Chanel Morning Rose

chanel_morning_rose

Da sommer lakkerne fra Chanel udkom i år var jeg lidt i tvivl om hvilke jeg skulle have. Det endte med at jeg slet ikke købte nogen, for selvom det var pæne farver var jeg ikke helt overbevist om at de var 180 kroner værd.

Men så er der jo godt jeg købte to sidste år :D Mimosa og Morning Rose fik jeg tilføjet samlingen. Jeg brugte Morning Rose virkelig meget og sørme om den ikke også har sneget sig ind i sommers neglegarderobe. Det er en virkelig smuk rosa lak med meget fin og diskret guldglimmer. Jeg tror aldrig jeg bliver træt at denne lak og kunne sagtens forstille mig den blive brugt op (hvilket sker meget sjældent når man har så mange lakker som jeg har, hehe).

New in // MAC Heavenly Creature

mac_heavenly_creatures_buy

Da jeg igår var inde at se på MACs læbestifter for at skrive min guide, kunne jeg ikke helt dy mig for at tage et kig på dette års mineralske kollektion Heavenly Creature. Jeg har det lidt ambivalent med disse kollektioner for på billederne ser alle tingene sååååå smukke ud, men det falder altid lidt til jorden når så jeg ser dem i virkeligheden. Under normale omstændigheder skal jeg vælge ud af de produkter jeg er vild med fordi budgettet ikke tillader jeg køber hele molevitten, men med de mineralske kollektioner er der højest et par ting som jeg finder interessante.

I år var der hele to ting som jeg måtte have med hjem (det er én mere end hvad jeg købte sidste år) – læbestiften Fire Sign og blushen Stratus. Jeg har endnu ikke afprøvet dem så jeg kan ikke give min endelige dom, men fine sager er de :)

Guide // Find rundt i MACs læbestifter

my_lipsticks_06_12

Annette spurgte om jeg ikke ville lave en oversigt over de finishes MACs læbestifter har og selvfølgelig gider jeg det :) Selvom jeg har brugt mærket i en del år efterhånden, så har jeg aldrig sat mig ind i hvilken type læbestift der kan hvad, så jeg lærte faktisk også selv en del.

  • Sheen Supreme er en blanding af læbestift og lip gloss. Det vil sige de har en meget glossy finish, men stadig en pæn portion farve.
  • Lustre minder meget om Sheen Supreme, men er mere transperant.
  • Frost har det meget glitrende, frosty finish og farverne er næsten, men ikke helt, dækkende.
  • Satin har en intens farvemæthed, en god holdbarhed og er næsten mat. Den kan godt blive en lille smule tør.
  • Glaze er en blanding mellem Lustre og Frost.
  • Amplified er højt pigmenteret og har godt med shine. Den har god holdbarhed, men tørrer ikke ud.
  • Cremesheen er også en af de højt pigmenterede. Minder om Amplified, men er mere glossy.
  • Matte er er meget højt pigmenteret og har en virkelig god holdbarhed. Bliver dog også let tør, så det er vigtigt med masser af pleje inden påføring.

Jeg kiggede selvfølgelig alle mine egne MAC lippies igennem og det viser sig at jeg har minimum én i hver kategori, undtagen Glaze og Sheen Supreme.
Photobucket

Satin er dem jeg har flest af – fire styks er det blevet til og på nær Nicki er de alle nogle jeg bruger ret ofte. Jeg kan virkelig godt lide at de er højt pigmenterede, men ikke tørrer ud.
Photobucket

Amplified har jeg tre af og Girl About Town har jeg virkelig haft stor glæde af.
Photobucket

To Matte og to Lustre er det indtil videre blevet til (Fire Sign er faktisk lige kommet ind af døren i dag). Jeg elsker både Ruby Woo og Quick Sizzle for de holder nærmest hele dagen, men der SKAL lidt læbepleje på først. Viva Glam VI er nok den læbestift jeg har brugt mest – jeg æææælsker den.
Photobucket

