New in // Chanel Rouge Allure Laque Dragon

chanel_rogue_allure_dragon_1

Jeg var for lidt tid siden på morgenmadsdate med en veninde og som sædvanlig blev det efterfulgt af en tur rundt i samtlige af Nørrebros butikker. Vi gloede lidt rundt i Esthetique på Nørrebrogade og så så jeg at der på disken stod en kurv med forskellige Chanel produkter til halv pris. Der var rigtig mange ligegyldige ting, men pludselig spottede jeg en rigtig fin lille sag.

Rouge Allure Laque er en blanding mellem en lipgloss og en læbestift. Pigmenteringen er helt i top og den føles virkelig lækker at have på – helt blød og ikke klistret. Holdbarheden er okay, men ikke noget særligt og den skal uden tvivl friskes op flere gange i løbet af dagen hvis den skal sidde perfekt og holde det glossy finish.

Photobucket

Den findes i flere farver, men jeg kunne ikke stå for den klassisk røde Dragon. Magen til power-røde læber skal man lede længe efter og jeg ved den fremover vil afløse min Runaway Red fra MAC til særlige begivenheder. Det er sådan en læbe-sag som gør at man kan dovne den med resten af makeuppen og stadig se fantastisk ud – det kan man da ikke andet end at elske.

Fun fact: Dette er mit allerførste Chanel køb som ikke er en neglelak :D

Søndags Stener #22

Der er en del at komme efter hos British Beauty Blogger denne søndag. Hun viser både lækkert øjenbryns-kit, fancy negle fra det japanske Vogue, fin blush, Lip & Tips sæt fra Butter London, nye Sleek paletter og lidt om BioEffects 30 Day Treatment.

Hvis du er vild med nudes, brun, neglelak og Dior, så tag et kig hos The Beauty look Book.

MAC X Marilyn Monroe kollektionen er lige om hjørnet og hvis du vil se nærmere på godterne så har Temptalia prøvet sagerne af. Lækre røde læbestifter, festlige Dazzleglasses og smukke neglelakker.

Der er fin lak hos både Rijah og Fuck Yeah Pretty Nails.

Sidst, men ikke mindst, var jeg færdig af grin over Pink Siths indlæg med neglelakker og tilhørende animerede gif’s – virkelig god underholdning.

Rigtig god søndag derude :)

 

Inglot lippies

inglot_swatches

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden jeg købte disse to Inglot læbestifter, men de forsvandt kort tid efter de var kommet ind af døren og så er det først nu (efter der er blevet ryddet op i skufferne) at de er genfundet.

Læbestiften til venste er klart min favorit af de to. Den har en lækker cremet konsistens, pæn let-glossy finish og en anstændig holdbarhed. Pigmenteringen synes jeg godt kunne have været bedre, men man kan jo sjældent få det hele. Farven minder som en hindbærrød, men er lidt mere pink – faktisk ligner den lidt min elskede (og forsvundende) Scan-delicious fra MAC.

Til højre er den en læbestift i pen-form, farven er en kold rosa med mat finish og den er vældig fin. Påføringen var forfærdelig for den var såååå tør at tage på. Selvom de matte læbeprodukter altid er lidt mere tørre, så synes jeg denne her var lige i overkanten. Prøver den igen med lidt læbebalm under og hvis ikke det virker, så ryger den ud. Jeg er ret ærgelig over den ringe kvalitet, for jeg er pjattet med farven og jeg vil virkelig gerne have den til at fungere.

Fredags 5’eren // 5 fantastiske fugtgivere

5_moisture

1. EGF Serum fra BioEffect, 375/749 kroner // Daily Exfoliating Cream fra Jurlique, 180/360 kroner // Skin Balancing Face Oil fra Jurlique, 350 kroner // Max Moisture Concentrate fra REN, 345 kroner // Hydramemory Mask fra Comfort Zone, 275 kroner

I forbindelse med mit indlæg om milier lovede jeg at røbe nogle gode produkter som kan give huden et fugtboost inden den bliver opslugt af den kolde, mørke og hårde vinter. Der er både serum, olie, rens og maske, for der er MASSER af måder hvorpå du kan få styr på fugtbalancen.

