taget den på, så jeg ved endnu ikke hvordan holdbarheden er, men jeg synes den var nem at lægge på – på trods af lille pensel og en noget flydende konsistens. Den kræver tre lag for at dække 100%, men så længe den er let at arbejde med kan jeg sagtens leve med det.

NARS’ lakker koster cirka 130 kroner på hqhair.com eller 135 kroner på narscosmetics.eu. Deres eget site er dyrere både med produktpris og fragt, men de har til gengæld også en langt større udvalg og får de nye ting væsentlig hurtigere.

Holiday picks fra Urban Decay, Chanel, Guerlain og NARS

urban_decay_vice_palette

Selvom det måske føles som om der er lang tid til jul, så er holiday kollektionerne allerede så småt ved at være på banen. På billedet ovenfor er det den flotte Vice Palette fra Urban Decay, som både har neutrale farver til hverdagsbrug og de lidt mere festlige grønne, blå og pink. Paletten koster 360 kroner og kan allerede købes nu i Sephora i Illum.

Photobucket
Denne asiatisk inspirerede palette fra Guerlain synes jeg ser fantastisk ud. Klassiske farver til øjnene, shimmer og røde læber – what’s not to like. Jeg har desværre ikke noget info på den endnu, så ved ikke hvornår den udkommer.

Photobucket
I USA er der allerede udkommet nogle af sagerne fra NARS’ Andy Warhol kollektion, men jeg venter stadig på det lækre Silver Factory sæt. Jeg kan lide hele sættet, men særligt blush, øjenskygge trio og multiple ser ekstra fint ud – prisen ligger på cirka 1200 kroner. Sættet her (og mange andre ting fra kollektionen) udkommer den 1. november på narscosmetics.eu.

Photobucket

Sidst, men ikke mindst, har vi Chanels kollektion. Selvom det klart er neglelakken jeg finder mest interessant (den er såååå smuk), så er jeg også ret vild med øjenskyggerne og læbestiften – kunne sagtens finde på at give mig selv hele bunken i pre-julegave. Kollektionen udkommer i uge 45 og kan købes i blandt andet Magasin.

Fredags 5’eren // Røde læber

5_red_lippies

Jeg elsker, elsker, elsker røde læbestifter og jeg har en del af dem efterhånden, men der er 5 som ligger mit hjerte lidt mere nært end resten og de er:

  1. Ruby Woo fra MAC er nok den jeg har som ligger tættest på en klassisk rød. Den har et mat finish og holder næsten hele dagen igennem. Jeg bruger den med fuld dækning, men også hvor jeg dupper den på så den ikke er helt så opsigtsvækkende.
  2. Bellatrix fra Tromborg er en virkelig fin rød/orange som nok hælder mest mod det matte finish, men er det ikke helt så meget som Ruby Woo – derfor holder den ikke helt ligeså længe. Bellatrix er min sommerfavorit.
  3. Cherry fra Sleek er en mere vampet rød med en lille smule brune undertoner og den bruger jeg mest i vinterperioden. Den har en semi-mat finish og god holdbarhed.
  4. Dragon fra Chanel er jo egentlig en blanding af en gloss og en læbestift, men synes den er så fin at den godt måtte komme med på listen alligevel. Holdbarheden er ikke nær så god som hos læbestifterne, men det shiny finish og den høje pigmentering er ikke til at stå for.
  5. Runaway Red fra MAC minder i virkeligheden ret meget om Cherry og så alligevel ikke. Farven er dyb ligesom Cherry, men har ikke de brune undertoner. Jeg vil helt klart give denne prisen for den mest “frække” røde læbestift jeg ejer (faktisk har den fået kælenavnet “sexy lips” af en veninde :D ).

Vil meget gerne høre om i har nogle tilføjelser :)

Essie Winter 2012

essie_winter_2012

De sidste par kollektioner fra Essie synes jeg har været lidt farvemæssigt skuffende, men det ser heldigvis ud til at vende nu med den kommende vinterkollektion. Alle farverne ligner noget jeg kunne fristes til at tilføje samlingen, men særligt Leading Lady, Beyond Cozy og Butler Please ser rigtig fine ud.

Desværre er pressefotos ofte ikke helt pålidelige, så jeg glæder mig til at se nogle swatches fra diverse neglelakbloggere. Kollektionen skulle eftersigende udkomme i november (nok lidt senere i Danmark) så der burde ikke gå så længe inden de dukker op.

Søndags Stener #23

British Beauty Blogger viser fin Burberry øjenskygge palette, en fancy ring med en beauty-overraskelse, swatches af kommende Butter London lækkerier, julepaletter fra Urban Decay og verdens mest geniale julekalender som jeg MÅ og SKAL eje.

