Denne nyhed fra Jurlique har været længe ventet, for Herbal Recovery Antioxidant Gel Mask er den første fra mærket som ikke er lerbaseret. Ikke at jeg har et problem med lermasker, men jeg synes bare ikke det er det optimale at bruge til en tør hud og derfor er jeg virkelig glad for at denne nu har ramt hylderne.
Masken indeholder blandt andet sukkerstoffer udvundet fra planter som går ind og fungerer som fugtbinder, pilebark som optimerer cellefornyelsen og opløser skidt og snavs, samt små sfærer som brister ved påførelsen og udløser E-vitamin som er en fantastisk antioxidant.
Fordi der ikke er ler i Herbal Recovery masken synes jeg den er en del lettere at have med at gøre end Jurliques andre masker, men har stadig den dejlige korte virketid. Et andet tidsbesparende element er pilebarken som exfolierer, så jeg behøver ikke (som jeg ellers plejer) at bruge en scrub inden jeg tager masken på. Herbal Recovery Mask giver en masse fugt og huden ser fantastisk og strålende ud efter brug – den er uden tvivl min nye Jurlique-darling. Effekten af masken holder i nogle dage, så den skal bruges 1-2 gange om ugen og den er perfekt til at peppe huden op inden festlige lejligheder. En anden skøn ting ved den nye maske er at den giver masser af fugt uden at fedte og derfor er den også super god til fedtede/kombinerede hudtyper som trænger til et fugtboost, uden at komme til at fremprovokere en skinnende t-zone.
Herbal Recovery Antioxidant Gel Mask koster 465 kroner og indeholder 100 ml
5 kommentarer
Julia
Mmmm maa proeves!
EvaK
Det er lækkerhed ;)
Karen Blum
Jeg har fået en lille tester af Daniela, da jeg var til behandling i fredags, men har ikke fået den prøvet endnu.
Jeg skal nemlig have en ny fugtmaske til vinteren, og jeg er meget interesseret i gel-udgaven. Synes du, at den er bedre end den “grønne” maske? Den har jeg været glad for før.
EvaK
Intense Recovery Mask har jo indtil videre været min favorit fra Jurlique, men jeg synes den får kamp til stregen af Herbal Recovery Gel Mask. Den nye giver helt klart mere fugt og på grund af de fugtbindende sukkerstoffer vil huden bedre kunne klare det kolde vejr uden at tørre ud. Tror selv jeg kommer til at bruge Intense om sommeren og Herbal om vinteren :)
Karen Blum
Tak. Så skal jeg skal ha’ en Herbal. Skal ha’ farvet vipper i morgen, så kan jeg købe en :)