  1. EGF serummet har jeg skrevet om et par gange (blandt andet HER og HER) og det er fordi den lille flaske med de yderst drøje dråber er en af mine all-time favoritter. Perfekt nattøj til den tørre, kedelige og trætte hud.
  2. Daily Exfoliating Cream er et af de mest populære Jurlique produkter og det er der god grund til. Den renser både i overfladen og dybden, samt giver en mild exfoliering og masser af fugt.
  3. En anden Jurlique favorit er ansigtsolien. Selvom den egentlig mest er til vinterbrug har de fleste af mine kunder svært ved at gemme den væk om sommeren, for den både føles og dufter fantastisk. Masser af beskyttelse, fugt og pleje og så er den ikke-fedtende.
  4. Serummet fra REN skiller sig ud fra mange andre fordi konsistensen minder om en blanding af serum og creme – virkelig lækker. Udover at den giver en masse fugt, har den også en øjeblikkelig opfriskende effekt på huden og gør sig godt som fugtgivende base til en makeup.
  5. Min yndlings fugtmaske er Hydramemory fra Comfort Zone og jeg tror næppe den bliver vippet af pinden lige foreløbig (har haft pladsen i en 4-5 år efterhånden). Plantebaserede sukkerstoffer (trehalose) sørger for at huden ikke bare FÅR fugt, men også at den HOLDER på den. Ekstra plus er at man kan sove med vidunderet, så sparer man også lidt tid og besvær.

Hvad gør i for at holde huden fugtet?

 

 

Guide // 6 trin til festklar hud

prepping_products

Når der skal lægges en smuk og holdbar makeup til en aften i byen, er det vigtigt at huden bliver godt forberedt inden du går igang. Det er hård kost for huden og makeuppen at være i et fyldt lokale med varme, udluftning og hvad man ellers kan blive udsat for sådan en nat ;) Derudover er både foundation, concealer og pudder meget lettere at arbejde med når man har fået klargjort huden grundigt først.

Med disse 6 trin får du nemt lagt en holdbar og lækker makeup:

  1. Rens huden grundigt. Normalt er jeg mest til en rensemælk eller -balm, men når jeg skal have min makeup til at sidde perfekt hele natten er jeg nød til at bruge noget som ikke ligger en (i andre situationer, dejlig beskyttende) hinde på huden. Facial Cleanser 1 fra Purely Professional renser uden hverken at fedte til eller udtørre – gylden mellemvej.
  2. Exfoliér. Det er praktisk talt umuligt at lægge en smuk makeup på tør hud, så derfor peeler jeg altid huden når jeg der står fest på menuen. Ud med tørre og døde hudceller, ind med lækker og blød hud. Active Pureness Scrub fra Comfort Zone står på hylden lige nu og ellers er det Pearl Enzyme fra Själ.
  3. Tag maske på. Brug gerne en maske efter exfolieringen og helst en askepot-maske (en som giver en øjeblikkelig, men dog ikke altid langvarig effekt) som udglatter og opfrisker. Det tager en 5-10 minutter ekstra, men det er det hele værd. Se nogle af mine favoritter lige her.
  4. Brug tonic. En mist inden cremen er altid en god ide for det gør at du kan spare lidt på den, samt du ikke vil skøjte rundt i produkt når du kommer til foundation. Et pift eller to og tag creme på med det samme – det betyder ikke det store hvilken en du vælger, bare ræk ud efter den som i forvejen står på badeværelset.
  5. Fugt huden. Sidste skridt i selve hudpleje delen er fugt. Her er det bedst at bruge en meget fugtgivende, men alligevel let creme (eller måske endda bare en lotion). Det handler igen om at få tilført huden noget uden at overdrive, så risikerer du ikke at hele “masken” glider af inden festen går rigtigt igang. Jeg synes Sampars Ultra Hydrating Fluid gør jobbet fantastisk.
  6. På med primeren. Sidste trin er en primer, men jeg vil sige det er et valgfrit step. POREfessional fra Benefit minimerer porerne og giver en silkeblød og udglattet hud. Hvis ikke man har de store POREblemer (haha, get it?), så kan man sagtens springe den over for de første 5 trin gøre klart det meste af arbejdet.

Nu har du smuk, blød, udglattet og festklar hud :)

Ekstra tip: For at spare tid plejer jeg at rense og peele inden badet og så lade masken sidde imens jeg vasker hår og deslige – så kan man også nemt skylle den af efterfølgende. 

Tip // Slip af med milier

De fleste af os ved nok godt hvad man skal stille op med hudorme/komedoner/blackheads, men jeg har rigtig mange kunder som ikke kan få gjort kål på milierne – derfor tænkte jeg det ville være godt med et indlæg.