Pudderdåserne har et alternativ til alle i ikke-københavnere som gerne vil have fingrene i Sephoras lakdåse.

Anette fra Beautyspace viser hvad der står på skønhedshylderne i eget hjem (der er et par stykker vi har tilfælles) og hvor du kan få de bedste ansigtsbehandlinger i landet (hov, var det lige Complete Me der var med på den liste ;) ).

Front Row Beauty viser en lille Chanel sag frem som jeg godt kunne være forfalden til at tilføje samlingen.

Hos Temptalia er der en virkelig fin lipgloss fra Bobbi Brown.

Hos The Beauty Department er der guides til at peppe den klassiske røde læbe op, en virkelig fancy eyeliner og opbevaring til neglelakker. Der er også et bud på en ny ombre manicure, men jeg tror ikke jeg skifter den gamle ud lige foreløbig.

Rigtig glædelig søndag til jer alle <3

 

 

Fredags 5’eren // Fransk manicure

five_creative_french_manicures

I denne uge har jeg leget lidt med den franske manicure. Selvom den klassiske udgave er vældig fin, synes jeg nogle gange den er lidt kedelig. Derfor har jeg lavet fem forskellige franske tipper til inspiration for dem som gerne vil lege med farver, prikker og perler.

Photobucket
En nem måde at pifte manicure op på er ved at bruge en farve på en nude base, i stedet for hvid med rosa henover. Her har jeg brugt Brooch The Subject fra Essie som base og Jade Is The New Black fra OPI til tipperne. Denne manicure kan nemt peppes op eller tones ned alt efter hvilken farve du vælger at bruge.

Photobucket
Hvis man ikke synes hænderne er rolige nok til at lægge en lige kant (og man ikke bruger skabeloner), så kan man prikke sin vej til en fin fransk. Du kan finde dotting tools på amazon.co.uk til ingen penge og de gør det til en leg at lave kunst på neglene. Her har jeg brugt Topless & Barefoot fra Essie til basen og lavet prikker med Size Matters fra Essie.

Photobucket
Hvis du er mere til de diskrete detajler, så vil denne franske være lige noget for dig. Du skal kun bruge én farve (jeg synes det fungerer bedst med mørke lakker), samt en mat og en glansfuld top coat. Læg først lakken på, dernæst den matte topcoat på hele neglen og lav derefter tipperne med den glansfulde top coat. Jeg har brugt Ghetto Fabulous fra Ciaté, Velvet Top Coat fra Chanel og Seche Vite Dry Fast Top Coat.

Photobucket
En anden nem måde at få farver med i den franske manicure, er ved at bruge to ens farver i henholdsvis lys og mørk. Jeg har brugt den sarte grå Frenzy og den mørkegrå Vertigo (begge fra Chanel), men den kan laves med lige præcis de farver du har lyst til. Jeg vil dog anbefale at den lyse af dem er rimelig sart i farven.

Photobucket

Dette er klart den mest festlige af mine fem franske manicures – Caviar manicuren. Her har jeg brugt Ciatés Rainbow Caviar Manicure sæt. Tag to lag lak på alle neglene og lade det tørre helt igennem (så er du sikker på perlerne ikke hænger i de forkerte steder). Tag så den samme lak og læg et tyndt lag på tipperne og drys perlerne på – én negl af gangen.

Ekstra tip: Jeg har tidligere lavet en mere faverig fransk manicure og en Ruffian som klart er et kig værd.

Rigtig god weekend til jer alle sammen <3

Anmeldelse // GOODIEBOX september 2012

Så kom septembers GOODIEBOX ind af døren og jeg må sige det bliver bedre og bedre for hver gang og jeg elsker konceptet. Masser af produkter for ingen penge – what’s not to love?

Indholdet i denne måneds box er:

  • Oriflame Beauty Eyeliner Stylo
  • Oriflame Beauty Eyebrow Kit
  • Lille prøve på Max Factor Facefinity 3-in-1 All Day Flawless Foundation
  • Orofluido Elixir
  • Prøve på Diesel Loverdose EDT
  • Prøve på L’Oréal Professional Abondance De Cacao Shampoo/Masque
  • Prøve på David Beckham The Essence
  • Nutrilett Hunger Control Bar
  • Voucher til Sephora (vælg mellem neglelak, parfume eller lip balm)

Photobucket

Det er slet ikke dårligt gået af GOODIEBOX, tværtimod – alene eyelineren koster det samme som at modtage hele boxen.

