Urban Decay Primer Potion

urban_decay_primer_potion

Nu fik jeg endelig afprøvet min øjenskygge primer fra Urban Decay og det gik faktisk udemærket. For at få en god fornemmelse af hvor meget den egentlig kunne præstere, brugte jeg den med min Make Up For Ever palette. Den havde jeg jo lidt problemer med – det var som om farverne blev udviskede og ikke rigtig ville hænge ved (hvilket er ret underligt for de andre øjenskygger jeg har prøvet derfra fungerer fantastisk).
Photobucket
Jeg lagde en makeup, men synes det er mere tydeligt at se forskellen på hånden. På det første billede er det øjenskyggen alene til venstre og med primeren under til højre. Det krævede tre strøg at få den til at dække bare nogenlunde uden Primer Potion, men kun et enkelt med og det ligger meget mere jævnt. På billede nummer to har jeg gnidret rundt i det for at se om primeren gjorde noget ved holdbarheden – det må man sige den gør. Den rørte sig nærmest ikke ud af flækken selv om jeg gik hårdt til den, men uden primer forsvandt den næsten med det samme.

Synes faktisk den gør sit job godt, men desværre gør den det også mere svært at blende øjenskyggen pænt ud. Lidt ligesom om den hæfter lidt FOR godt, så man skal lægge sin skygge som man vil have den nærmest fra starten af. Den giver ikke meget rum til fejl og hvis der skal blendes ud så skal det være med en af de mere faste børster – de bløde kan ikke rykke meget ved sagerne.

Essie lakker til dig som er vild med metal

essie_mirror_metallics

Fra venstre: No Place Like Chrome // Blue Rhapsody // Nothing Else Metals // Good As Gold // Penny Talks

Essie udgiver virkelig mange kollektioner i år – mindes ikke at der normalt udkommer så mange. Her i juli udkommer Mirror Metallics og jeg kan lide hvad jeg ser. Metalliske lakker kan hurtigt komme til at se lidt billige ud og kan også være svære at lægge uden striber, men udfra hvad jeg kan se på de blogs som har prøvet dem af så er det ikke et problem her. Er helt klart mest på Penny Talks, men No Place Like Chrome og Nothig Else Metals måtte da også godt flytte ind :)

I kan se swatches på bloggen Polish You Pretty.

Eyes to kill

eyes_to_kill_armani_swatch

Jeg har aldrig før købt makeup fra Armani, men jeg kunne sagtens fristes til at investere i nogle af Eye To Kill øjenskyggerne. Prøvede lige seks af dem på inde i Magasin og jeg må indrømme at jeg er helt solgt. Højt pigmenterede, nemme at lægge pænt og såååå smukke. Desværre ligger de til 245 kroner stykket, så det er lidt af en udskrivning hvis man skal eje mere end en enkelt. Tror lige jeg må gå i tænkeboks og finde ud af hvilken en det skal være :)

Skønhed på farten

makeup_pung_06_!2

Nogle dage er jeg er på arbejde omkring 9-10 timer, andre dage skal jeg til events/ud at spise med veninder eller mand og nogle gange skal jeg bare det hele på én dag. Derfor har jeg altid lidt makeup med på farten, men for at det ikke skal fylde hele tasken har jeg nøje udvalgt de som har flest anvendelsesmuligheder.