Milier er de hvide talgknopper man kan få i ansigtet og de dukker som oftest op omkring øjne og kinder (men kan også komme andre steder). Selvom det er overskudstalg der er indeni, så kommer de altså ikke på grund af fedtet hud – tværtimod. Milier dannes fordi huden mangler fugt og der skabes en barriere af tør hud over porerne. Når talget så skal op til overfladen bliver det fanget under den tørre hud og det bliver til en milie (en hård kugle af talg). Dette betyder at milier ikke har nogen “udgang” ligesom hudorme for eksempel har og derfor skal man aldrig begynde at trykke i dem – det vil kun give mærker, ødelagt hud og i værste tilfælde karsprængninger.

Det bedste du kan gøre for din hud hvis du lider af milier er, at tage et lille kurforløb derhjemme. Brug en peeling og fugtmaske 2-3 gange om ugen i 3-4 uger (hvis du har sart hud, så brug en enzympeeling) for at få bugt med den tørre overflade. Dette vil gøre kosmetologens arbejde lettere at udføre og minimere risikoen for at skade huden undervejs. Når du har været flittig derhjemme i en måneds tid bestiller du tid til en dybderens, her vil kosmetologen bruge en lancet til at skabe en udgang og med en særlig teknik vrikke talget ud uden at skade huden.

I de første par dage efter bør du ikke bruge peeling/scrub, så kan huden hele i fred (der er bitte små huller efter lancettens prik). Behandlingen er ikke noget du behøver at gentage, men det er meget vigtigt at få tilført mere fugt til huden så problemet ikke opstår igen.

Vil du slippe for milierne, en gang for alle?

Jeg har lavet et gratis online kursus i hudpleje, der bliver sendt til din email. Jeg har dedikeret en hel lektion til at lære dig at slippe af med milier, bumser og hudorme, for good. Kurset er selvfølgelig uden nogen forpligtelser for dig — jeg håber bare, at min erfaring som kosmetolog kan hjælpe dig!

eKursus: Hudpleje

Et online kursus a’ 7 gratis lektioner, der bliver sendt til din mail over 14 dage. Du bliver langt bedre rustet til at finde de bedste produkter til lige præcis din hud — hvordan du bruger dem og hvorfor du skal bruge dem.

Læs mere her eller udfyld felterne og start dit kursus i dag!
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

 

Anmeldelse // Jurlique Herbal Recovery Antioxidant Gel Mask

jurlique_herbal_recovery_antioxidant_gel_mask

Denne nyhed fra Jurlique har været længe ventet, for Herbal Recovery Antioxidant Gel Mask er den første fra mærket som ikke er lerbaseret. Ikke at jeg har et problem med lermasker, men jeg synes bare ikke det er det optimale at bruge til en tør hud og derfor er jeg virkelig glad for at denne nu har ramt hylderne.

Masken indeholder blandt andet sukkerstoffer udvundet fra planter som går ind og fungerer som fugtbinder, pilebark som optimerer cellefornyelsen og opløser skidt og snavs, samt små sfærer som brister ved påførelsen og udløser E-vitamin som er en fantastisk antioxidant.

Fordi der ikke er ler i Herbal Recovery masken synes jeg den er en del lettere at have med at gøre end Jurliques andre masker, men har stadig den dejlige korte virketid. Et andet tidsbesparende element er pilebarken som exfolierer, så jeg behøver ikke (som jeg ellers plejer) at bruge en scrub inden jeg tager masken på. Herbal Recovery Mask giver en masse fugt og huden ser fantastisk og strålende ud efter brug – den er uden tvivl min nye Jurlique-darling. Effekten af masken holder i nogle dage, så den skal bruges 1-2 gange om ugen og den er perfekt til at peppe huden op inden festlige lejligheder. En anden skøn ting ved den nye maske er at den giver masser af fugt uden at fedte og derfor er den også super god til fedtede/kombinerede hudtyper som trænger til et fugtboost, uden at komme til at fremprovokere en skinnende t-zone.

Herbal Recovery Antioxidant Gel Mask koster 465 kroner og indeholder 100 ml

 

Søndags Stener #21

I skrivende stund ligger jeg på sofaen med halspastiller, saftevand og en god penicillin-kur, så jeg har haft rigelig med tid til at finde en masse links til jer denne søndag.

Doctor S Fierceness tester en ny basecoat som gør det lettere at slippe af med glitterlakkerne.

The Beauty Look Book viser nogle favoritter frem (kunne sagtens overskue at eje hele baduljen).

Hos Temptalia er der fin palette fra Dior, Chanels holiday kollektion, OCC a/w kollektion og hendes 10 bedste MAC produkter.

