Fredags 5’eren // 5 fantastiske fugtgivere

5_moisture

1. EGF Serum fra BioEffect, 375/749 kroner // Daily Exfoliating Cream fra Jurlique, 180/360 kroner // Skin Balancing Face Oil fra Jurlique, 350 kroner // Max Moisture Concentrate fra REN, 345 kroner // Hydramemory Mask fra Comfort Zone, 275 kroner

I forbindelse med mit indlæg om milier lovede jeg at røbe nogle gode produkter som kan give huden et fugtboost inden den bliver opslugt af den kolde, mørke og hårde vinter. Der er både serum, olie, rens og maske, for der er MASSER af måder hvorpå du kan få styr på fugtbalancen.

  1. EGF serummet har jeg skrevet om et par gange (blandt andet HER og HER) og det er fordi den lille flaske med de yderst drøje dråber er en af mine all-time favoritter. Perfekt nattøj til den tørre, kedelige og trætte hud.
  2. Daily Exfoliating Cream er et af de mest populære Jurlique produkter og det er der god grund til. Den renser både i overfladen og dybden, samt giver en mild exfoliering og masser af fugt.
  3. En anden Jurlique favorit er ansigtsolien. Selvom den egentlig mest er til vinterbrug har de fleste af mine kunder svært ved at gemme den væk om sommeren, for den både føles og dufter fantastisk. Masser af beskyttelse, fugt og pleje og så er den ikke-fedtende.
  4. Serummet fra REN skiller sig ud fra mange andre fordi konsistensen minder om en blanding af serum og creme – virkelig lækker. Udover at den giver en masse fugt, har den også en øjeblikkelig opfriskende effekt på huden og gør sig godt som fugtgivende base til en makeup.
  5. Min yndlings fugtmaske er Hydramemory fra Comfort Zone og jeg tror næppe den bliver vippet af pinden lige foreløbig (har haft pladsen i en 4-5 år efterhånden). Plantebaserede sukkerstoffer (trehalose) sørger for at huden ikke bare FÅR fugt, men også at den HOLDER på den. Ekstra plus er at man kan sove med vidunderet, så sparer man også lidt tid og besvær.

Hvad gør i for at holde huden fugtet?

 

 


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/cabgfx.com/evak/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399
  1. Nana Bech

    Åh, nu fik jeg lyst til at shoppe jurlique – det ser så lækkert ud og beskrivelserne er heller ikke at kimse af.. Men har jeg brug for det lige nu? Egentlig ikke.. Jeg har nemlig lige købt en olie til ansigtet. Den er fra juhldal og so far er den alt hvad jeg har brug for. Men min hud er også ret ligetil heldigvis :)

    Svar
  2. Baysen

    Olien fra Jurlique er ret god – også til den kombinerede hud.
    Jeg brugte den en del i vinter, hvor frosten var allerværst, og den var virkelig en lifesaver. Jeg var egentlig ret overrasket, for min kombinerede hud er tendens til at fedte i dagtimerne, og kan normalt ikke tåle olier eller fede cremer, men den olie der, den fedter virkelig ikke ;-)

    Svar
    • EvaK

      Det er præcis derfor jeg elsker den, for min hud bliver fedtet af alle de andre olier jeg har prøvet :)

      Svar
  3. Louise Eriksen

    Et rigtig godt indlæg. Tror jeg skal prøve masken fra Comfort zone næste gang jeg skal have en ny fugtmaske.
    Hvad med øjnene. Jeg er ekstrem tør der og får også mange Miller omkrig øjnene. Bruger øjenmaske fra clarins 3 gange om øjnene og selvfølgelig en god øjencreme. Men entet er nok. Kan du ikke anbefale noget. Jeg er 36 år så det skal også være forebyggende/genopbyggende.

    Svar