En enkelt Cremesheen og en enkelt Frost. Pillow Talk er jeg vild med, for Cremesheen er et super lækkert finish. Frost er jeg desværre ikke så pjattet med, men jeg har også hørt at det er den finish som hitter mest hos de ældre damer :D

Håber både Annette og i andre kan bruge guiden til jeres næste MAC læbestift køb :)

Søndags Stener #16

Det er ligesom om jeg kun får lavet disse indlæg hver anden søndag, men tænker det er bedre end ingenting ;)

Hos British Beauty Blogger kan du se/læse om:

Du kan se juni/sommer favoritter fra:

Hos The Beauty Look Book kan i se:

Til slut er der en rigtig fin sommerlak ovre hos Rijah fra Oh My GOSH :)

 

 

Herborist T’ai Chi Masks

herborist_tai_chi_mask_swatch

Sidste fredag var jeg helt alene hjemme og så derfor mit snit til at få afprøvet mine masker fra Herborist som var med i min Sephora goodiebag. T’ai Chi maskerne består af en sort lermaske som renser og en hvid lermaske som nærer (yin og yang).

Yin masken indeholder blandt andet røde pæoner og bambus kul – den giver en mild exfoliering og fjerner rester af snavs og makeup. Jeg synes det er en af de bedre rensende masker jeg har prøvet, for den stripper ikke huden fuldstændigt og efterlader den heller ikke udtørret som så mange andre. Huden føltes frisk og ren bagefter. Eneste minus var at den tog en evighed at fjerne for ligeså snart jeg kom vand på blev masken glat som en skøjtebane. Så den SKAL fjernes med en vaskeklud, hvis du ikke vil bruge en halv aften på at tage den af igen.

Yang masken bruges efterfølgende til at nære og pleje huden efter udrensningen. Den indeholder blandet andet hvide pæoner og trøffler. Den blødgører, beroliger og giver en mere ensartet hudtone – siger de. Jeg er desværre ikke så pjattet med den, for min hud hverken så eller føltes anderledes end den gjorde efter Yin masken. Jeg havde bare fornemmelsen af at have udført arbejdet to gange uden at have fået den dobbelte glæde. Desuden vil jeg meget gerne have at mine plejende masker ikke er lermasker – ler forbinder jeg med “rensende” og derfor passer det ikke rigtig sammen for mig.

Photobucket

Mine masker var i tuber, men når de købes ser emballagen ud som på billedet ovenfor. Jeg synes hele ideen med Yin & Yang og at lave en to-i-én maske er en super god ide – desværre synes jeg bare ikke at T’ai Chi maskerne (mest Yang) levede op til mine forventninger.

Make Up For Ever Waterproof Eyebrow Corrector

mufe_brow_corrector_before_after

Nu hvor jeg blev så forelsket i min foundation fra Make Up For Ever, tænkte jeg at det nok ikke ville være helt ved siden af at prøve en ting mere. Jeg valgte endnu en af Livs anbefalinger – Waterproof Eyebrow Corrector.

Der er ingen tvivl om at jeg er en bryn-pige. Jeg går enormt meget op i at min bryn altid er velplukkede (dog aldrig smalle) og pænt optegnede. Det gør SÅ meget for ens ansigt at brynene får lov at træde lidt i karaktér og jeg føler ikke jeg rigtig har taget makeup på før de er på plads. Derfor glædede jeg mig rigtig meget til at prøve denne lille sag af, for jeg har været igennem maaaange produkter til brynene – både i blyant- og pudderform –  og har aldrig fundet det helt perfekte.

Waterproof Eyebrow Corrector er en lille tube med en meget højt pigmenteret creme, som også har en ret tyk konsistens. Der er kun brug for en lille bitte dråbe for at kunne tegne begge bryn op. Jeg har indtil videre set den overleve regnvejr, en meget varm tur i byen og en lur på sofaen – jeg elsker den. Ingen andre ting jeg har prøvet har holdt så pænt igennem så meget.