Pink Sith viser to NARS 413 Blkr produkter frem – en øjenskygge duo og en Velvet Matte Lip Pencil.

Hos Makeup and Beauty Blog har jeg forelsket mig i min første Illamasqua neglelak.

Herudover har jeg af ren og skær kedsomhed googlet “crazy nail designs” og synes de var så underholdende at jeg vil dele nogle af dem med jer :)

Robot vs Badger har nogle rimelig sindssyge designs og de er hverken pæne eller praktiske, men virkelig kreative og kunstneriske.

Hos Beauty Best Nail Art er der japansk neglemode – gad godt vide hvad disse pige arbejder med til daglig, for det må da være umuligt at foretage sig noget med de kløer :D

Jeg fandt også lidt sjove ting med makeup – for eksempel denne video med en virkelig sjov tutorial.

BioEffect EGF 30 Day Treatment (update)

bioeffect_egf_drop

Egentlig ville jeg vente med at skrive noget indtil de 30 dage var gået, men efter 12 er jeg så imponeret over kuren at jeg vil give en lille opdatering inden den endelige anmeldelse.

De sidste 12 dage har jeg kun brugt EGF 30 Day Treatment og renseprodukt (Facial Cleanser 1 fra Purely Professional). Det har været nogle nemme og lidt underlige dage, for normalt bruger jeg en del flere produkter – gad vide om jeg kan finde ind i rutinen igen efter de 30 dage? :D Det er ret utroligt at man kan skære så meget ned på sine produkter og rutiner, men alligevel se at ens hud bliver sundere og friskere for hver dag der går. Allerede efter et par dage blev min hud helt glat, blød og fugtmættet. Nu hvor der er gået næsten halvdelen af tiden kan jeg se at mine pigmentforandringer er blevet mindre og min hud er langt mere ensartet.

Jeg er meget spændt på at se hvordan det føles/ser ud når kuren er brugt op og hvor lang tid efter forløbet er slut effekten holder.

Fredags 5’eren // De fem lakker du ikke kan leve uden

10lakker

Nu er jeg nok den sidste der skal prædike om at spare på neglelakkerne, men faktisk kan man nå rigtig langt med fem velvalgte af slagsen. Her har i mit bud på hvilke neglelakker enhver kvinde bør have til rådighed i sin beautygarderobe.

  • Alle må og skal eje den perfekte nude neglelak, for den kan bruges til alle lejligheder og den går aldrig af mode. Her er der desværre ikke én go-to farve – der skal vælges efter kolde og varme undertoner for at den kommer til at sidde lige i skabet. Personligt har jeg to Brooch The Subject og Topless & Barefoot fra Essie.
  • En klassisk rød kan man heller ikke undvære. Endnu en farve som aldrig går af mode og altid kan peppe et look gelvaldigt op, for der er ikke noget mere hot end en kvinde i røde læber og/eller røde negle ;) Her bruger jeg enten Olé Caliente fra Essie eller min nye Boudoir fra Ciaté.
  • Til de tidspunkter hvor en nude er for kedelig og den røde er for iøjenfaldende, skal der en rosa lak på tipperne. Det er noget alle kan bære og ser altid fint og elegant ud og den går man aldrig galt i byen med om sommeren. Faktisk ligger alle mine go-to lakker mere eller mindre i denne kategori. Mine favoritter er Lion Around fra Essie og Morning Rose fra Chanel.
  • Selvom moden skifter så er bærfarver, i den ene eller anden afskygning, altid god i løbet af efteråret og vinteren. Uanset om det er kirsebærrød, bordeaux eller måske aubergine (som jo egentlig ikke hører til bærfamilien, men i ved hvad jeg mener ;) ) giver det et lækkert vampet look som aldrig bliver kedeligt. Dark Side Of The Moon fra Deborah Lippmann og Black Cherry Chutney fra OPI er gode bud på den perfekte efterårslak.
  • Sidst, men ikke mindst… lakken til særlige lejligheder. Her er der frit slag og så alligevel ikke helt, for den skal kunne gå til alt hvad der findes i dit klædeskab og din makeuppung. Det lyder svært, men det kan faktisk godt lade sig gøre. Hvis du normalt går i meget faverigt tøj kan du med fordel prøve nogle grå/sorte/glitter lakker, hvor hvis du (som jeg) mest går i neutrale farver kan give den hele armen med farverne. Hos mig er det Let Me Entertain You fra OPI og Black Pearl fra Chanel – med en af dem på fingerspidserne bliver det altid en god fest.