Denne balm lå i min goodiebag fra Danish Beauty Awards. Havde faktisk lidt glemt den da jeg altid har min Dr. Lipp ved hånden, men derfor skal i da ikke snydes for den.
Multi-purpose balmen fra REN er til alt hvad der kræver lidt ekstra pleje. Tørre læber, neglebånd, fødder og så videre. Jeg har prøvet den på lidt af hvert. På læberne gjorde den ikke så meget for mig. Synes den forsvandt ret hurtigt, så der bliver den ikke brugt længere. Til gengæld var den rigtig god på fødderne. Når man går i sandaler kan man hurtigt få støvede og tørre fødder/hæle, men det har ikke været et problem med den på. Brug den dog sparsomt, så ender du ikke med at glide rundt i skoene. Da jeg var til AOKs Award Show tog jeg den på benene og det gav sådan et fint look. Det så nærmest ud som om jeg lige havde scrubbet og plejet til den helt store guldmedalje.
Af ingredienser kan jeg nævne sheasmør, viol, kamille og fosforlipider. Fosforlipiderne reparerer og beskytter huden, samt genopbygger fugtbalancen.
Prisen ligger på 280 kr, hvilket jeg synes er liiige i overkanten for 50ml. Synes den er lækker og kommer også til at bruge den op, men tvivler på den finder vej hjem til mig igen.