Som i kan se på billederne er det diskret, men der er alligevel en markant forskel på før og efter.

Tegner i jeres bryn op?

Negle med sommer på

orange_gradient_nailpolish_blog

Endelig fik jeg afprøvet neglelak graduering. Startede med en lyserød/pink udgave, men det fungerede ikke rigtig for mig, så kastede mig ud i en meget sommerlig orange i stedet og jeg er ganske tilfreds med resultatet.

Det var dog lidt mere omstændigt end jeg havde regnet med. For det første skulle jeg gentage processen tre gange før overgangen var fin og dækkede på samme tid og for det andet var det møg besværligt at fjerne alt det som var ramt ved siden af pænt uden samtidigt at ødelægge hele herligheden. Det gik dog alt sammen og jeg har endda mod på at prøve det igen – skal bare huske at have goooood tid næste gang :D

Bobbi Brown Long-Wear Gel Eyeliner

bb_longwear_gel_eyeliner_swatch

I lørdags fik jeg afprøvet min nye Bobbi Brown Long-Wear Gel Eyeliner. Jeg har altid været forfalden til at bruge flydende eyeliner i pen-form, men jeg er faktisk blevet rigtig glad for denne. BB lineren var en del lettere at give en skarp form uden alt for mange anstrængelser, den holdte til en hel aften/nat med masser af dans og den smittede ikke af på øjenlåget. Win, win, win!

Jeg kan sagtens forstå hvorfor den har fået så mange gode anmeldelser og har på fornemmelsen at Long-Wear Gel Eyeliner og jeg vil få et langt og lykkeligt venskab <3

New in // Armani & Bobbi Brown

ga_bb

Da jeg fik fri fra arbejde i går fik jeg lyst til at købe en lille gave til mig selv, så jeg gik ned i Magasin – for jeg vidste godt at det skulle være en af de smukke Eyes To Kill Armani øjenskygger som jeg viste jer nogle af forleden. Der sneg sig også et lille Bobbi Brown køb med, hvilket faktisk også er mit første BB køb nogensinde.
Photobucket
Andre (billigere) mærker kunne altså godt lære noget af hvordan Armani, Lancôme etc pakker deres løse øjenskygger – det er så praktisk med det lille låg med håndtag på. Øjenskyggen fra Armani tror jeg bare hedder nummer 2, for kan ikke se andet på den. Long-wear Gel Eyelineren fra Bobbi Brown har jeg hørt såååå meget snak om, så derfor var det selvklart den som endte med at være mit første køb. Tror den skal testes af i aften :)
Photobucket

Eyes To Kill øjenskyggen er så fin, så fin. Det er en sort base med mørkelilla og bordeaux shimmer i – den bliver fantastisk til smokey eyes (nej, jeg bliver aldrig træt af smokey eyes).

Nu vil jeg begynde at gøre mig klar til en festlig aften :) Rigtig god weekend til jer alle sammen <3

MAC Strobe Cream

mac_strobe_cream1

Strobe Cream fra MAC er så hypet et produkt at jeg blev nød til at prøve den af før eller siden – derfor købte jeg den i New York så den var billigere og der dermed ikke ville spilde så mange penge hvis nu cremen faldte til jorden :)

MAC siger selv at den frisker huden øjeblikkeligt op, fugtgiver, afstresser og giver et vitamin-boost – jeg siger at det er perlemor i form af creme.
Photobucket

Det er ikke fordi jeg synes den er dårlig og den giver da helt sikkert huden en frisk og lækker glød, men al den afstressning og vitamin-boost snak giver jeg ikke meget for. Prøvede den uden min normale creme inden under og det var sørme ikke meget fugt jeg fik af den. Strobe Cream er en highlighter, dem findes der tusindvis af og jeg tror faktisk jeg foretrækker nogle af de andre jeg har prøvet – for eksempel min Sun Beam fra Benefit.