Så er jeg hjemme igen :) Ramt af en god omgang jetlag plus en meget lille stemme (hvorfor er de så glade for al den air-con i USA?). Det har været en skøn tur og selvom det var hårdt at trave rundt en 12-14 timer om dagen, så har vi haft det fantastisk.
Vi ankom til lejligheden i East Village ved 18-tiden, smed kufferten og var hurtigt ude af døren igen. Cirka 10 minutters gang fra vores bolig lå 5th Avenue, så vi tog lige en late-night shopping tur i Sephora, Victoria’s Secret og Apple Store. Min søde mand var meget begejstret over at skulle opleve moderskibet (den store kube ved Central Park). Vi snakkede på vejen derop om at det er super fjollet at den har døgnåbent – for hvem har brug for at købe en iPad klokken 3 onsdag nat?
Klokken var omkring 22 da vi ankom til butikken og vi blev noget overraskede da vi trådte ind af døren.

Der var nok omkring en 15-20 ansatte og cirka tre gange så mange kunder. Det havde vi alligevel ikke regnet med :D

Udover at vi fik købt en iPad og et par andre sager, gik vi bare og sugede storby viben til os og nød alle de smukke bygninger.
4 kommentarer
Katja B
Velkommen hjem. Håber du hurtigt får stemme igen. Glæder mig til at læse 2. del. :-)
EvaK
Jo tak :)
Dorte Daugaard
Velkommen hjem :-)
Jeg har længselsfuldt fulgt dine billeder og drømt mig tilbage til sidste sensommer, da jeg var derovre – fantastisk by!
Det ser ud til, I også nød turen :-)
EvaK
Tak Dorte :)
Det er jo også en fantastisk by og det ærger mig at det tog mig fire år om at vende tilbage igen :D