Jeg har kun “prøvet” Nutrilett baren indtil videre, men den var til gengæld også virkelig god. Til daglig har jeg lidt af et overforbrug af proteinbarer fordi jeg ofte ikke har tid til at sætte mig og spise på arbejdet, så derfor er der altid en bar at finde i min taske – det betyder også at jeg har været en hel del mærker igennem. Baren fra Nutrilett vil jeg helt sikkert købe fremover, for den er ikke ligeså sød som de andre og så har den en meget behagelig (ægte) kakaosmag.

Jeg glæder mig (som sædvanlig) helt vildt til at få afprøvet de nye ting, men der er klart to ting jeg glæder mig mest til at lege med.

Photobucket

Orofluido olien er jeg super glad for var med (og så endda i full size) og det bliver skønt at forkæle håret med de hypede dråber som dufter fantastisk. Oriflames Eyebrow Kit kender jeg ikke noget til, men jeg elsker gode produkter til brynene og dette kunne blive et virkelig godt budgetkøb.

Alt i alt synes jeg det er en fantastisk GOODIEBOX denne måned og jeg glæder mig allerede til den næste. Hvis du vil nå at få denne måneds box, så kan du finde den lige HER.

Sponsoreret indlæg

 

Anmeldelse // MAC Brush 163

mac_brush_163_1

På grund al Marilyn Monroe og Carine Roitfeld er der to MAC kollektioner som er faldet lidt i baggrunden – Styleseeker og Face & Body. Førstnævnte er okay, men jeg synes Face & Body var lidt mere interessant. Kollektionen består af 6 Pressed Pigment, 6 ProSculpting Creams, 2 pensler og lidt forskellige Face & Body Foundations.

Jeg har købt to ting derfra – en ProSculpting Cream og brush #163. Jeg har nemlig længe overvejet at gøre lidt mere ud af at lave konturer når jeg ligger makeup, men jeg synes ikke rigtig jeg er faldet over de rigtige værktøjer og derfor er det blevet skubbet lidt til side. Da jeg så så den nye kollektion tænkte jeg, at nu skulle det være.

Photobucket
ProSculpting Cream er i virkeligheden bare en cremeblush, men i farver egnet til at lave kontur med. Ikke noget videre spændende der. Til gengæld synes jeg penslen var ret interessant.

Brush #163 er lavet af syntetiske hår som sidder tæt, så penslen er fast. Toppen er fuldstændig flad og den er aflang – perfekt til at lægge ProSculpting Cream på med. Påføringen gør den virkelig godt og det er nemt og hurtigt at lave konturerne. Desværre kan den ikke klare alt arbejdet. #163 kan til dels blende cremen ud, men for at få det hele til at se naturligt ud er det nødvendigt at bruge en anden (og blødere) pensel eller fingrerne.

Man vil sagtens kunne leve uden denne pensel og den bliver aldrig et musthave produkt i min bog, men jeg vil alligevel sige at den gør selve påføringen mere eller mindre idiot-sikker :)

Brush #163 koster 295,- og kan købes i Magasin eller lige HER

New in // NARS Eyeshadow Duo Exotic Dance & Larger Than Life Long-Wear Eyeliner Rue Saint-Honoré

nars_eyeshadow_duo_eyeliner

Selvom det er over en måned siden jeg havde fødselsdag, så er det alligevel først nu jeg har fået erhvervet mig alle mine gaver. Når nogle af tingene bliver købt på nettet går det jo altid lidt længere tid end man regner med.

Disse to ting fra NARS har jeg virkelig glædet mig til at få hjem, for jeg har aldrig prøvet deres øjenskygger eller eyeliners.

Photobucket
Øjenskygge duo’en er fra sidste års sommerkollektion, hvilket er lidt skægt for jeg har købt den fordi jeg synes farverne passede glimrende til min vinterlook :D De to farver er hvid med masser af metallisk shimmer og en guld med shimmer. Begger farver er virkelig flotte, men de er slet ikke så pigmenterede som jeg havde regnet med. Der vil helt sikkert være brug for en primer for at få overført nok farve. Eyelineren blev jeg til gengæld positivt overrasket over. Det er en super smuk blå med en diskret shimmery effekt og den er perfekt her til efteråret. Jeg fandt også ud af at deres eyeliners ikke hedder Long-Wear for sjov skyld – den skulle nærmest skrubbes af hånden (spændende at se hvordan det kommer til at gå med øjnene).

Photobucket

For at få denne mængde farve på hånden måtte jeg virkelig gnide i øjenskyggerne, men det kunne da lade sig gøre og jeg synes farverne er virkelig smukke – både sammen og hver for sig. Farven på eyelineren var lidt svær at fange, men den er den perfekte blå i virkeligheden.