  • Aco Sense & Care Hand Cream – ingen håndtaske uden håndcreme. Modtog den i min første GOODIEBOX og den har boet i min taske lige siden. Taget i betragtning af at den koster 25 kroner, så er den ret fantastisk.
  • Sun Beam fra Benefit – god til en lille opfrisker. Kan også blandes med øjenskygge for at gøre makeuppen mere aftenvenlig.
  • They’re Real fra Benefit – aldrig en dag uden mascara. Nu frisker jeg ikke min mascara op i løbet af dagen for den holder jo fint, men hvis man render ind i en regnbyge (og det sker jo ofte i disse dage) så er den meget rar at have ved hånden.
  • Dr. Lipp – en uundværlig multitasker. Uanset om det er læber, neglebånd eller tørre hæle så er denne lille sag en sand redning. Jeg går ALDRIG nogen steder uden.
  • Læbestift – altid en ven i nøden. Det skifter lidt hvilke læbestifter jeg har med mig, men der er altid to og det er altid en neutral og en sprælsk. Så er det nemlig let at gå fra dag- til aftenmakeup og tilpasse sig enhver lejlighed. Lige for tiden er det Twig og Quick Sizzle jeg har med mig.
  • Creamy Kohl fra Yves Rocher – drama på et splitsekund. Denne lille sag bruger jeg både på den våde kant og til en lidt mere dramatisk winged eyeliner, så er man hurtigt klar til fest og farver.
  • Cremeblush – hurtig pick-me-upper. Denne bruges til en lynhurtig opfrisker både på øjne, kinder og læber. Her skifter jeg også lidt mellem farver, men lige nu er det Florida fra MAC.
  • Pincet fra Tweezerman – altid smukke bryn og nul heksehår. Jeg har altid min Tweezerman med mig, for jeg går meget op i veltrimmede bryn og denne kan tage selv de mindste hår.
  • Winterleaf fra Tromborg + MAC pensel – mere bryn. Selvom jeg har mørke bryn, så er de ikke særlig tætte og tegner dem derfor op. Øjenskygge fra Tromborg og den lille skrå pensel fra MAC giver fine og fyldige bryn på nul komma fem.
  • Wet Gloss Lash And Brow Clear Mascara fra e.l.f. – for at brynene bliver hvor de skal. Der er ikke noget værre end vilde bryn og derfor bruger jeg denne gel til at fiksere dem, så sidder de perfekt hele dagen.

Hvad har i altid med jer?

Min hær af læbestifter

my_lipsticks_06_12

Dette billede postede jeg på Instagram (hedder evaklenzkitenge hvis i skulle have lyst til at følge med derinde) og det viste sig at være et af de mere populære. Jeg ved ikke hvorfor, men mit er gæt at det er fordi man kan redde alt med læbestift – en kedelig hverdagsmakeup kan blive festlig, de kan give kinderne en sund kulør og købet af en ny fantastisk en af slagsen kan redde selv den dårligste dag :)

Jeg talte sammen at jeg nu er den stolte ejer af 22 smukke læbestifter (de fleste er fra MAC, men har også nogle stykker fra Tromborg, e.l.f., Make Up Store, Inglot, Too Faced og Sleek). Det lyder af meget (synes jeg selv), men føler faktisk der er rimelig mange nuancer jeg mangler. Så nu går jagten ind på de manglende farver – lyserød, brun og orange (som jeg dog har en enkelt af, men kunne godt bruge en som er lidt mere dæmpet i farven).

Har i nogen anbefalinger i vil af med? De modtages med kyshånd ;)

Makeuppens fundament (update af updaten)

makeuppens_fundament

Jeg har tidligere lavet to indlæg (HER og HER) om fundamentet for min makeup. Jeg går meget op i at huden ser så tæt på perfekt ud som muligt, for uden et godt fundament er det meget svært at lægge en pæn makeup. Ikke at man bare skal dynge på med alt muligt, men bare have nogle produkter som korrigerer der hvor der er behov for det. I mange år har det nærmest eksklusivt været MAC jeg har brugt, men nu hvor der er kommet nye mærker på banen i lille Danmark er der blevet skiftet lidt ud og derfor synes jeg det var på tide med en opdatering.

Jeg er blevet ret glad for Sephoras Primer. Egentlig synes jeg ikke den er så meget bedre end MACs, men den er en del billigere og fungerer mindst ligeså godt. Dejlig udglattet hud på nul komma fem.

Min foundation har jeg også udskiftet, for selvom jeg var glad for min Pro Longwear fra MAC så tænker jeg altid (om alle produkter) om der findes noget endnu bedre – og det gjorde der. HD Foundation fra Make Up For Ever er blevet min nye bedste ven. Den er drøj, har en lækker cremet konsistens og dækker som en drøm.

Der er også kommet en tilføjelse. Prep+Prime Highlighter bruger jeg til mine mørke rander. En concealer kunne ikke længere klare jobbet alene og derfor supplerer jeg nu op med denne. Nogle gange bruger jeg den også alene – det kommer lidt an på hvor meget tid jeg har at gøre med, men så bruger jeg den i mindre portioner (omvendte vaskebjørneøjne er ikke et hit). Jeg bruger den også ofte rundt om læberne for at skabe skarpere linier.

