I dag bliver jeg nød til at dele noget med jer som ikke har noget med skønhed at gøre, men alligevel lidt.
I går var jeg til Copenhagen Songwriter Festival. Normalt er jeg ikke så forfærdeligt meget til den type musik, men der var ét band som jeg absolut ikke kunne/ville gå glip af. Umatic (som består af søskendeparret Mathilde og Lukas Lunderskov) har vundet mit hjerte. En sjælden gang i mellem bliver jeg så opslugt af en koncert, at jeg ikke kan tænke på andet end at være “lige her, lige nu”. Det er sket til John Legend, Erykah Badu og nu Umatic.
Mathilde synger simpelhen så smukt og rent, at man ikke kan blive andet end dybt imponeret og fuldstændig glemme tid og sted. Lukas’ beats gør det spændende og nyskabende. Jeg er solgt!
Hvordan har det så noget med skønhed at gøre? Jo ser du, søndag er min pussenusse-om-mig-selv dag og til det skal jeg bruge musik. Musik som er afslappende, men spændende og der er Umatic EP’en Desert Nights blevet min nye bedste ven :)
Jeg vil helt sikkert anbefale dig at tage en lytter til dem lige HER.
God søndag til jer alle!