Anmeldelse // Eye Swirls fra Julie P

 photo julie_p_eye_swirls_zps9e859857.jpg

Hvad er det?

Disse to gele haletudser er fugtgivende øjenmasker som kan bruges minimum 12 gange før de skal smides ud. Eye Swirls er lavet af en naturlig gel som er udviklet til at genoprette huden efter dermatologiske og kosmetiske behandlinger.

Hvad kan de?

Udover de virker kølende og beroligende, så øger Eye Swirls fugtniveauet med op til 150% (afhængig af behandlingstid). Ved hjælp af blandt andet grøn te, aloe vera og e-vitamin mindsker maskerne rødme, linier, hævelser og mørke rander – de virker også anti-ageing.

Hvordan bruger man dem?

Eye Swirls er noget af det nemmeste man kan bruge. Det er bare at lægge dem på under øjnene. Her skal de sidde i 10-20 minutter og de kan bruges helt op til 5 gange om ugen. Efter brug skylles de under vandhanen og lægges (sammen med det overskydende vand) tilbage i deres holder, ned i en fryse pose og i køleskabet.

Virker de?

Første gang jeg prøvede Eye Swirls havde jeg dem kun på fem minutter imens jeg gik og gjorde klar til en behandling og allerede der kunne jeg mærke forskel – huden omkring øjnene var mærkbart mere fugtet og og væsenligt glattere. Jeg følte mig også friskere på grund af den kølende virkning. Nu bruger jeg dem 10-15 minutter af gangen for at få en bedre effekt. De klistrer lidt, så jeg kan nemt have dem på imens jeg laver noget andet og det gør at jeg rent faktisk får brugt dem.

Hvad koster de?

Eye Swirls koster 69 kroner for et sæt og du kan finde dem på Complete Mes webshop.

Vil jeg købe dem igen?

Uden tvivl! Prisen er overraskende lav når man tænker på hvor god en effekt jeg har oplevet med dem, så de er helt sikkert fast inventar hos mig fra nu af.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/cabgfx.com/evak/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399