Jeg har skiftet min Studio Sculpt Concealer ud med en Pro Longwear. Mest fordi Studio Sculpt er liiiige heftig nok til sommerperioden fordi den er så fast – der er Pro Longwear mere let og flyende, men dækker stadig godt (særligt med Highlighteren inden under). Den er også væsentligt lettere at blende naturligt ud.

Sun Beam fra Benefit er fantastisk. Jeg bruger den mest som highlighter på brynbenet og kindbenene – det giver en virkelig fin og diskret varm glød, hvilket passer perfekt til sommeren.

Pudderen har jeg helt droppet for min HD foundation gør den fuldkommen overflødig (win!).

Søndags Stener #15

Denne omgang Søndags Stener er dedikeret til Annette ;)

The Beauty Look Book byder på masser af swatches i denne uge. Der er både øjenskygge, blush, highlighter og neglelak (her, her og her) fra Chanels efterårskollektion. Lidt lækkert lilla fra Dior er der også at finde, samt lækre glosses fra Armani.

Hos British Beauty Blogger kan du se fine mini-lipgloss fra Stila, krokodille lak fra Dior + hele deres efterårskollektion (jeg tror jeg bliver nød til at investere lidt i Dior når den kommer ud).

Temptalia viser 5 skønne og brune øjenskygger, smuuuk læbestift fra Tom Ford og en virkelig fin øjenskygge fra Bobbi Brown.

Linda Hallberg har prøvet en e.l.f læbepen af – måske det snart er tid til at prøve lidt mere der fra?

Fin sommer makeup inspiration hos Killer Colours – elsker den fine lipgloss fra Butter London. Hun viser også sine 6 must-have røde læbestifter frem.

Rigtig god søndag til jer alle sammen <3

Mine New York køb (del 6)

ciate_caviar_manicure

Jeg har længe gået og drømt om Ciatés Caviar manicure – endda så meget at jeg var ude at lede efter nogle lignende perle for at kaste mig ud i en DIY. Derfor skulle jeg selvfølgelig have sådan et kit med hjem fra Sephora.

Photobucket

Jeg afprøvede det for første gang i lørdags da jeg skulle til 25 års fødselsdag – det er jo nogle festlige negle. Var ret overrasket over hvor nemt det var at få perlerne til at sidde pænt, men desværre var jeg lidt utålmodig med tørretiden så endte alligevel med et par huller hist og her. Jeg rigtig glad for sættet og jeg elsker det lidt matte look og 3D effekten.

Mit næste køb

sleek_collage

Forleden så jeg at Sleek Makeup er kommet med to nye lækre paletter med matte farver og det gjorde at jeg fandt mine gamle paletter frem fra gemmerne sidste weekend. Har den sidste tid primært haft fokus på læberne og ikke rigtig brugt nogen øjenskygge – bare lidt highlighter og så lige hurtigt kørt min blush over øjenlåget (virkelig godt til de morgener hvor man gerne vil se frisk ud, men stadig bruge så lidt tid som muligt), men siden jeg skulle til fødselsdag tænkte jeg at jeg lige måtte oppe mig lidt :D

Hver gang jeg bruger mine Sleek produkter bliver jeg overrasket over hvor god kvalitet de er i. De er faktisk langt bedre pigmenterede end nogle af mine dyrere øjenskygger fra Lancôme og YSL, plus de er ekstremt nemme at lægge. Derfor har jeg besluttet mig for snarligt at anskaffe mig lidt flere lækkerier derfra og indtil videre er valget faldet på de seks sager på billedet. Det løber sig op i cirka 460 kroner. Meget godt givet ud for seks blushes og 48 øjenskygger ;)

DIY // MAC Ruffian manicure

ruffian_mani_knockoff

Efter jeg så dette indlæg på Temptalia fik jeg lyst til at prøve en DIY – jeg har aldrig været så meget for det der negleklister-halløj :D Heldigvis lå jeg inde med Blackjack fra CND og  Shifting Power fra Essie, så det var nemt lige at gå til. Fordi man bruger den sorte som base tager det lidt længere tid end en traditionel fransk manicure (hvilket dette jo i virkeligheden er). De to lag sort skal have lov til at tørre i minimum 5-10 minutter inden guldtippen lægges og her det ret vigtigt at man lægger ét tykt lag så man er sikker på det dækker i første hug – ellers er man på den, for så opløser lakkerne hinanden og det bliver noget værre rod.

Synes selv det endte ret godt ud – selvom billedet blev lidt uskarpt ;) Hvad synes i?