Wedding kollektionen købte jeg i en mini pakke, for jeg var ikke helt sikkerpå farverne og tak skæbnen for jeg gjorde det. Jeg synes de er enormt svære at lægge pænt på uden striber og deslige.
Love & Acceptance er en støvet grålig lilla. Det var den farve jeg havde mindst problemer med ved påføringen, så jeg kunne nøjes med to lag. Synes faktisk det er en så fin farve at jeg overvejer om det er den lak som får lov til at komme med til bryllup om en lille måneds tid.
Instant Hot er en virkelig fin mælkehvid med utrolig diskret shimmer – man lægger faktisk slet ikke mærke til det, men den er smuk alligevel. Desværre er den intet mindre end hæslig at lægge på og den kræver tre lag og en god portion tålmodighed.
Like To Be Bad er en fin gammelrosa med lyserød shimmer. Den er rigtig smuk, men igen en lak som er umulig at lægge pænt på (med mindre man har goooood tid). Virkelig ærgeligt, for den er rigtig smuk.
Who’s The Boss er en dæmpet blå med lidt grønligt i sig – man kunne næsten kalde den en støvet aqua (hvis der da er noget som hedder det). Det er en rigtig flot farve og det er heldigvis også en som kan nøjes med to lag. Den kommer jeg helt sikkert til at have på igen.
Hvad synes i? Tror i der er nogen som er besværet værd? ;)

2 kommentarer
Inge H.
Naarh – tror ikke den bliver den kollektion jeg kommer til at købe ind af. Men hvis man kunne få en mellemting mellem Instant Hot og Like to be Bad så var jeg på! Leder desperat efter en hvid-shimmery-beige-nem-at-påføre-lak! Nemmere sagt end gjort ;)
EvaK
Selvom jeg synes farverne er ret fine, så er det absolut heller ikke en af de bedste kollektioner Essie har spyttet ud. Så hjælper det så heller ikke at de er svære at lægge på. Tror måske jeg har en lak som kan møde dine krav – skal nok lige vise den frem her en af dagene :)